Det irske parlamentariske parti – historie og hjemmestyre
Historien om Irish Parliamentary Party: fra Isaac Butt og Charles Stewart Parnell til kampen for irsk hjemmestyre og vejen mod selvstændighed i 1800- og 1900-tallet.
Irish Parliamentary Party var et nationalistisk politisk parti i Irland, aktivt især i det sene 1800-tal og begyndelsen af 1900-tallet. Partiet opstod ud af tidligere bevægelser for hjemmestyre, herunder de organisationer, som blev startet af Isaac Butt, og blev konsolideret under lederskab af Charles Stewart Parnell i begyndelsen af 1880'erne. Partiet repræsenterede irsk parlamentarisk nationalisme og var hovedkraften bag krav om større selvstyre for Irland gennem lovgivning i det britiske parlament.
Partiets centrale mål var hjemmestyre (home rule): at Irland skulle få retten til at styre sine egne indre anliggender, samtidig med at landet forblev forbundet med Det Forenede Kongerige. Hjemmestyret skulle efter disse planer give Irland ansvar for lokal lovgivning og administration uden at bryde den konstitutionelle forbindelse til London. Nogle samtidige misforstod eller fremstillede målet forkert — koloni, som betegnelsen antydede i visse kilder — men partiets politik gik i realiteten ud på selvstyre inden for unionen frem for fuldstændig uafhængighed.
I 1886 lykkedes det partiet at overbevise den britiske premierminister William Gladstone om at fremsætte det første store lovforslag om hjemmestyre (the First Home Rule Bill). Lovforslaget blev dog afvist i Underhuset/overhuset og vedblev at møde kraftig modstand. Der fulgte senere flere hjemmestyreforslag: et fra 1893, som blev godkendt i Underhuset men nedstemt i Overhuset, og et omfattende forslag i 1914, som faktisk blev vedtaget i Underhuset men blev udsat og i praksis sat på pause på grund af Første Verdenskrig.
Partiets interne historie var også turbulent. Efter Parnells fald i en personlig skandale i 1890 splittede bevægelsen kortvarigt mellem parnellitter og anti-parnellitter, og først omkring århundredeskiftet blev de forenet igen under ledere som John Redmond. I løbet af første årti af 1900-tallet fortsatte Irish Parliamentary Party med at kæmpe parlamentarisk for hjemmestyre, men blev gradvist udfordret af radikaliserede bevægelser, som ønskede fuld uafhængighed.
Efter Første Verdenskrig og den irske oprørstid ændrede det politiske landskab sig dramatisk. Det tredie hjemmestyreforslag fra 1914 blev aldrig fuldt gennemført, og spændingerne kulminerede i en væbnet konflikt og politisk omvæltning. Et lovforslag i 1920 (Government of Ireland Act) førte til et forsøg på at skabe et Home Ruled Northern Ireland i seks amter i Ulster, mens resten af øen skulle have et andet hjemstyreordning. I praksis mislykkedes denne løsning som permanent fredsslutning; den væbnede konflikt og forhandlinger førte i stedet til den anglo-irske aftale og oprettelsen af en uafhængig irsk fri stat, som kom til at omfatte størstedelen af øen. Mange samtidige beskriver også denne periode som præget af et irsk oprør og efterfølgende krig.
Partiets politiske magt aftog markant efter parlamentsvalget i 1918, hvor Sinn Féin vandt langt de fleste irske mandater. Det markerede reelt slutningen på Irish Parliamentary Party som den førende nationale kraft i Irland. Ikke desto mindre havde partiet en varig betydning: det indførte parlamentarisk nationalisme som en central strategi, skabte organisatoriske rammer for irsk politik og satte hjemmestyrespørgsmålet på den britiske dagsorden i årtierne før delingen af øen.
Nøglepunkter
- Partiet voksede frem i det 19. århundrede fra bevægelser stiftet af Isaac Butt og blev konsolideret under Parnell.
- 1886: Første Home Rule Bill fremsat af Gladstone — blev ikke vedtaget.
- 1914: Et hjemmestyreforslag blev vedtaget i Underhuset men sat på pause pga. Første Verdenskrig.
- 1920: Government of Ireland Act førte til oprettelsen af et Home Ruled Northern Ireland i seks amter i Ulster, men den politiske løsning blev efterfulgt af krig og forhandlinger, som skabte den irske fristate.
- 1918-valget og fremvæksten af Sinn Féin fjernede IPP fra positionen som dominerende irsk parti.
Eftermæle: Irish Parliamentary Party står i historien som den centrale institution for parlamentarisk kamp for irsk hjemmestyre. Dets arbejde påvirkede både britisk politik og de senere begivenheder, der førte til partitionen af øen og dannelsen af en fri stat i det 20. århundrede.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var det irske parlamentariske parti?
A: The Irish Parliamentary Party var et nationalistisk politisk parti i Irland, som ønskede, at Irland skulle kunne styre sig selv i stedet for at blive styret af Storbritannien.
Q: Hvem skabte det irske parlamentsparti?
A: Det irske parlamentsparti blev skabt i det 19. århundrede af Isaac Butt.
Q: Hvem var den mest berømte leder af det irske parlamentsparti?
A: Den mest berømte leder af det irske parlamentsparti var Charles Stewart Parnell.
Q: Hvad indebar det lovforslag om hjemmestyre, som den britiske premierminister William Gladstone annoncerede?
A: Det lovforslag om selvstyre, som den britiske premierminister William Gladstone annoncerede, ville få Irland til at forlade Det Forenede Kongerige. Irland ville blive en britisk koloni, som kunne styre sig selv. Irland ville få sit eget parlament i stedet for at have repræsentanter i det britiske parlament.
Q: Blev den oprindelige Home Rule-lov vedtaget?
A: Nej, den oprindelige Home Rule-lov blev ikke vedtaget.
Q: Blev nogen af de andre Home Rule-lovforslag vedtaget?
A: Nej, ingen af de andre Home Rule-lovforslag blev vedtaget.
Q: Hvad skete der i stedet for de fejlslagne Home Rule-lovforslag?
A: I stedet for de mislykkede Home Rule-lovforslag blev der oprettet en uafhængig irsk fristat på det meste af øen, og et hjemmestyret Nordirland blev oprettet i seks grevskaber i Ulster, der forblev i Storbritannien.
Søge