Regimentets datter

Roller

• Marie, en vivandière - koloratursopran
• Tonio, en ung tyroler - tenor
• Sergent Sulpice - bas
• Marquise af Birkenfeld - contralto
• Hortensius, en butler - bas
• Korporal - bas
• Bonde - tenor
• Hertuginde af Krakenthorp - talt rolle
• Notar - talt rolle
• Franske soldater, tyrolere, hertugindens tjenere

Story

Første akt

Markise af Berkenfeld og hendes butler, Hortensius, er på vej til Østrig. De holder en pause på deres rejse, fordi der er udbrudt en skænderi. Marquise får at vide, at de franske tropper har trukket sig tilbage. Hun kommenterer franskmændenes uhøflige opførsel ("Pour une femme de mon nom"). Sergenten fra det 21. regiment, Sulpice, forsikrer alle om, at hans mænd vil genoprette fred og orden. Han får selskab af Marie, regimentets "datter". Hun er forældreløs og er blevet adopteret af soldaterne. Sulpice udspørger hende om en ung mand, som hun er blevet set sammen med. Hun forklarer, at han er Tonio, en tyroler, som engang reddede hendes liv. Tropper fra det 21. ankommer med en fange. Det er Tonio. Han har været på udkig efter Marie. Hun træder til for at redde ham. Han skåler for sine nye venner, og Marie synger regimentssangen ("Chacun le sait"). Tonio får ordre til at følge efter soldaterne. Han undslipper og vender tilbage for at erklære Marie sin kærlighed. Sulpice overrasker dem. Marie må indrømme over for Tonio, at hun kun kan gifte sig med en soldat fra det 21.

Marquise beder Sulpice om en eskorte til sit slot. Da Sulpice hører navnet Berkenfeld, kommer han i tanke om et brev, som han fandt i nærheden af den unge Marie på slagmarken. Markvisen indrømmer snart, at hun kendte pigens far. Hun siger, at Marie er hendes søsters længe forsvundne datter. Barnet var blevet overladt i marquiseens varetægt, men var blevet væk. Hun er chokeret over pigens grove opførsel. Hun beslutter sig for at tage sin niece med til sit slot og give hende en ordentlig opdragelse. Tonio har meldt sig, så han kan gifte sig med Marie ("Ah, mes amis"). Men Marie er nødt til at forlade både sit regiment og den mand, hun elsker ("Il faut partir").

2. akt

Marquise har arrangeret et ægteskab mellem Marie og hertugen af Krakenthorp. På markisens slot er Sulpice ved at komme sig efter en skade. Det er meningen, at han skal hjælpe markisen med hendes planer. Marquise giver Marie en sangtime. Marie smutter i sætninger af regimentssangen med Sulpices opmuntring. Marquise mister sit temperament (Trio: "Le jour naissait dans la bocage").

Marie er alene tilbage. Hun mener, at penge og position er meningsløse ("Par le rang et l'opulence"). Hun hører soldater marchere i det fjerne. Hun er glad, da hele regimentet kommer ind i rummet. Hun leder dem til at synge en patriotisk hyldest ("Salut à la France"). Marie bliver genforenet med Tonio. Tonio frier til Marie og beder om hendes hånd. Marquise er uberørt af den unge mands erklæring om, at Marie er hele hans liv ("Pour me rapprocher de Marie"). Hun siger, at hendes niece er forlovet med en anden mand. Hun afskediger Tonio. Marquise og Sulpice er alene tilbage. Hun tilstår sandheden: Marie er hendes uægte datter. Hun forlod Marie for længe siden af frygt for at blive skændet i samfundet.

Hortensius annoncerer bryllupsfestens ankomst. Den ledes af brudgommens mor, hertuginden af Krakenthorp. Marie nægter at forlade sit værelse. Sulpice fortæller hende, at markisen er hendes mor. Den overraskede pige siger, at hun ikke kan gå imod sin mors ønske. Hun går med til at gifte sig med en mand, som hun ikke elsker. Hun er ved at underskrive ægteskabskontrakten, da soldaterne fra det 21., anført af Tonio, stormer ind for at redde deres "datter". Gæsterne er forfærdede over at erfare, at Marie var kantinepige. De ændrer mening, da hun fortæller dem, at hun aldrig kan tilbagebetale den gæld, hun skylder soldaterne. Marquise er så rørt over sin datters godhed, at hun giver hende lov til at gifte sig med Tonio. Alle slutter sig sammen i et sidste "Salut à la France".