Happisburgh (Norfolk): Ældste hominin-fodspor i Europa (ca. 1 mio. år)
Happisburgh (Norfolk): Opdag Europas ældste hominin-fodspor (~1 mio. år) — banebrydende fund med flintredskaber og ny indsigt i tidlige menneskers tilstedeværelse.
Den lille landsby Happisburgh på Norfolks kyst er kendt for nogle af de tidligste spor efter homininer i Nordvesteuropa. Fundene ved Happisburgh har givet ny viden om, hvornår og hvordan tidlige mennesker koloniserede de nordlige egne af kontinentet.
Opdagelsen
De ældste fodspor fra homininer i Europa blev dokumenteret på Storbritannien og offentliggjort efter fund på East Anglia i maj 2013. Fodsporene blev synlige på stranden efter kraftig storm, der havde skyllet overliggende sand bort og blottet ældre aflejringer.
Selve fundet bestod af aftryk i blødt sediment, delvist dækket af strandsand, og blev først set ved lavvande på kysten ved Happisburgh. Fordi sedimentet lå under højvandsgrænsen og var blødt, eroderede tidevandet hurtigt de blottede aftryk, og inden for få uger var de fleste print ødelagt. Et hold arkæologer og frivillige arbejdede derfor hurtigt under vanskelige forhold — ofte i regn og ved lavvande — for at registrere fodsporene digitalt og fysisk.
Datering og fortolkning
De bevarede aftryk er dateret til mellem ca. 1 million og 0,78 millioner år gamle, hvilket gør dem til de ældste kendte hominin-fodspor uden for Afrika. Dateringen bygger på en kombination af stratigrafiske analyser, undersøgelse af tilhørende pleistocæn fauna og flora samt geologiske forhold i de blottede lag.
Ud over fodsporene er stedet kendt for god bevarelse af tidlige pleistocæne aflejringer og siden 2005 er der også fundet flintredskaber på stranden. Disse redskaber og andre spor tyder på, at homininer besatte dele af Nordeuropa langt tidligere end tidligere antaget — mindst 350.000 år tidligere i forhold til tidligere tidspunkter for fastslået menneskelig tilstedeværelse i regionen. Hvilken hominin-art der efterlod fodsporene er dog ikke fastslået ud fra aftrykkene alene.
Betydning og konsekvenser
Fundene ved Happisburgh ændrer vores forståelse af tidlig menneskelig udbredelse ved at vise, at homininer levede i forholdsvis nordlige, kølige og skiftende kystmiljøer allerede for op til en million år siden. Det peger på fleksible tilpasninger og mobilitet, samt anvendelse af kystnære ressourcer i jagt på føde.
Fodsporene og de tilknyttede sedimenter giver også værdifulde paleo-miljødata: pollen, plantemakrofossiler og dyreknogler fra lagene hjælper forskere med at rekonstruere klima, vegetation og landskab i den tidlige pleistocæn.
Bevaring og videre forskning
Happisburgh ligger i et område med aktiv kysterosion, og de samme storme, som fra tid til anden afslører værdifulde lag, truer også med at ødelægge dem hurtigt. Derfor er hurtig dokumentation — især 3D-fotogrammetri og andre digitale registreringsteknikker — essentiel for at sikre videnskabeligt materiale, før det går tabt. Mange af de oprindelige aftryk blev bevaret kun fordi holdet nåede at optage detaljerede 3D-billeder og skabe arkivkopier, inden tidevandet fjernede dem.
Forskningen ved Happisburgh fortsætter, både gennem feltarbejde ved kysten og gennem analyser i laboratorier. Målet er at finde flere spor, forbedre dateringsteknikker og forstå, hvilken slags værktøjsteknikker og levevis disse tidlige europæiske homininer havde.
Væsentligt: selv om fundene er nogle af de ældste spor efter homininer uden for Afrika, identificeres de ikke som 'moderne mennesker' (Homo sapiens) — de tilskrives tidlige homininer, og den præcise artsbestemmelse kræver mere materiale.
Kort, der viser Happisburghs placering i det tidlige Pleistocæn, for ca. 800.000 år siden
Arkæologi
I 2010 fandt Simon Parfitt og kolleger fra University College London flintredskaber nær Happisburgh. Redskaberne blev dateret til "et sted mellem 866.000 og 814.000 år siden eller 970.000 og 936.000 år siden", dvs. omkring 100.000 år tidligere end fundene i Pakefield. Flintestenene blev sandsynligvis efterladt af jægere og samlere af menneskearten Homo antecessor, som boede på de flodsletter og sumpområder, der grænsede op til et gammelt forløb af Themsen. Flintestenene blev derefter skyllet ned ad floden og kom til at ligge på Happisburgh-området. I maj 2013 blev de ældste menneskelige fodspor uden for Afrika, som er mere end 800 000 år gamle, rapporteret at være blevet fundet på stranden.
Stenredskaberne fundet ved Happisburgh
Spørgsmål og svar
Sp: Hvor ligger landsbyen Happisburgh, og hvad er den kendt for?
A: Landsbyen Happisburgh ligger ved Norfolks kyst og er kendt for at have beviser for det tidligste moderne menneske, herunder de ældste homininfodspor i Europa.
Spørgsmål: Hvor gamle er de hominin-fodspor, der er fundet på Happisburgh-stranden?
A: Hominin-fodsporene på Happisburgh-stranden er mellem 800.000 år og en million år gamle.
Spørgsmål: Hvor findes der ellers hominin-fodspor, og hvor gamle er de?
A: De homininfodspor, der er fundet på Happisburgh strand, beskrives som "den ældste kendte homininfodsporoverflade uden for Afrika for ca. 1 million til 0,78 millioner år siden".
Spørgsmål: Hvad er der blevet fundet i Happisburgh siden 2005?
Svar: Der er fundet flintredskaber i Happisburgh siden 2005.
Spørgsmål: Hvad tyder fundet af flintredskaber i Happisburgh på?
A: Fundet af flintredskaber i Happisburgh tyder på, at mennesket har besat Nordeuropa mindst 350.000 år tidligere end hidtil antaget.
Spørgsmål: Hvordan blev fodsporene fundet, og hvorfor blev de ødelagt så hurtigt?
A: Fodaftrykkene blev fundet i sediment, delvist dækket af strandsand, ved lavvande på kysten ved Happisburgh. Stormvejr havde skyllet sandet væk og efterladt sedimentet fritliggende. Da sedimentet var blødt og lå under højvandsgrænsen, eroderede tidevandet hurtigt det blottede sediment, og i løbet af to uger var alle fodsporene blevet ødelagt.
Spørgsmål: Hvordan arbejdede holdet for at bevare fodsporene?
A: Holdet arbejdede under lavvande, ofte i silende regn, for at optage 3D-billeder af alle fodaftrykkene.
Søge