En laser er en maskine, der fremstiller en forstærket, ensfarvet lyskilde med en enkelt farve. Den producerer lys, der er både monokromatisk (næsten kun én bølgelængde), kohærent (bølgerne er i fase) og ofte kollimeret (bevægelsen i én retning), så lyset danner en smal, intenst fokuseret stråle.
Hvordan virker en laser?
En laser bygger på princippet om stimuleret emission. Et aktivt materiale — det kan være en gas, en væske, en krystal eller en halvleder — tilføres energi (pumpeenergi), så flere atomer eller molekyler bringes i en ophidset tilstand. Når et ophidset atom falder tilbage til et lavere energiniveau, udsendes et foton. Hvis dette foton rammer et andet ophidset atom, kan det få det til at udsende et nyt foton med samme fase, retning og bølgelængde — det kaldes stimuleret emission.
Forstærkningen sker i et optisk resonator, typisk mellem to spejle. Det lys, der reflekteres frem og tilbage, bliver forstærket for hver gennemgang, og en lille del slipper ud gennem det ene spejl som laserstrålen. I mange lasere bevæger alt lyset sig i én retning, så det forbliver som en smal stråle af kollimeret lys, som ikke bliver bredere eller svagere som ved almindelige lyskilder.
Vigtige egenskaber
- Monokromatisme: Lasere udsender lys med en meget snæver spektralbredde — ofte kun én farve eller bølgelængde.
- Kohærens: Fotonerne er fasemæssigt sammenhængende, hvilket gør lasere velegnede til måleopgaver som interferometri.
- Kollimering: Strålen spreder sig kun lidt, så den kan føres langt uden at brede sig meget.
- Høj udgangsenergi eller effekt: Afhængigt af type kan lasere levere svage, præcise stråler (f.eks. i måleinstrumenter) eller meget kraftige pulser (f.eks. i industriel skæring).
Typer af lasere
Der findes mange typer lasere, fx:
- Gaslasere (f.eks. helium-neon, CO2)
- Solid-state lasere (fx krystaller som Nd:YAG — se også krystaller)
- Halvlederlasere (diodelasere), som bruges i forbrugerelektronik og telekommunikation
- Fiberlasere, hvor lasermediet er et optisk fiber
- Kemiske og excimerlasere, som har specialiserede anvendelser
Anvendelser
Lasere bruges overalt i moderne teknologi og videnskab:
- Industri: skæring, svejsning, mærkning og materialebehandling.
- Medicinsk: øjenkirurgi (f.eks. LASIK), vævsfjernelse, dermatologi og præcisionskirurgi.
- Telekommunikation: fiberoptiske systemer bruger én farve lys til at overføre data over lange afstande.
- Forskning: spektroskopi, atomfysik, interferometri og avancerede billeddannende metoder.
- Forbrugerelektronik: CD/DVD/Blu-ray-afspillere, lasermoduler i scannere og pegere.
- Militære og sikkerhedsmæssige anvendelser: afstandsmålere, målmarkering og våbensikring.
Sikkerhed
Laserlys kan være farligt for øjnene og ved høj effekt også for huden. Selv svage lasere kan beskadige nethinden ved direkte indblik i strålen. Derfor klassificeres lasere efter risiko, og man bruger beskyttelsesbriller og andre sikkerhedsforanstaltninger i arbejdet med kraftige lasere.
Navn og kort historie
Ordet "laser" er en forkortelse for "light amplification by stimulated emission of radiation" (lysforstærkning ved stimuleret emission af stråling). Ideen bygger videre på den tidligere opfindelse kaldet Maser, som arbejdede med mikrobølgestråling i stedet for synligt lys. Den første synlige laser blev demonstreret i 1960, og siden da er teknologien blevet udviklet til et utal af praktiske anvendelser.
Når denne smalle stråle peger på noget, danner den et enkelt lyspunkt. Lysets energi forbliver i denne ene smalle stråle i stedet for at sprede sig ud som en lommelygte (en elektrisk fakkel), hvilket er grunden til, at lasere kan levere stor effekt på et meget lille område.

