Manuela Sáenz blev født i Quito, Ecuador i 1797. Hun var datter af en velstående familie og voksede op under det spanske kolonistyre. Kendt under kælenavnet Manuelita, blev hun en markant figur i Sydamerikas uafhængighedsbevægelser.
Tidlige år og ægteskab
I 1817 indgik hun ægteskab med en engelsk købmand, men forholdet blev brudt, og i 1822 forlod hun sin mand. Efterhånden engagerede hun sig aktivt i de politiske og militære bestræbelser på at bryde Spaniens herredømme i regionen.
Rolle i uafhængighedskampene
Manuela Sáenz deltog både som støtteperson, efterretningsagent, sygeplejerske og politisk rådgiver. Hun hjalp revolutionære ledere med logistik, information og omsorg for sårede, og hun kæmpede for frihed for flere kolonier under Spaniens styre. Hendes indsats gjorde hende til en vigtig skikkelse i opgøret mod kolonimagten.
Forholdet til Simon Bolivar og redningen af ham
Hun er især kendt for sit nære forhold til Simon Bolivar, både som elsker og som politisk allieret. Under et attentatforsøg mod Bolivar i 1828 spillede hun en afgørende rolle i at beskytte ham — derfor kaldes hun ofte "Libertadora del Libertador" (frihedsgiver for frihedskæmperen). Hændelsen styrkede hendes ry, men førte også til politiske konsekvenser og fjendtlighed fra Bolivars modstandere.
Senere liv, død og eftermæle
Efter de politiske omvæltninger levede Manuela Sáenz perioder i eksil og i relativ fattigdom. Hun døde i Paita, Peru i 1856. Samtidige beretninger nævner, at hendes død fandt sted under en difterieepidemi. Hun blev begravet i en fællesgrav, men hendes betydning voksede efter hendes død.
Hendes jordiske rester er senere blevet flyttet mellem Peru, Ecuador og Colombia, og i de lande hun kæmpede for har myndigheder og institutioner afholdt ceremonier for at ære hendes indsats. I dag ses Manuela Sáenz som en central frihedsheltinde i Sydamerika og som et tidligt symbol på kvinders aktive deltagelse i politisk og militær kamp.