Marie Byrd Land er en del af Antarktis. Det ligger mellem Ross-isen og Rosshavet i vest og Stillehavet i nord og strækker sig mod øst til en linje mellem hovedet af Ross-indlandsisen og Eights Coast. Territoriet ligger omtrent mellem 158°W og 103°24'W, og området mellem Rockefeller-plateauet og Eights Coast er medtaget. Navnet stammer fra kontreadmiral Richard E. Byrd, som navngav området i 1929 til ære for sin kone, Mary («Marie») Byrd, efter de ekspeditioner han gennemførte i slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne.

Geografi og landskab

Marie Byrd Land er karakteriseret ved store isdækkede sletter, indlandsis og adskilte bjergkæder og nunatakker (bjergtoppe, der stikker op gennem isen). Området omfatter en række markante geologiske træk, herunder:

  • Bjergkæder og vulkanske områder: Der findes flere bjergkæder og vulkanske massiver, blandt andet Executive Committee Range (hvor bl.a. Mount Sidley, en af Antarktis' højeste vulkaner, ligger) samt Ford Ranges og Flood Range.
  • Iskapper og ishyller: Store dele af landet er dækket af indlandsis, og langs kysten findes udstrakte ishyller og udløbsområder for gletsjere.
  • Kyststrækninger: Kystlinjen mod de omkringliggende have er præget af ishyller, isfjorde og spredte havfuglekolonier ved egnede udlæg.

Klima og natur

Klimaet i Marie Byrd Land er arktisk-koldt og tørt med meget lave temperaturer året rundt. Indlandet er ekstremt koldt og blæsende, ofte præget af kraftige katabatiske vinde. Vegetationen er fraværende bortset fra mikroskopiske alger, lav og mosser i blotlagte områder; dyrelivet er koncentreret langs kysterne med sæler, pingviner og havfugle i områder, hvor isforholdene tillader adgang til havet.

Udforskning og forskning

Området blev udforsket i flere perioder, især af amerikanske ekspeditioner ledet af Richard E. Byrd i 1920'erne og 1930'erne. I 1939 anmodede USA's præsident Franklin D. Roosevelt medlemmer af en ekspedition om at gøre krav på noget af Antarktis' territorium; deltagerne i nogle ekspeditioner optrådte, som om territorier var gjort krav på, men der blev aldrig fremsat noget officielt krav før etableringen af Antarktis-traktatsystemet i 1959. Senere, i forbindelse med anden verdenskrigs og efterkrigstidens operationer (fx Operation Highjump), blev området kortlagt yderligere.

Der har været og er løbende videnskabelige aktiviteter i Marie Byrd Land, herunder geologiske undersøgelser, glaciologisk forskning og klimastudier. Der findes ingen permanente civile bosættelser; forskning foregår fra midlertidige eller sæsonmæssige lejre og fra etablerede forskningsstationer som blandt andet Byrd Station, der gennem årene har været brugt til videnskabelige feltdage og undersøgelser.

Suverænitet og status

Marie Byrd Land er kendt som verdens største uopgjorte område. Den østlige del øst for 150°W er i praksis uden nogen formel nationalt krav, og derfor omtales den ofte som «uopgjort». Vest for 150°W er området indregnet i Ross Dependency, som indgår i New Zealands krav i Antarktis. I USA viste nogle kort territorier i USA som amerikansk, og det amerikanske forsvarsministerium har tidligere udtalt, at der var argumenter for et krav baseret på aktiviteter før 1959, men den amerikanske regering har aldrig fremsat et officielt krav. Siden underskrivelsen af Antarktis-traktatsystemet er territoriale krav effektivt frosset: traktaten forhindrer nye krav og stabiliserer status for videnskabeligt samarbejde.

Betydning

Marie Byrd Land er vigtig for videnskaben, fordi området rummer klimaarkiver i isen, unik geologi og eksempler på vulkansk aktivitet i et meget isoleret miljø. Studier her hjælper med at forstå fortidens klima, indlandsisens dynamik og hvordan fjerntliggende polare systemer reagerer på globale forandringer.

Fakta: Arealet af Marie Byrd Land sammen med Eights Coast ligger på omkring 1 610 000 km². Området er ubeboet permanent og udgør et af de mest øde og uopklarede landområder på Jorden.