Kiviuq er en ikke-sfærisk måne på Saturn. Den blev opdaget af Brett J. Gladman i 2000 og fik den midlertidige betegnelse S/2000 S 5. Opdagelsen skete ved hjælp af billeddata fra store jordbaserede teleskoper, der har været centrale for at finde mange af Saturns små, ydre måner.

Navn og mytologisk baggrund

Den fik officielt navnet Kiviuq i 2003, opkaldt efter en skikkelse i inuit-mytologien. Kiviuq (også stavet Keeveeok, Qiviuq eller Kivioq) er en legendarisk og heroisk Inuk — ofte sammenlignet med en inuitisk version af Odysseus. Fortællingerne om Kiviuq varierer regionalt, men beskriver typisk lange rejser, overnaturlige møder og mange prøvelser.

Fysiske egenskaber

Kiviuq er lille i kosmisk målestok; diameteren vurderes til at være omkring 16 kilometer, afhængig af den formodede albedo. Som mange af de ydre, irregulære måner er Kiviuq ikke rund men formodentlig uregelmæssig i formen på grund af sin lille størrelse.

Bane og gruppe

Kiviuq kredser om Saturn i en gennemsnitlig afstand på cirka 11,1 millioner kilometer og har en omløbstid på omkring 450 dage. Den er en del af Inuit-gruppen af ikke-sfæriske måner — en samling prograde, ydre måner med lignende banemekanik (moderate inklinationer og excentriciteter). Medlemmernes fællestræk i afstand og baneelementer tyder på en fælles oprindelse.

Spektral farve og oprindelsesteori

Kiviuq viser lysrøde farver i synligt lys, og dens infrarøde spektrum ligner meget spektrene fra Siarnaq og Paaliaq. Denne kemiske og farvemæssige lighed understøtter hypotesen om, at flere af Inuit-gruppens måner kan være fragmenter fra opløsningen af en større forløberlegeme — enten ved en kollision eller ved en fangst og efterfølgende nedbrydning.

Hvorfor Kiviuq er interessant

  • Som repræsentant for Inuit-gruppen hjælper Kiviuq forskere med at undersøge, hvordan små, ydre måner dannes og udvikler sig.
  • Sammenligninger af spektraldata mellem gruppens måner giver indsigt i deres sammensætning og fælles oprindelse.
  • Studier af banedynamik og fragmenteringsscenarier omkring Saturn bidrager til forståelsen af solsystemets historie og kollisionsprocesser.

Der er stadig meget, man ikke ved om Kiviuq — for eksempel detaljer om dens rotation, overfladesammensætning i høj opløsning og præcis oprindelseshistorie. Fremtidige observationer, både fra jordbaserede teleskoper og rumfartøjer, kan give flere svar.