Lise Meitner: Østrigsk-svensk fysiker bag opdagelsen af atomspaltning
Lise Meitner — østrigsk-svensk fysiker og pioner i atomspaltning. Hendes banebrydende forskning formede nuklearfysik og sætte spor i Nobel-historien.
Lise Meitner (7. november 1878 i Wien - 27. oktober 1968 i Cambridge) var en østrigsk-svensk fysiker, hvis arbejde var centralt for forståelsen af atomspaltningen. Hun tog sin doktorgrad i fysik ved universitetet i Wien i 1906 og blev en førende forsker inden for nuklearfysik og radioaktivitet i første halvdel af det 20. århundrede.
Baggrund og tidlig karriere
Meitner var født i en jødisk familie, men afstamningen betød, at hun senere konverterede til lutheranismen. Efter doktorgraden søgte hun aktivt forskningsmuligheder i en tid, hvor kvinder ofte mødte begrænsninger i akademia. I 1907 begyndte hun et langt samarbejde med kemikeren Otto Hahn, et samarbejde der kom til at vare i årtier og som førte til vigtige eksperimenter inden for radioaktivitet og transmutation af grundstoffer.
Forskning, krigstjeneste og akademisk virke
I Første Verdenskrig meldte Meitner sig i 1914 frivilligt som røntgentekniker og arbejdede med at tage røntgenbilleder af sårede soldater. Hun fortsatte derefter sin forskning i radioaktivitet og strålingsfænomener gennem 1920'erne og 1930'erne, ofte i tæt samarbejde med Otto Hahn og andre kolleger.
Opdagelsen af atomspaltning
I midten af 1930'erne arbejdede Meitner og Hahn med undersøgelser af uran og effekten af neutronbestråling. I 1938–1939 førte eksperimentelle resultater fra Hahn og hans kollegaer til fundet af uventede nedbrydningsprodukter. Meitner – som på det tidspunkt var flygtet fra Nazi-Tyskland – og hendes nevø Otto Frisch udviklede i januar 1939 den teoretiske forklaring: atomkernen kan dele sig i to lettere fragmenter i en proces, de kaldte "spaltning". Frisch bekræftede senere fænomenet eksperimentelt. Denne fortolkning var afgørende for den videre udvikling af nuklearfysikken.
Eksil og konsekvenser
Som følge af de nazistiske race-love måtte Meitner forlade sit arbejde i Tyskland i 1938. Hun flygtede først til Holland og senere til Sverige, hvor hun fortsatte forskning og undervisning, om end under vanskelige forhold og med færre ressourcer end tidligere. Hendes adskillelse fra laboratoriet i Berlin og fra Hahn gjorde samarbejdet vanskeligere og påvirkede anerkendelsen af hendes bidrag i de følgende år.
Nobelpris-kontrovers og holdning til atomvåben
Efter opdagelsen af spaltning modtog Otto Hahn Nobelprisen i kemi i 1944 for fundet af, at tung kerne kan spaltes — en tildeling der siden har været genstand for debat, fordi Meitners væsentlige bidrag til fortolkningen af resultaterne ikke blev anerkendt af Nobelkomitéen. Mange historikere har kaldt udelukkelsen kontroversiel og uretfærdig.
Selvom Meitners arbejde bidrog til faglig viden, der teknisk set gjorde atomvåben mulige, deltog hun ikke i udviklingen af atombomber og var stærkt imod anvendelsen af atomvåben. Hun frabøjede sig aktivt enhver rolle i våbenprojekter og udtalte senere klart sin modstand mod brugen af sådanne våben, herunder den bombe, der blev kastet over Hiroshima.
Senere liv og arv
Meitner fortsatte sin forskning og vejledning længe efter krigen og modtog international anerkendelse for sit videnskabelige arbejde. Grundstoffet Meitnerium (element 109) blev navngivet til højtidelig minde om hende. Hendes livshistorie står som et eksempel på både banebrydende videnskabeligt arbejde og de menneskelige og politiske omkostninger, som forskere kunne lide under 1900-tallets totalitære regimer.
Meitner døde i Cambridge i 1968. Hendes bidrag til nuklearfysikken og den fortsatte debat om anerkendelse og etik i videnskaben gør hende til en af de centrale skikkelser i moderne fysikhistorie.
Lise Meitner
Oplever sexisme
En redaktør af et leksikon bad Meitner om at skrive en artikel om radioaktivitet. Han havde læst en artikel, som hun havde skrevet om de fysiske aspekter af radioaktivitet. Brevet, som hun fik, var adresseret til "Herr Meitner" (hr. Meitner). Hun forklarede, at hun var kvinde, og tilbuddet blev taget tilbage. Meitner fulgte kønsroller senere i sin karriere. Den britiske fysiker Ernest Rutherford besøgte laboratoriet i Berlin. Under dette besøg tilbragte Meitner dagen med at shoppe sammen med Rutherfords kone. Imens talte mændene om arbejde. Meitner havde også masser af resultater. Efter at have arbejdet med Hahn og undersøgt betastrålers adfærd fik hun en udnævnelse i radioaktivitetslejligheden og inviterede Meitner til at slutte sig til ham. Kort efter bad Max Planck Meitner om at blive assisterende professor og forelæse ved instituttet for teoretisk fysik. Meitner var den første kvinde i Tyskland, der fik sin stilling. Mange nyhedsreportere blev tiltrukket af hendes indledende foredrag.
Relaterede sider
- Meitnerium
| Myndighedskontrol | |
| Generelt |
|
| Nationale biblioteker |
|
| Videnskabelige databaser |
|
| Andre |
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Lise Meitner?
Svar: Lise Meitner var en østrigsk-svensk fysiker, som spillede en meget stor rolle i opdagelsen af atomfission. Hun fik sin doktorgrad i fysik fra universitetet i Wien i 1906 og arbejdede sammen med Otto Hahn gennem hele sin karriere.
Spørgsmål: Hvad arbejdede Meitner og Hahn sammen om?
A: Meitner og Hahn arbejdede sammen om at gennemføre en masse arbejde inden for kemi, herunder strålingsforskning i 1920'erne og uranforskning omkring 1935.
Spørgsmål: Blev Meitner tildelt nogen priser eller udmærkelser?
A: Ja, hun vandt mange priser og udmærkelser for sine videnskabelige bidrag.
Spørgsmål: Hvilket grundstof er opkaldt efter Meitner?
A: Grundstoffet Meitnerium er opkaldt efter Lise Meitner.
Spørgsmål: Havde hun noget at gøre med atombomben?
A: Ja, hun havde mange opdagelser, der førte til skabelsen af atombomben, men hun var ikke enig i dens anvendelse.
Spørgsmål: Hvilken religion konverterede hun til?
Svar: Lise Meiter konverterede til lutheranismen.
Søge