Lemma (lingvistik)
Et lemma er et ord, der står øverst i en definition i en ordbog. Alle hovedord i en ordbog er lemmaer. Teknisk set er det "et grundord og dets bøjninger".
Et lemma er det ord, du finder i ordbogen. Et lexem er en betydningsenhed og kan bestå af mere end ét ord. Et lexem er mængden af alle former, der har samme betydning, mens lemma henviser til den særlige form, der er valgt af konvention til at repræsentere lexemet.
På engelsk er f.eks. run, runs og running former af det samme leksikeme, men run er lemmaet.
Morfologi
På engelsk er lemmaet i et navneord ental: f.eks. mouse i stedet for mice. I sprog med køn er hovedordet i almindelige adjektiver og navneord normalt maskulint ental. Hvis sproget også har kasus, er lemmaet ofte det maskuline singulære nominativ.
På mange sprog er infinitivformen en citatform af et verbum: Fransk aller, tysk gehen, spansk ir. På engelsk er det normalt den fulde infinitiv (to go), selv om den alfabetiseres uden "to" (go).
Forskellen mellem stamme og lemma
I computerlingvistik er en stamme den del af ordet, der aldrig ændres, selv når forskellige former af ordet anvendes. Et lemma er verbets grundform. F.eks. fra "produceret" er lemmaet "producere", men stammen er "produc-". Det skyldes, at der findes ord som "produktion". Når lyden (fonologien) tages i betragtning, er definitionen af den uforanderlige del af ordet ikke så nyttig. Læg mærke til lyden af ordene i eksemplet: "produceret" /prəˈdjuːst/ versus "produktion" /prəˈdʌkʃən/.
Nogle leksiemer har flere stammeformer, men kun ét lemma. F.eks. har "to go" (lemmaet) stammerne "go" og "went". Her er fortiden baseret på et andet verbum, "to wend". Endelsen "-t" svarer til "-ed".
