Guvernøren i New South Wales er det ældste politiske embede i Australien. Kaptajn Arthur Phillip blev den første guvernør i New South Wales den 7. februar 1788. Kolonien New South Wales var den første britiske bosættelse i Australien. De første guvernører havde næsten autokratiske beføjelser på grund af afstanden til og de dårlige forbindelser med Storbritannien. I 1824 blev New South Wales' lovgivende råd, Australiens første lovgivende forsamling, udpeget for at hjælpe guvernøren og indføre en mere formel regeringsførelse.
Rolle og beføjelser
Guvernøren er statens repræsentant for monarken i New South Wales og udfører både konstitutionelle, ceremonielle og samfundsmæssige opgaver. Praktisk udøver guvernøren kronens beføjelser og handler normalt efter råd fra den valgte regeringschef, New South Wales' premierminister. Blandt de vigtigste beføjelser er:
- Konstitutionelle beføjelser: Medevents som at udpege premierministeren, give kongelig kongres (assent) til lovgivning, opløse og udskrive parlamentet samt udnævne ministre.
- Reservebeføjelser: I ekstreme situationer kan guvernøren grebe ind uden eller imod ministreåd, for eksempel ved at afskedige en premierminister eller nægte kongelig kongres. Disse beføjelser bruges sjældent; seneste klare tilfælde var i 1932, da guvernøren Sir Philip Game afskedigede premierministeren Jack Lang i forbindelse med en forfatningskrise.
- Ceremonielle og repræsentative opgaver: Deltagelse i officielle arrangementer, uddeling af hædersbevisninger og fungere som protektor for velgørende organisationer.
Udpegning og embedsperiode
Guvernøren udnævnes formelt af den britiske monark efter anbefaling fra New South Wales' premierminister. I praksis er det premierministerens forslag, der afgør, hvem monarken udpeger. Embedsperioden er ikke fastlagt ved grundloven, men moderne guvernører sidder typisk i omkring fem år, ofte med mulighed for forlængelse eller tidlig afgang efter aftale.
Historisk udvikling
Mellem 1850 og 1861 blev titlen nogle gange omtalt som generalguvernør eller Governor‑General i den forstand, at New South Wales’ guvernør fungerede som senior vice-regent for korrespondance mellem kolonierne og den britiske regering. På dette tidspunkt skulle mange officielle breve mellem de australske kolonier og den britiske regering gå gennem den pågældende guvernør. De andre kolonier havde løjtnant‑guvernører. Efterhånden, som kolonierne udviklede egen regering, udskiftede flere deres løjtnant‑guvernører med selvstændige guvernører: South Australia i 1836, Tasmanien i januar 1855 og Victoria i maj 1855. Sir William Denison beholdt titlen som generalguvernør indtil sin pensionering.
Residens, kontor og viceguvernør
Guvernøren i New South Wales brugte Government House som hjem, kontor og officiel receptionssted indtil 1996. Guvernørens kontor lå derefter i den historiske Chief Secretary's Building på 121 Macquarie Street. I 2011 sagde premierministeren i New South Wales, Barry O'Farrell, at guvernøren skulle flytte tilbage til Government House, og siden er Government House igen blevet brugt til officielle formål og som residens for guvernøren.
Hvis guvernøren dør, træder tilbage eller er fraværende, varetages vedkommendes opgaver af viceguvernøren (ofte en udnævnt dommer eller en tidligere høj embedsmand). Viceguvernørens rolle er midlertidig og sikrer kontinuitet i vice-regal funktioner.
Moderne praksis og bemærkelsesværdige guvernører
Den første australskfødte guvernør i New South Wales (og i nogen anden australsk stat) var generalløjtnant Sir John Northcott, udnævnt i 1946. Siden da har langt de fleste guvernører været australskfødte, med undtagelse af enkelte som Gordon Samuels, der var født i Storbritannien men kom til Australien i en tidlig alder. Northcotts efterfølger, generalløjtnant Sir Eric Woodward (udnævnt i 1957), var den første guvernør født i New South Wales.
Afsluttende bemærkninger
Guvernørembedet er et vigtigt bindeled mellem statens konstitutionelle ramme og det ceremonielle liv i New South Wales. Selvom meget af arbejdet i dag er ceremonielt og af politisk neutral karakter, spiller guvernøren stadig en central rolle i krisesituationer gennem de såkaldte reservebeføjelser. Embedet udvikler sig løbende i takt med politiske konventioner og samfundets forventninger til åbenhed og ansvarlighed.