Mansour Koushan (26. december 1949 - 16. februar 2014) var en fremtrædende iransk forfatter, dramatiker, digter, journalist og instruktør af film og skuespil. Han udgav 14 digtsamlinger og novellesamlinger, 7 romaner, 12 analysebøger om kultur, litteratur, samfund og politik samt hundredvis af analytiske essays og mere end 30 skuespil. Mens han stadig boede i Iran, var han et aktivt medlem af rådet for sammenslutningen af iranske forfattere og en central skikkelse i den litterære offentlighed.

Liv og virke

Koushan begyndte sin litterære karriere i 1960'erne og var fra 1967 til 1977 redaktør for fire uafhængige litterære tidsskrifter i Iran. I løbet af sin karriere arbejdede han både som forfatter, redaktør og dramatiker og var kendt for sin brede produktion inden for såvel skønlitteratur som faglig litteratur om kultur og samfund.

Forfatterskab og temaer

Hans forfatterskab spænder fra poesi og noveller til teater og essayistik. Temaerne i Koushans værker omfatter ofte frihed, censur, eksil, menneskerettigheder og den enkeltes ansvar i et undertrykkende politisk klima. Som dramatiker og instruktør stod han bag opførelsen af flere teaterstykker og filmiske værker og iscenesatte blandt andet syv skuespil af internationale forfattere for tv og scene.

Aktivisme, presse og eksil

I 1996 var Koushan formand for avisen Takapou, en avis som blev lukket efter at have offentliggjort den såkaldte "1994-erklæring fra 134 iranske forfattere" — et fælles brev mod censur. Erklæringen satte fokus på forfatternes ret til ytringsfrihed, og flere af underskriverne blev efterfølgende udsat for chikane, vold eller drab i det, der senere er blevet knyttet til et mønster af målrettede angreb på iranske intellektuelle.

I december 1998 rejste Koushan til Norge for at holde en tale ved 50-årsmarkeringen af FN's menneskerettighedserklæring. Samme periode markeredes af begyndende bortførelser og drab på iranske forfattere og intellektuelle; på grund af denne udvikling og trusler mod intellektuelle i Iran blev Koushan efterfølgende forhindret i at vende tilbage og levede resten af sit liv i eksil.

Ophold i Norge og kulturelt arbejde

I Norge blev Koushan en aktiv kulturpersonlighed. Han var kunstnerisk leder og direktør for Sølvberg Teater i Stavanger fra 2000 til 2006 og deltog i det norske kulturliv som instruktør, foredragsholder og arrangør. Han arbejdede også fortsat med at fremme persisk litteratur og ytringsfrihed i eksilmiljøet.

Priser og anerkendelser

For sit arbejde med menneskerettigheder og ytringsfrihed modtog Mansour Koushan flere anerkendelser. I 2010 blev han tildelt Carl von Ossietzky-prisen for sin fremragende indsats for ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Død og eftermæle

Koushan døde af mavekræft den 16. februar 2014 i Stavanger. Han blev 65 år. På det tidspunkt var han chefredaktør for et persisk kvartalsblad om litteratur, kultur og kunst kaldet Jonge Zaman. Hans forfatterskab og hans indsats som forsvarer af ytringsfrihed og forfatteres rettigheder har efterladt et markant eftermæle blandt iranske og eksilbaserede forfattere og menneskerettighedsforkæmpere.

Væsentlige bidrag:

  • Omfattende forfatterskab inden for poesi, prosa, drama og faglitteratur.
  • Redaktionelt og organisatorisk arbejde i flere uafhængige iranske tidsskrifter og aviser.
  • Kamp for ytringsfrihed og forfatternes rettigheder, også i eksil.
  • Kulturelt arbejde i Norge som teaterleder og redaktør.