Ascaris (spolorme): definition, arter og ascariasis hos mennesker og svin
Ascaris (spolorme): Lær om arterne A. lumbricoides og A. suum, symptomer, smittevej, behandling og forebyggelse af ascariasis hos mennesker og svin.
Ascaris er en slægt af parasitiske nematodeorme, der er kendt som "kæmpe tarmrundorme". En art, A. suum, inficerer typisk svin, mens en anden, A. lumbricoides, rammer mennesker, typisk i subtropiske og tropiske områder med dårlige sanitære forhold. A. lumbricoides er den største tarmspolorm og er den mest almindelige ormeinfektion hos mennesker, en infektion kendt som ascariasis. Infektion kan forårsage morbiditet og undertiden død ved at forringe ernæringstilstanden, påvirke kognitive processer, fremkalde vævsreaktioner som granulomer og fremkalde tarmobstruktion eller rektal prolaps. Ascaris-æg er robuste og kan overleve i jord i lang tid under passende fugt- og temperaturforhold, hvilket bidrager til smittefaren.
Rundorme tilhører stammearten Nematoda. De er en yderst succesfuld gruppe; det anslås, at de udgør 90 % af alt liv på havbunden.
Arter og værter
De vigtigste arter i slægten Ascaris med betydning for mennesker og husdyr er:
- A. lumbricoides – primært menneskets tarmorm; hovedårsag til ascariasis hos mennesker.
- A. suum – almindelig hos svin; kan i visse situationer smitte mennesker (zoonose) og give lignende sygdomsbillede.
Der er tæt biologisk lighed mellem de to arter, og krydssmitte mellem svin og mennesker forekommer i områder med dårlig hygiejne og tæt kontakt mellem dyr og mennesker.
Udseende og størrelse
Voksne Ascaris-hunner er kraftige, cylindriske orme; størrelsesordenen er betydelig i forhold til andre tarmparasitter. Som en vejledende beskrivelse kan voksne orm være op til flere centimeter lange (hunner typisk længere end hanner). Individer kan være synlige i afføring ved tung infektion.
Livscyklus
Ascaris har en direkte livscyklus uden mellemværter. Hovedtrinnene er:
- Voksne orm i tyndtarmen lægger æg, som udskilles med fæces.
- På jordbundne overflader udvikler æggene sig (embryonering) over dage til uger under varme og fugtige forhold og bliver infektive (indeholder larve).
- Infektion sker ved indtagelse af infektive æg via forurenet føde, vand eller hænder.
- Æggene klækker i tarmen; larver penetrerer tarmvæggen, føres via blod til leveren og videre til lungerne, hvor de gennemgår vækst og migrerer op i luftvejene.
- Larverne hostes op, synkes igen og modnes i tyndtarmen til voksne orm, som begynder at lægge æg efter en periode (præpatent tid varierer, ofte omkring nogle få uger til et par måneder afhængig af art og forhold).
Æggenes hårde skal gør dem meget modstandsdygtige over for ugunstige miljøforhold, og de kan forblive smittefarlige i måneder til år, hvis forholdene er gunstige.
Symptomer og komplikationer
Symptomer afhænger især af infektionsbyrden (antal orm) og patientens alder og ernæringstilstand. Børn har ofte større sygdomsbyrde og konsekvenser for vækst og udvikling.
- Lette infektioner er ofte asymptomatiske.
- Akut fase (larvemigrering): hoste, feber og eosinofili; nogle får Loeffler-lignende lungesymptomer og midlertidige infiltrater på røntgen.
- Tarmfase: mavesmerter, kvalme, diarré, nedsat appetit, vægttab og i børn dårlig vækst og kognitiv påvirkning pga. underernæring.
- Alvorlige komplikationer ved tunge infektioner: tarmobstruktion (særligt hos børn), ileus, pankreatitis eller kolangitis ved migration ind i galde- eller bugspytkirtelgange, samt sjældent rektal prolaps.
Diagnose
- Fækal mikroskopi for at påvise typiske Ascaris-æg er standardmetoden. Æggene har karakteristisk udseende, men A. lumbricoides og A. suum-æg er meget ens.
- Ved migrerende larver kan blodprøver vise eosinofili og serologi kan i nogle sammenhænge være nyttig, men er sjældent nødvendig i rutine.
- Billeddiagnostik (røntgen/ultralyd/CT) kan vise tarmobstruktion eller larvemigration ved komplikationer.
Behandling
Anthelmintika er effektive mod Ascaris. De mest brugte lægemidler inkluderer bredspektrede ormemidler, som ødelægger ormene i tarmen. I mange lande anvendes WHO-anbefalede lægemidler i kontrollerede udrensningsprogrammer rettet mod børn og højrisikogrupper.
Ved svær tarmobstruktion eller andre alvorlige komplikationer kan kirurgisk indgreb blive nødvendigt. Ved migration i galdegangene kan endoskopiske procedurer eller kirurgi være påkrævet.
Forebyggelse og kontrol
- Forbedret sanitet og sikkert bortskaffelse af menneskeligt og animalsk affald er afgørende for at bryde smittekæden.
- Hyppig håndvask, især efter toiletbesøg og før håndtering af mad, samt vask af grøntsager og frugt mindsker smitte.
- Uddannelse om personlig og fødevarehygiejne og adskillelse mellem dyr og menneskers fødevarer/haver hjælper især i landbrugssamfund.
- Regelmæssig aformning (mass drug administration) i endemiske områder anbefales ofte af folkesundhedsmyndigheder for at reducere sygdomsbyrden.
- I svinebrug er kombination af god staldhygiejne, rotatorisk aformning og korrekt håndtering af gødning centrale tiltag.
Epidemiologi og folkesundhed
Ascariasis er en af de mest udbredte ormearter hos mennesker globalt, med størst forekomst i varme, fugtige områder med dårlig sanitet. Børn har oftest den højeste prævalens og sygdomsbyrde. Sygdommen bidrager til underernæring, nedsat skolepræstation og socioøkonomiske konsekvenser i hårdt ramte samfund.
Effektive kontrolprogrammer kombinerer forbedret sanitet, hygiejneoplysning og målrettede aformningsindsatser for at reducere transmissionen og beskytte sårbare grupper.
Noter om zoonose
Selvom A. lumbricoides primært er menneskets orme og A. suum primært svinets, viser molekylære studier at de er tætte slægtninge, og krydssmitte kan forekomme. I områder hvor mennesker og svin lever tæt sammen, kan dette komplicere kontrolindsatsen og kræver både dyre- og menneskeorienterede forebyggelsestiltag.
Hvis du har mistanke om ascariasis hos dig selv, et barn eller hos svin, bør du kontakte læge eller dyrlæge for korrekt diagnostik og behandling.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Ascaris?
A: Ascaris er en slægt af parasitiske nematode-orme, der er kendt som "gigantiske tarmrundorme".
Q: Hvilken art af Ascaris inficerer typisk svin?
A: A. suum inficerer typisk grise.
Q: Hvilken art af Ascaris påvirker mennesker?
A: A. lumbricoides påvirker mennesker.
Q: Hvor bliver mennesker typisk smittet med A. lumbricoides?
A: Mennesker bliver typisk smittet med A. lumbricoides i subtropiske og tropiske områder med dårlige sanitære forhold.
Q: Hvad er ascariasis?
A: Ascariasis er den mest almindelige ormeinfektion hos mennesker forårsaget af A. lumbricoides.
Q: Hvad er konsekvenserne af en infektion med Ascaris?
A: Infestation med Ascaris kan forårsage sygelighed og nogle gange død ved at kompromittere ernæringsstatus, påvirke kognitive processer, fremkalde vævsreaktioner, såsom granulomer, og fremkalde tarmobstruktion eller rektal prolaps.
Q: Hvilken fylum tilhører rundorme?
A: Rundorme hører til stammeordenen Nematoda.
Søge