Storisrael (Eretz Yisrael): definition, historie og grænser
Storisrael (Eretz Yisrael): Få klar definition, historisk baggrund og oversigt over grænserne — religiøse, politiske og juridiske aspekter belyst.
Storisrael (hebraisk: ארץ ישראל השלמה; Eretz Yisrael Hashlema) henviser til Israels historiske eller ønskede grænser. Det er en form for irredentisme. Det henviser normalt til staten Israel sammen med de palæstinensiske områder. Det bruges i Bibelen, der undertiden kaldes Israels land. Se 1. Mosebog 15:18-21, 5. Mosebog 11:24, 5. Mosebog 1:7, 4. Mosebog 34:1-15 eller Ezekiel 47:13-20.
Definition og begrebsbrug
Storisrael (ofte også kaldet "Greater Israel" eller på hebraisk Eretz Yisrael Hashlema) dækker over ideen om et territorialt område for den jødiske stat, der rækker ud over Israels grænser som anerkendt internationalt. Begrebet bruges både i religiøs-tekstuelt forstand — med afsæt i bibelske grænsangivelser — og i politisk-nationalistisk forstand som en ideologisk målsætning for udvidelse eller tilbagevenden til historiske grænser.
Historisk og bibelsk baggrund
- De bibelske tekster indeholder flere beskrivelser af landets grænser og løfter om et løfteland til patriarkerne. Disse passager nævnes ofte som religiøst og historisk grundlag for idéen om Storisrael.
- I historisk forstand varierede de faktiske grænser i oldtiden: kongerigernes Israel og Juda, persisk, hellenistisk og romersk tid ændrede territoriet flere gange.
- Efter århundreders diaspora blev idéer om jødisk tilbagevenden og etablering af en nationalstat centralt for moderne zionistisk bevægelse i slutningen af 1800-tallet.
Moderne politisk betydning
I moderne politik anvendes begrebet ofte af grupper og partier med nationalistiske eller religiøse holdninger, der ønsker at fastholde eller udvide israelsk suverænitet til områder uden for de internationale anerkendte grænser. Historisk har strømninger som revisionistisk zionisme og visse fraktioner af religiøs zionisme fremhævet tanker om et større historisk Israel.
Samtidig er Storisrael et omstridt og følsomt emne i fredsforhandlinger: mange forslag og aftaler (fx Oslo-processen) har handlet om grænsedragning, bosættelser, sikkerhedsordninger og en mulig palæstinensisk stat ved siden af Israel. Foreslåede eller gennemførte annekteringer (fx af Jerusalem eller Golanhøjderne) har udløst international kritik og resolutioner.
Grænser — forskellige definitioner
- Bibelske grænser: Beskrivelser i Torahen og profetiske bøger giver et billede af løftelandets udbredelse, men disse beskrivelser er tematisk og ofte uklare i forhold til moderne kartografi.
- Historiske grænser: I forskellige perioder har områderne mellem Middelhavet og Jordandalen, samt dele af Libanon, Syrien og ørkenområder mod syd, været under kontrol af forskellige jødiske eller fremmede magter.
- Moderne virkelighed: Efter 1948 og især efter 1967 er begrebet kompliceret af faktiske besiddelser, besættelser og administrative ordninger: Vestbredden (Judea og Samarien), Gaza, Golanhøjderne og Østjerusalem er centrale i debatten om, hvad "Storisrael" indebærer praktisk og politisk.
Juridiske og internationale aspekter
De fleste stater og internationale organisationer anerkender ikke annektering af besatte områder uden for en forhandlet fredsaftale. Internationale resolutioner og folkeretlige principper om forbud mod erhvervelse af territorium ved krig, og om menneskerettigheder for befolkninger i besatte områder, gør begrebet Storisrael til et juridisk og diplomatisk problemfelt.
Kritik, kontrovers og samtidens brug
- Begrebet møder stærk kritik fra palæstinensiske og mange internationale kredse, som ser det som udtryk for irredentisme eller kolonial ekspansion og som en hindring for en tostatsløsning.
- Inden for israelske politiske og religiøse miljøer bruges udtrykket forskelligt: fra symbolsk religiøs arv til konkret politisk program for annektering eller suverænitet over bestemte områder.
- Offentligt sprogbrug er blevet mere præcist i takt med fredsprocessens kompleksitet: mange aktører taler i dag i stedet om konkrete områder, sikkerhedszoner, bosættelsers status og grænsedragning frem for et entydigt krav om et "større land".
Konklusion
Storisrael (Eretz Yisrael) er et begreb med både religiøse, historiske og politiske dimensioner. Det rummer fortolkninger fra tekstnære, symbolske forståelser til konkrete politiske krav om suverænitet over bestemte områder. Emnet ligger i krydsfeltet mellem tro, historie, folkeret og moderne geopolitik, og enhver diskussion om "grænser" forudsætter opmærksomhed på både historisk baggrund og nutidige politiske realiteter.
Dette kort, der repræsenterer den bibelske kong Davids kongerige på tidspunktet for hans død, er sandsynligvis tæt på et halakhaisk Storisrael
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Greater Israel?
A: Greater Israel er en form for irredentisme, der henviser til Israels historiske eller ønskede grænser, som normalt omfatter staten Israel sammen med de palæstinensiske områder.
Q: Hvor kommer udtrykket fra?
A: Udtrykket "Greater Israel" stammer fra Bibelen, som undertiden omtales som Israels land.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler i Bibelen, hvor dette udtryk optræder?
A: Eksempler i Bibelen, hvor dette udtryk forekommer, er bl.a. 1. Mosebog 15:18-21, Femte Mosebog 11:24, Femte Mosebog 1:7, 4. Mosebog 34:1-15 og Ezekiel 47:13-20.
Spørgsmål: Bruges "Greater Israel" stadig i dag?
A: Ja, Greater Israel bruges stadig i dag som en form for irredentisme til at henvise til Israels historiske eller ønskede grænser.
Spørgsmål: Hvordan hænger det sammen med Palæstina?
Svar: Greater Israel henviser normalt til både staten Israel og Palæstina tilsammen.
Spørgsmål: Hvilket sprog er "Greater Israel" oversat til?
A; "Greater Israel" er oversat til hebraisk som Eretz Yisrael Hashlema.
Søge