Hærmyrer (legionærmyrer): Definition, adfærd, arter og vandrende kolonier

Opdag hærmyrer (legionærmyrer): deres aggressive raids, arter, adfærd og vandrende kolonier — alt du skal vide om disse nomadiske rovdere.

Hærmyre (eller legionærmyre eller "Marabunta") betyder over 200 myrearter. De kaldes hærmyrer på grund af deres aggressive rovdyrgrupper på jagt efter føde, kendt som "raids", hvor mange myrer leder efter føde på samme tid på ét sted og angriber andre dyr i massevis.

De fleste myrearter har et hjem, hvor de altid bor. Det gør hærmyrer ikke. De flytter hele tiden. Alle hærmyrearter er medlemmer af myrefamilien Formicidae, men der er flere arter, der har udviklet den samme adfærd på egen hånd. Dette kaldes "legionær adfærd" og er konvergent evolution.

Hvad er særligt ved hærmyrer?

Hærmyrer er karakteriseret ved stor mobilitet, intensive jagtræsioner og ofte manglen på en permanent bo. Flere kendetegn går igen:

• Nomadisk livsstil: Mange hærmyrer skifter levested hyppigt og danner midlertidige lejrpladser (bivouacs), som nogle arter bygger af deres egne kroppe.
• Masseraid: De organiserer koordinerede raids, hvor tusinder eller millioner af arbejdere bevæger sig i bælter eller store sværme for at finde bytte.
• Pheromonstyret kommunikation: Myrerne bruger duftspor til at koordinere bevægelser, finde bytte og danne spor for resten af kolonien.
• Stor kolonistørrelse: Kolonier kan variere fra få tusinde til over en million individer, afhængigt af art.

Adfærd og livscyklus

Hærmyrernes livscyklus omfatter ofte to tydelige faser:

• Statær fase (stationær): Kolonien bliver på ét sted i en periode, dronningen lægger mange æg, og arbejderne plejer larver og pupper.
• Nomadisk fase: Når larverne vokser, går kolonien ind i en flyttefase med hyppige udvandringer og daglige eller regelmæssige raids for at skaffe føde.

Skiftet mellem faser hænger sammen med larvernes behov: når der er mange kræsne larver at fodre, øges jagten, og kolonien bliver mere vandrende.

Koloniopbygning og rollefordeling

En hærmyrekoloni består typisk af:

• Dronning(er): Nogle arter har én fejrende dronning, andre er polygyne (flere dronninger). Hos visse driver ants (Dorylus) kan en meget stor, frugtbar dronning findes.
• Arbejderkaste: Arbejderne kan være polymorfe (forskellig størrelse og form), hvor større soldater håndterer bytte og forsvar, mens mindre arbejder udfører opgaver som pleje og fødebehandling.
• Rekruttering og spejdere: Spejdere leder efter bytte og efterlader duftspor, som resten følger, eller de genererer en bred front af angribende individer.

Vandrende kolonier og bivouacs

Mange hærmyrer danner ikke faste reder. I stedet bygger de bivouacs, midlertidige lejre opbygget af sammenslyngede arbejdere, hvor dronningen og de yngelbeskyttede individer findes i midten. Bivouacs kan flyttes dagligt eller med få dages mellemrum afhængig af fødetilgængelighed og æglægningscyklus.

Typer og eksempler på arter

Betegnelsen "hærmyre" dækker flere slægter og grupper med lignende adfærd – et resultat af konvergent evolution. Kendte eksempler:

• Eciton (Ny verden) – fx Eciton burchellii, kendt for lange kolonne- og bølgeformede raids i neotropiske skove.
• Dorylus (Old world driver ants) – store afrikanske kolonier, massive raids og særdeles kraftige kæber; nogle arter kan angribe små dyr og forårsage frygt hos mennesker.
• Aenictus og Neivamyrmex – andre slægter med legionæradfærd i Asien og Amerika.

Føde, bytte og økologisk rolle

Hærmyrer er effektive rovdyr og konsumerer en bred vifte af byttedyr: insekter, andre leddyr, små hvirveldyr, æg og endda kadavre. De har betydelig indflydelse på lokale bestande af byttedyr og fungerer som vigtige aktører i økosystemet ved at:

• Kontrollere bestande af smådyr og skadedyr
• Omdanne og fordele næringsstoffer via deres jagt og affald
• Skabe økologiske nicher for andre arter – fx fugle, der følger raids for at fange bytte, eller insekter der lever i kolonien (myrmecofiler).

Mennesker og sikkerhed

Møder med hærmyrer kan være ubehagelige og i sjældne tilfælde farlige, især hvis mange myrer angriber eller hvis folk træder på en kolonne. Praktiske råd:

• Hold afstand og lad kolonnen passere; bloker ikke dens vej.
• Hold børn og kæledyr væk fra en pågående raid.
• Fjern ikke bivouacs eller forstyr ikke en lejr – det øger risikoen for angreb.
• Søg lægehjælp ved mange eller dybe bid eller ved allergiske reaktioner.

Fascinerende fakta

• Begrebet "marabunta" er et populært navn i kultur og medier for store, aggressive kolonier af hærmyrer.
• Nogle kolonier arbejder så effektivt, at de tilsyneladende "rydder" en skovbund for smådyr i deres rækkevidde under en raid.
• Selvom mange arters adfærd ligner hinanden, er legionæradfærd opstået uafhængigt i flere myregrupper – et klassisk eksempel på konvergent evolution.

Opsummering

Hærmyrer eller legionærmyrer er en gruppe myrer kendetegnet ved nomadisk livsstil, organiserede raids og ofte meget store kolonier. De spiller en vigtig rolle i økosystemer som aggressive rovdyr og skaber samtidig fascinerende samarbejde og specialiseret adfærd, som er opstået flere gange i myrernes udviklingshistorie.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvor mange myrearter betragtes som hærmyrer?

Spørgsmål: Hvorfor kaldes de hærmyrer?

Sp: Bygger hærmyrer permanente reder som de fleste myrer?

Spørgsmål: Hvilken familie tilhører alle hærmyrearter?

Spørgsmål: Hvad er navnet på den adfærd, hvor mange myrer angriber andre dyr kollektivt?

Spørgsmål: Hvad er "legionær adfærd"?

Spørgsmål: Hvad er konvergent evolution?

Søg efter bogstav