De høje sletter er en delregion af de store sletter. De udgør den vestlige del af Great Plains, før regionen når Rocky Mountains.

Højsletterne ligger i det sydøstlige Wyoming, det sydvestlige South Dakota, det vestlige Nebraska, det østlige Colorado, det vestlige Kansas, det østlige New Mexico, det vestlige Oklahoma og syd for Texas Panhandle. De ligger for det meste i det vestlige USA, men også delvist i de midtvestlige stater Nebraska, Kansas og South Dakota.

Geologisk set er højsletterne opstået ved den samme proces som Rocky Mountains. Årsagen er Nordamerikas bevægelse mod vest væk fra Eurasien, som har stået på i over 100 millioner år. Efterhånden som kontinentet bevægede sig mod vest, blev pladerne under den vestlige side af kontinentet subduceret og dets østlige side strakt ud. Dette forklarer, hvorfor de vestlige stater alle har et bjergrigt terræn, mens de østlige stater i syd er så lavtliggende.

Fra øst til vest stiger højsletterne i højde fra ca. 350 m til over 2400 m. High Plains har et "koldt semi-aridt" klima - Köppen BSk - og får mellem 250-510 mm nedbør om året.

På grund af den lave fugtighed og den høje beliggenhed er der ekstreme temperaturer på de høje sletter. Temperaturintervallet fra dag til nat er normalt 17 °C (30 °F), og der kan forekomme temperaturforskydninger på 56 °C (100 °F) i døgnet.

I Browning, Montana, faldt temperaturen fra 23. januar 1916 til 24. januar 1916 fra 7 til -49 °C (44 til -56 °F). Dette er verdensrekorden for den største temperaturændring på 24 timer. Regionen er kendt for de jævne og til tider kraftige vinde, der kommer fra vest. Disse giver en betydelig vindafkølingsfaktor om vinteren. Udviklingen af vindmølleparker i High Plains er et af de seneste områder for økonomisk udvikling.

High Plains har en af de laveste befolkningstætheder af alle regioner på det amerikanske fastland; Wyoming har f.eks. den næstlaveste befolkningstæthed i landet efter Alaska.

Udstrækning og landskab

Højsletterne udgør en forholdsvis ensartet, stort set flad til let bølgende højlandsplato, der gradvis hæver sig mod vest før Rocky Mountains. Terrænet indeholder også lokaliserede former som knolde, lave klippebakker, badlands og enkelte buttes og mesas særligt i de vestlige dele. Højdeforskellen fra øst (ca. 350 m) til de højeste dele i vest (over 2.400 m) påvirker temperatur- og nedbørsmønstre.

Klima og vejrhændelser

Klimaet på High Plains er overvejende koldt, semi-aridt (Köppen BSk). Nedbøren varierer typisk mellem 250 og 510 mm om året (ca. 10–20 tommer), med størst nedbør mod øst og mere tørre forhold mod vest. Vinterne kan være kolde og vindfulde, mens somrene ofte er varme med store temperaturvariationer mellem dag og nat.

Regionen oplever hyppigt kraftige tordenvejr om foråret og sommeren — med tilhørende hagl, kraftig regn og tornadoer i den østlige del, hvor High Plains grænser op mod Tornado Alley. Om vinteren kan kraftige blæsevejr og snestorme føre til dårlig sigtbarhed og farlige forhold på vejene.

Vegetation og dyreliv

Den naturlige vegetation består primært af græsstepper: shortgrass prairie i de tørreste områder og mixed-grass prairie i de lidt vådere dele. Almindelige græsarter omfatter bl.a. buffalo grass og blue grama. På de højere og mere fugtige områder kan man finde remnanter af busksteppe og steppekrævende urter.

Dyrelivet omfatter arter tilpasset åbne græsarealer, fx pronghorn (antilopen), præriehund (prairie dog), ræve, coyoter samt en række græslandsfugle og trækfugle. Habitatfragmentering og intensivt landbrug har reduceret mange bestande, men der findes også beskyttede områder og naturreservater.

Jordbrug, økonomi og energiproduktion

Landbruget dominerer anvendelsen af landarealet. I de tørre dele praktiseres primært tørkeslandbrug (dryland farming) med afgrøder som vinterhvede, sorghum og i nogle områder majs. Cattle ranching (kvægdrift) er udbredt, og i områder med adgang til irrigation dyrkes højværdiafgrøder som majs og lucerne.

Et af de vigtigste elementer for intensivt landbrug er den store underjordiske vandressource, Ogallala-akviferen, som muliggør kunstvanding i store dele af High Plains. Pumpeudtag fra akviferen har imidlertid ført til betydeligt fald i grundvandsniveauer i flere områder, hvilket rejser langsigtede bæredygtighedsproblemer.

Regionen har desuden økonomisk aktivitet inden for energi: vindkraft er vokset markant på grund af de vedvarende, kraftige vinde — vindmølleparker er et synligt tegn på denne udvikling. I dele af regionen forekommer også olie- og gasproduktion samt mineraludnyttelse.

Vandressourcer og miljømæssige udfordringer

Ogallala-akviferen er afgørende for landbruget på High Plains, men overforbrug til irrigation har medført, at mange steder oplever faldende vandstand. Dette øger presset for at ændre landbrugsmetoder, indføre mere vand-effektive teknologier og skifte til afgrøder med lavere vandbehov.

Andre miljøudfordringer omfatter erosionsproblemer, tab af græslandsnatur, tab af biodiversitet og konsekvenser af klimaændringer som ændret nedbørsmønster, hyppigere tørkeperioder og mere ekstreme vejrhændelser. Historisk set ramte Dust Bowl i 1930'erne store dele af High Plains hårdt og understreger, hvor sårbar området kan være over for kombinationen af tørke og ukorrekt jordforvaltning.

Befolkning og bosættelsesmønstre

High Plains er tyndt befolket sammenlignet med mange andre regioner i USA. Store sammenhængende landbrugsarealer og en økonomi baseret på landbrug og energi betyder få større byer og mange mindre bysamfund. Regioner som Wyoming har derfor meget lave befolkningstæthedstal — Wyoming har fx den næstlaveste befolkningstæthed i landet efter Alaska.

De seneste årtier har mange områder oplevet befolkningsnedgang eller stagnation, især i landbrugsdominerede amter, samtidig med at nogle byer og tettsteder nær energiproduktion eller større transportkorridorer har vokset. Demografiske udfordringer inkluderer aldrende befolkninger og urban migration af unge.

Historie og bevaringsindsatser

Højsletterne har en stærk kulturel og historisk betydning — fra oprindelige folks jagt- og bopladser over pionerernes bosættelse til store agroøkonomiske omstillinger i det 20. århundrede. Dust Bowl-epoken førte til omfattende forandringer i jordbrugspraksis og dannelsen af omfattende jordbevaringsprogrammer.

I dag findes forskellige bevaringsprogrammer og initiativer (både statslige og private) til at beskytte resterende prærieområder, støtte habitatgenopretning og reducere erosion — blandt andet ved at fremme bæredygtige dyrkningsmetoder og reducere overudnyttelse af grundvand.

Perspektiver

High Plains står over for en række udfordringer og muligheder: behovet for at balancere landbrugsproduktion og vandforvaltning, udnyttelsen af vindenergi og samtidig bevarelse af græslandsøkosystemer. Klimaændringer, teknologisk udvikling i landbruget og politiske beslutninger om vand og jordforvaltning vil afgøre, hvordan regionen udvikler sig i de kommende årtier.