Mapp v. Ohio (1961): Udelukkelse af beviser under fjerde tillægsforordning

Mapp v. Ohio (1961): Banebrydende afgørelse om udelukkelse af beviser under fjerde tillægsforordning — styrkelse af privatliv, retssikkerhed og færre ulovlige ransagninger.

Mapp v. Ohio, 367 U.S. 643 (1961), var en skelsættende afgørelse inden for strafferetsplejen. USA's højesteret fastslog, at bevismateriale, der er opnået i strid med fjerde tillægsforordning, ikke må anvendes under en retssag i en delstatsdomstol.

Sagen og faktum

Sagen udsprang af en episode i Cleveland, Ohio, hvor politiet gennemsøgte Dollree Mapps hjem uden en gyldig ransagningskendelse eller på grundlag af en tvivlsom beføjelse. Under den omstridte ransagning blev der beslaglagt materiale, som førte til tiltale efter delstatens lovgivning om obskønitet. Mapp ankede med påstand om, at ransagningen og beslaglæggelsen var i strid med Fourth Amendment, og at sådant ulovligt erhvervet bevis derfor ikke burde kunne bruges i retten.

Højesterets afgørelse og begrundelse

Højesteret afgjorde i Mapp v. Ohio, at reglen om udelukkelse af ulovligt erhvervede beviser (den såkaldte exclusionary rule) også gælder i delstatsdomstolene ved inkorporering gennem Fourteenth Amendments due process-klausul. Afgørelsen, forfattet af dommer Tom C. Clark, byggede på følgende hovedargumenter:

• For at sikre den beskyttelse, som fjerde tillægsforordning giver, må domstolene afvise beviser, der er anskaffet ved ulovlige ransagninger og beslaglæggelser.
• Udelukkelsesreglen fungerer som et retsmiddel og som et incitament til, at politiet overholder forfatningsmæssige krav – uden denne sanktion ville den rettighedsbeskyttelse være svag.
• Afgørelsen overvejede og gik videre end tidligere praksis, især i forhold til Wolf v. Colorado (1949), som ikke havde krævet udelukkelse på statssiden.

Betydning og konsekvenser

Mapp v. Ohio fik stor betydning for straffeprocessen i USA:

• Inkorporering af fjerde tillægsforordning: Fjerde tillægsforordnings beskyttelse mod urimelige ransagninger og beslaglæggelser blev gjort gældende overfor delstaterne.
• Styrket kontrol med politiets arbejde: Politiet fik øget incitament til at sikre gyldige ransagningskendelser og korrekt procedure; mange anholdelser og ransagninger blev efterfølgende dokumenteret mere omhyggeligt.
• Retspraksis omkring bevisførelse: Forsvarere fik et vigtigt redskab i form af undertrykkelsesanmodninger (suppression motions) for at få uretmæssigt erhvervede beviser udelukket fra retssager.

Undtagelser og senere udvikling

Siden Mapp er exclusionary rule blevet videreudviklet og i nogen grad indskrænket gennem efterfølgende højesteretsafgørelser. Vigtige pointer er:

• Good-faith-undtagelsen: I United States v. Leon (1984) indførte Højesteret undtagelsen, hvor bevis kun udelukkes, hvis politiets adfærd ikke kunne anses for at være i god tro over for en tilsyneladende gyldig kendelse.
• Inevitable discovery og uafhængig kilde: Domstole har anerkendt, at beviser ikke nødvendigvis skal udelukkes, hvis de ville være blevet opdaget uanset den ulovlige handling (Nix v. Williams) eller hvis der foreligger en uafhængig lovlig kilde.
• Public safety-undtagelsen: I visse nødsituationer (f.eks. New York v. Quarles) har Højesteret tilladt, at beviser kan anvendes, hvis hensynet til offentlig sikkerhed vejer tungere.

Praktisk betydning i dag

I moderne retspraksis betyder Mapp v. Ohio, at forsvar og domstole ofte afholder særskilte høringer om lovligheden af ransagninger og beslaglæggelser, før bevismateriale kan præsenteres for en jury. Afgørelsen har påvirket politiuddannelse, procedurer for ransagningskendelser og dokumentation samt udviklingen af både statslige og føderale regelsæt om bevisindsamling.

Kort sagt: Mapp v. Ohio gjorde exclusionary rule gældende over for delstaterne og styrkede den forfatningsmæssige beskyttelse mod urimelige ransagninger og beslaglæggelser, samtidig med at efterfølgende domme har indført flere nuancer og undtagelser til reglen.

Søg efter bogstav