Pierre-Félix Guattari — fransk filosof og grundlægger af skizoanalyse og økosofi
Pierre-Félix Guattari — fransk psykiater og filosof, grundlægger af skizoanalyse og økosofi; indflydelsesrig tænker og aktivist kendt for sit samarbejde med Gilles Deleuze.
Pierre-Félix Guattari (fransk: [ɡwataʁi] (lytte), "feh-LEEX GWA-tah-rhee"; 30. april 1930 - 29. august 1992) var en fransk psykiater, filosof, semiolog og aktivist. Han grundlagde to felter kaldet skizoanalyse og økosofi og er mest kendt for sit akademiske partnerskab med Gilles Deleuze, især deres todelte bogserie Kapitalisme og skizofreni. Første del hedder L'Anti-Œdipe (Anti-Oedipus, 1972) og anden del hedder Mille Plateaux (A Thousand Plateaus, 1980).
Liv og karriere
Guattari voksede op i Frankrig og uddannede sig inden for psykiatri. I mange år arbejdede han på den eksperimenterende psykiatriske klinik La Borde, hvor han samarbejdede med Jean Oury og blev en central figur i et miljø, der søgte alternative praksisser til institutionspsykiatri og klassisk psykoanalyse. Ud over klinisk arbejde deltog han aktivt i politiske bevægelser og intellektuelle kredse — især i kølvandet på oprøret i maj 1968 — og han var engageret i venstreorienteret aktivisme, kulturpolitik og eksperimenterende medier.
Skizoanalyse og centrale begreber
Skizoanalyse er Guattaris og Deleuzes kritik af visse aspekter af traditionel psykoanalyse, især Freuds og Lacans fokus på Oedipuskomplekset. I stedet foreslår skizoanalyse at betragte begær som produktivt og socialt forankret: begær fungerer gennem sociale, økonomiske og symbolske maskiner og ikke kun som noget individuelt undertrykt i familien. Nogle nøgleidéer i denne tilgang er:
- Begær som produktion: begær producerer forbindelser, maskiner og sociale relationer, frem for kun at være indre mangel.
- Deterritorialisering og reterritorialisering: processer hvor sociale og symbolske ordene brydes op og omformes.
- Rhizom-metaforen: en ikke-hierarkisk model for netværk, alternative til træ- eller rodstrukturer, introduceret i Mille Plateaux.
- Micropolitik: analysen af magt og subjektivitet på niveauer under forbundne institutioner og ideologier — i hverdagslivets praksisser.
Økosofi og de tre økologier
Guattari udviklede begrebet økosofi (fransk: écosophie) som et forsøg på at tænke økologi ud over naturen alene. I essayet Les trois écologies (1989; De tre økologier) argumenterer han for, at miljøproblemer må forstås i sammenhæng med:
- Miljøøkologi (natur og biotoper),
- Social økologi (økonomiske, politiske og institutionelle relationer), og
- Mental økologi (subjektivitet, kulturelle praksisser og psykisk velvære).
For Guattari kræver en bæredygtig fremtid tværfaglige løsninger som kombinerer disse tre niveauer, fordi sociale og mentale former påvirker, og påvirkes af, naturens tilstande.
Vigtige værker
- L'Anti-Œdipe (1972) — med Gilles Deleuze, kritisk gennemgang af psykoanalyse, kapitalisme og begær.
- Mille Plateaux (1980) — fortsættelsen i serien Kapitalisme og skizofreni, introducerer bl.a. rhizom, assemblage-begrebet og mikropolitik.
- Les trois écologies (1989) — kort, indflydelsesrigt essay om økosofi og de tre økologier.
- Chaosmosis (fr.: Chaosmose, udgivet kort før eller omkring hans død) — udforsker subjektivitet, æstetik og eksperimenter med nye former for subjektiv konstruktioner.
Indflydelse og arv
Guattaris arbejde har haft stor betydning inden for filosofi, kulturteori, psykologi, kunstpraksis, social teori og miljøtænkning. Hans begreber er blevet brugt af forskere og praktikere til at analysere alt fra globale kapitalistiske processer til lokale sociale bevægelser, kunstneriske eksperimenter og økologiske strategier. Samarbejdet med Gilles Deleuze, især, bredte disse ideer ud i akademiske kredse og inspirerede senere bølger af poststrukturalistisk og postmarxistisk tænkning.
Perspektiv
Guattari var ikke kun teoretiker, men også praktiker: hans arbejde udsprang af klinisk praksis, politisk engagement og samvirke med kunstnere og samfundsaktører. Hans tænkning opfordrer til at forstå subjektivitet og politik som foranderlige, sammensatte og knyttet til både sociale og miljømæssige forhold — et synspunkt som fortsat er relevant i diskussioner om psykisk sundhed, social retfærdighed og økologisk bæredygtighed.
Livet
Guattari blev født i en forstad uden for Paris ved navn Villeneuve-les-Sablons i 1930. Han lærte at praktisere en form for psykologi kaldet psykoanalyse med sin lærer Jacques Lacan i begyndelsen af 1950'erne. Senere arbejdede han på en psykiatrisk klinik kaldet La Borde, som var hans arbejdsgiver resten af hans liv.
Guattari bidrog til en kommunistisk avis i Paris kaldet La Voie Communiste (Den kommunistiske vej) fra 1955 til 1965. Han var politisk aktiv i Frankrig i hele 1960'erne, og han mødte sin akademiske partner Gilles Deleuze gennem sit politiske arbejde. Sammen udgav de i 1972 og 1980 værket Kapitalisme og skizofreni i to dele. De skrev også mange andre værker, bl.a. Hvad er filosofi? (1991).
Guattari døde på La Borde af et hjerteanfald den 29. august 1992, 62 år gammel. Hans partner Gilles Deleuze døde tre år senere.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Pierre-Félix Guattari?
A: Pierre-Félix Guattari var en fransk psykiater, filosof, semiolog og aktivist.
Q: Hvilke to områder grundlagde han?
Svar: Han grundlagde to områder, der hedder skizoanalyse og økosofi.
Spørgsmål: Hvad er hans mest kendte værk?
A: Hans mest kendte værk er hans akademiske partnerskab med Gilles Deleuze, især deres todelte bog Kapitalisme og skizofreni.
Spørgsmål: Hvornår blev delene af Capitalism and Schizophrenia udgivet?
A: Den første del hedder Anti-Oedipus og blev udgivet i 1972, og den anden del hedder A Thousand Plateaus og blev udgivet i 1980.
Spørgsmål: Hvilken type tænker var Guattari?
A: Guattari var en fransk psykiater, filosof, semiolog og aktivist.
Spørgsmål: Hvad gjorde Guattari for at blive berømt?
A: Han blev berømt for at have grundlagt to områder kaldet skizoanalyse og økosofi samt for sit akademiske partnerskab med Gilles Deleuze om deres todelte bog Kapitalisme og skizofreni.
Søge