Heliantheae — solsikkestamme i Asteraceae: 190 slægter, 2.500 arter

Heliantheae: solsikkefamilienes tredjestørste stamme — 190 slægter og ca. 2.500 arter fra Amerika, fra urter til små træer. Lær om udbredelse, morfologi og økologi.

Heliantheae er den mest kendte stamme af solsikkefamilien (Asteraceae). Navnet kommer af det græske ord for solblomst. Heliantheae er den tredjestørste stamme i solsikkefamilien, som har 190 slægter og ca. 2500 arter. Kun stammerne Senecioneae og Astereae er større. De fleste Heliantheae stammer fra Nord- og Sydamerika og Mexico, men enkelte slægter findes også i tropiske områder eller er blevet indført andre steder.

Udbredelse og levesteder

Med hovedvægten i Amerika findes Heliantheae typisk i åbne habitater: græs- og prærieområder, skovkanter, vejsider og forstyrrede jorde. Mange arter trives i solrige, tørre eller halvtørre miljøer, men der er også arter, der lever i fugtigere skovområder eller i bjergegne. Flere arter er tilpasset til at dominere i nydannede eller menneskepåvirkede landskaber.

Morfologi

De fleste Heliantheae er urter eller buske, selvom nogle kan blive så store som små træer. Bladenes placering varierer inden for stammen: ofte sidder de i modsatte par, men der forekommer også arter med skiftevis stillede blade. Blade er som regel behårede og kan have grove eller tandede randformninger.

Blomsterstanden er et typisk Asteraceae-hoved (capitulum) med omgivende involucre og to slags blomster: randkroner (strålblomster), som ofte er farverige og tiltrækker bestøvere, og midterkroner (rørkroner eller skiveblomster), som normalt er fertile. Støvkapslerne (antrene) er ofte mørke eller sorte, og pollenproduktion samt et sammensat støvfang (syngenesium) er karakteristisk for gruppen. Frugten er en enkeltfrøet nøddelim (cypsela), som hos nogle arter kan have en pappus, men hos mange Heliantheae er pappus reduceret eller mangler.

Økologi og bestøvning

Heliantheae-arter er især tilpasset insektbestøvning. De farverige randkroner fungerer som "skilt" for bier, sommerfugle og andre blomsterdyr, mens skiveblomsterne åbner sig sekventielt (ofte centripetalt), hvilket fremmer krydsbestøvning. Mange arter er vigtige nektar- og pollenressourcer i deres økosystemer. Nogle arter udviser heliotropisme (solsøgende bevægelser), især i knoppestadiet, hvilket kan øge blomsterens varme og derved udbyttet for bestøvere.

Anvendelse og betydning for mennesker

Stammen omfatter økonomisk og kulturelt vigtige arter. Det mest kendte eksempel er solsikken Helianthus annuus, der dyrkes for spiselige frø, vegetabilsk olie og som prydplante. Nogle andre medlemmer bruges som prydplanter i haver (fx Rudbeckia og Heliopsis), og visse slægter som Echinacea er kendt for medicinsk brug og kosttilskud. Endvidere findes arter som producerer spiselige knolde (fx Helianthus tuberosus, jordskok) og flere arter kan blive uønskede ukrudtsarter, når de koloniserer dyrket jord.

Taksonomi og mangfoldighed

Heliantheae er taksonomisk kompleks med mange slægter og stor morfologisk variation. Klassificeringen inden for stammen revideres løbende efter molekylære studier, som har ændret forståelsen af slægtsforhold og inddelinger i understammer. På grund af denne store variation findes både årlige og flerårige livsformer, samt en bred farvepalette i blomsterne — oftest gule, orange eller rødlige nuancer.

Samlet set er Heliantheae en markant og velkendt stamme i solsikkefamilien med stor økologisk og økonomisk betydning, især i de amerikanske kontinenter, hvor de fleste arter har udviklet sig og stadig er mest artsrige.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Heliantheae?

Q: Hvad betyder navnet Heliantheae?

Spørgsmål: Hvordan er Heliantheae-stammen større end andre stammer i solsikkefamilien?

Sp: Hvor kommer de fleste Heliantheae fra?

Sp: Hvad er de typiske vækstvaner for Heliantheae-planter?

Sp: Hvordan er bladene på Heliantheae-planter normalt arrangeret?

Sp: Hvad er den typiske farve på støvdragere hos Heliantheae-planter?

Søg efter bogstav