Arkalochoriøksen er en dobbeltøkse af bronze, sandsynligvis fra det 17. århundrede f.Kr. Øksen blev fundet i en grotte på Kreta i 1934. Andre genstande blev også fundet sammen med øksen. Muligvis var der et jordskælv, som gjorde hulen utilgængelig i slutningen af SM I-perioden. Øksen blev sandsynligvis brugt til et ritual, hvor der var tillid til den. Øksen er indskrevet med femten symboler. Det er blevet foreslået, at disse kunne være Linear A, men professor Glanville Price er enig med Louis Godart i, at "tegnene på øksen ikke er andet end en 'pseudo-indskrift', der er graveret af en analfabet i uforstående efterligning af autentiske Linear A tegn på andre lignende økser". Øksen og Phaistos-skiven er bevaret på det arkæologiske museum i Iraklion.

Den såkaldte Arkalochori-økse er et typisk eksempel på en labrys (dobbeltøkse), et motiv der gentagne gange ses i den minoiske kunst og religiøse symbolik. Labrys har ofte været forbundet med kultiske handlinger og guddommelige symboler i bronzealderens Kreta; dobbelthåndtaget og formen kan både have funktionelle og symbolske betydninger. Fundet i en afsidesliggende helligdomsgrotte tyder på, at genstandene fra Arkalochori primært var votivofre — gaver til guderne eller elementer i ritualer frem for rent praktiske værktøjer.

Grotten ved Arkalochori rummede flere bronzegenstande, bl.a. økser, sværd og små statuetter, hvilket styrker tolkningen af stedet som et kultsted. At grotten efter alt at dømme blev lukket af et jordskælv i slutningen af SM I (subminoisk fase I) forklarer, hvorfor mange af genstandene er bevaret som et slags "tidsslot" fra denne periode.

Indskriften på øksen har vakt særlig opmærksomhed, fordi den indeholder femten tegn, som nogle forskere har forsøgt at sammenligne med Linear A — den uafkodede skrift, der blev brugt på Kreta før Linear B. Der er dog ingen bredt accepteret læsning af tegnene, og flere eksperter mener, at det snarere drejer sig om en imitation af skrift end om en reel tekst. Den citerede vurdering af Price og Godart er ofte fremført som udtryk for denne skepsis: tegnene ligner Linear A-motiver, men mangler systematik og konsistens, som man ville forvente i en autentisk indskrift.

Selvom indskriften sandsynligvis er en pseudo-indskrift, er øksen stadig vigtig for forståelsen af religiøse praksisser og kulturelle udtryk i bronzealderens Kreta. Genstandens materiale (bronze), form (labrys) og findekontekst (helligdomsgrotte med andre votiver) giver værdifuld information om ofringer, symbolik og håndværk i perioden.

Arkalochori-øksen er i dag udstillet sammen med andre vigtige minoiske fund på det arkæologiske museum i Iraklion, hvor den — ligesom Phaistos-skiven — fortsat tiltrækker både forskeres og offentlighedens interesse som et gådefuldt vidnesbyrd fra Middelhavets forhistorie.