Regimentets datter (La Fille du Régiment) – Donizettis komiske opera
Oplev Donizettis komiske opera "Regimentets datter" – berømt for tenor-ariaen "Ah! mes amis" med ni høje c'er, premiere 1840 og ikoniske Marie-roller.
Regimentets datter (fransk: La fille du régiment) er en komisk opera i to akter. Den franske libretto er skrevet af Jules-Henri Vernoy de Saint-Georges og Jean-François Bayard. Musikken er komponeret af Gaetano Donizetti. Operaen er berømt for tenor-arien "Ah! mes amis, quel jour de fête!" Den indeholder ni høje c'er. Operaen blev uropført den 11. februar 1840 af Paris Opéra-Comique i Salle de la Bourse. Den blev opført på Metropolitan Opera i 1902/03. Rollen som Marie var en favorit hos Jenny Lind.
Kort om operaen
Regimentets datter er et typisk eksempel på det franske opéra-comique-format: musikalske numre veksler med talt dialog, let satirisk handling og stærk vægt på sangbar melodi og vokalteknik. Donizettis partitur kombinerer virtuose arier og ensemble-numre med en livlig orkestrering, der understøtter den muntre og til tider rørende handling.
Handling (kort)
Handlingen foregår i Alperne og kredser om Marie, en ung kvinde, der som spæd blev fundet og opfostret af et regiment soldater og derfor kaldes "regimentets datter". Hun er forelsket i soldaten Tonio, men deres lykke trues, da en aristokratisk slægtning kræver Marie tilbage for at opdrage hende efter adelig skik. Konflikten mellem militærbroderskabets frie liv og aristokratiets formaliteter danner grundlaget for komiske misforståelser, prøver på loyalitet og til sidst en forsoning, der typisk afsluttes med ægteskab og gensidig accept.
Personer og stemmetyper
- Marie – sopran (titelrollen, en typisk coloratura-rolle med krævende høje og agility)
- Tonio – tenor (forelsket i Marie; indeholder den berømte aria med de mange høje c'er)
- Sergeant Sulpice – bas eller baryton (komisk figur og farlig loyalitet over for regimentet)
- Markisinden/Marquise de Berkenfield – mezzo/kontraalt eller sopran (aristokratisk slægtning, som vil tage Marie til sig)
- Ensemble og kor – regimentets soldater og landsbyens indbyggere
Musikalske kendetegn
Operaen er kendt for sin lyriske lethed, klare melodier og krævende vokalpassager. Tonios aria "Ah! mes amis, quel jour de fête!" er blevet et standardeksempel på 1800‑talets tenorteknik på grund af de berømte ni høje c'er (C5), som demonstrerer ekstreme toppunkter i stemmeregistret og ofte bruges som shownummer ved koncerter. Marie-rollen stiller store krav til farverik vokalteknik, hurtige løb og præcis intonation.
Originaludgaven indeholder talt dialog som i traditionen for opéra-comique; senere opførelser har undertiden erstattet dialogen med recitativ for at tilpasse værket scenerier uden dialogtradition.
Opførelser og modtagelse
Ved uropførelsen i 1840 blev operaen godt modtaget; den fik hurtigt international udbredelse og indtog en fast plads i det 19. århundredes operarepertoire, særligt på scener med tradition for bel canto og lettere komiske værker. I løbet af 1800‑tallet og begyndelsen af 1900‑tallet blev rollen som Marie ofte forbundet med stjerner som Jenny Lind, hvis tekniske lethed og sceniske friskhed gjorde hende til en publikumsfavorit i rollen.
Regimentets datter opføres fortsat i dag, både i historisk orienterede produktioner, der bevarer den oprindelige talt-dialogiske form, og i moderne fortolkninger, hvor scenisk komik og karaktertegning vægtes. Operaen appellerer til publikum gennem sin blanding af munterhed, melodisk charme og vokalteknisk virtuositet.
Notable opførelser og indspilninger
Der findes adskillige studieoptagelser og livespilninger af værket fra det 20. og 21. århundrede, både i versioner med talt dialog og med recitativ. På grund af arians popularitet har især optagelser med fremtrædende tenorer ofte vakt opmærksomhed, mens mange berømte coloratura-sopraner også har gjort Marie-rollen til en kær del af deres repertoire.
Betydning
La fille du régiment står som et fremragende eksempel på Donizettis evne til at kombinere komedie og teknisk vokalt håndværk. Operaen har bidraget til populære forestillingers forståelse af bel canto-stilen og viser, hvordan musikdramatisk lethed og sanglig virtuositet kan forenes i en folkekær sceneproduktion.
Gaetano Donizatti
Roller
- Marie, en vivandière - koloratursopran
- Tonio, en ung tyroler - tenor
- Sergent Sulpice - bas
- Marquise af Birkenfeld - contralto
- Hortensius, en butler - bas
- Korporal - bas
- Bonde - tenor
- Hertuginde af Krakenthorp - talt rolle
- Notar - talt rolle
- Franske soldater, tyrolere, hertugindens tjenere
Story
|
|
| ||||
| Problemer med at lytte til denne fil? Se mediehjælp. | |||||
Første akt
Markise af Berkenfeld og hendes butler, Hortensius, er på vej til Østrig. De holder en pause på deres rejse, fordi der er udbrudt en skænderi. Marquise får at vide, at de franske tropper har trukket sig tilbage. Hun kommenterer franskmændenes uhøflige opførsel ("Pour une femme de mon nom"). Sergenten fra det 21. regiment, Sulpice, forsikrer alle om, at hans mænd vil genoprette fred og orden. Han får selskab af Marie, regimentets "datter". Hun er forældreløs og er blevet adopteret af soldaterne. Sulpice udspørger hende om en ung mand, som hun er blevet set sammen med. Hun forklarer, at han er Tonio, en tyroler, som engang reddede hendes liv. Tropper fra det 21. ankommer med en fange. Det er Tonio. Han har været på udkig efter Marie. Hun træder til for at redde ham. Han skåler for sine nye venner, og Marie synger regimentssangen ("Chacun le sait"). Tonio får ordre til at følge efter soldaterne. Han undslipper og vender tilbage for at erklære Marie sin kærlighed. Sulpice overrasker dem. Marie må indrømme over for Tonio, at hun kun kan gifte sig med en soldat fra det 21.
Marquise beder Sulpice om en eskorte til sit slot. Da Sulpice hører navnet Berkenfeld, kommer han i tanke om et brev, som han fandt i nærheden af den unge Marie på slagmarken. Markvisen indrømmer snart, at hun kendte pigens far. Hun siger, at Marie er hendes søsters længe forsvundne datter. Barnet var blevet overladt i marquiseens varetægt, men var blevet væk. Hun er chokeret over pigens grove opførsel. Hun beslutter sig for at tage sin niece med til sit slot og give hende en ordentlig opdragelse. Tonio har meldt sig, så han kan gifte sig med Marie ("Ah, mes amis"). Men Marie er nødt til at forlade både sit regiment og den mand, hun elsker ("Il faut partir").
2. akt
Marquise har arrangeret et ægteskab mellem Marie og hertugen af Krakenthorp. På markisens slot er Sulpice ved at komme sig efter en skade. Det er meningen, at han skal hjælpe markisen med hendes planer. Marquise giver Marie en sangtime. Marie smutter i sætninger af regimentssangen med Sulpices opmuntring. Marquise mister sit temperament (Trio: "Le jour naissait dans la bocage").
Marie er alene tilbage. Hun mener, at penge og position er meningsløse ("Par le rang et l'opulence"). Hun hører soldater marchere i det fjerne. Hun er glad, da hele regimentet kommer ind i rummet. Hun leder dem til at synge en patriotisk hyldest ("Salut à la France"). Marie bliver genforenet med Tonio. Tonio frier til Marie og beder om hendes hånd. Marquise er uberørt af den unge mands erklæring om, at Marie er hele hans liv ("Pour me rapprocher de Marie"). Hun siger, at hendes niece er forlovet med en anden mand. Hun afskediger Tonio. Marquise og Sulpice er alene tilbage. Hun tilstår sandheden: Marie er hendes uægte datter. Hun forlod Marie for længe siden af frygt for at blive skændet i samfundet.
Hortensius annoncerer bryllupsfestens ankomst. Den ledes af brudgommens mor, hertuginden af Krakenthorp. Marie nægter at forlade sit værelse. Sulpice fortæller hende, at markisen er hendes mor. Den overraskede pige siger, at hun ikke kan gå imod sin mors ønske. Hun går med til at gifte sig med en mand, som hun ikke elsker. Hun er ved at underskrive ægteskabskontrakten, da soldaterne fra det 21., anført af Tonio, stormer ind for at redde deres "datter". Gæsterne er forfærdede over at erfare, at Marie var kantinepige. De ændrer mening, da hun fortæller dem, at hun aldrig kan tilbagebetale den gæld, hun skylder soldaterne. Marquise er så rørt over sin datters godhed, at hun giver hende lov til at gifte sig med Tonio. Alle slutter sig sammen i et sidste "Salut à la France".
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er The Daughter of the Regiment?
A: The Daughter of the Regiment er en komisk opera i to akter.
Q: Hvem har skrevet librettoen til The Daughter of the Regiment?
A: Librettoen til The Daughter of the Regiment er skrevet af Jules-Henri Vernoy de Saint-Georges og Jean-François Bayard.
Q: Hvem komponerede musikken til The Daughter of the Regiment?
A: Musikken til The Daughter of the Regiment blev komponeret af Gaetano Donizetti.
Q: Hvad er den berømte tenorarie i The Daughter of the Regiment?
A: Den berømte tenorarie i The Daughter of the Regiment er "Ah! mes amis, quel jour de fête!"
Q: Hvor mange høje C'er er der i "Ah! mes amis, quel jour de fête!"?
A: "Ah! mes amis, quel jour de fête!" indeholder ni høje C'er.
Q: Hvornår blev The Daughter of the Regiment opført første gang?
A: Regimentets datter blev opført første gang den 11. februar 1840 af Paris Opéra-Comique i Salle de la Bourse.
Q: Hvem var favorit i rollen som Marie?
A: Rollen som Marie i The Daughter of the Regiment var en favorit hos Jenny Lind.
Søge