Retspsykologi: Definition, opgaver og betydning i retssystemet
Retspsykologi forklaret: definition, centrale opgaver og afgørende betydning i retssystemet — fra vidneudsagn til vurdering af tilregnelighed.
Retsmedicinsk psykologi er en gren af psykologien, der har relation til loven. Den omfatter både forskning i psykologiske fænomener, som har betydning for retssystemet, og anvendt psykologisk arbejde, hvor psykologisk viden bruges direkte i juridiske sager. Feltet dækker emner som vidneudsagn, tilregnelighed, risikovurdering, afhøringer, børns vidneudsagn og vurderinger i civile sager (fx forældremyndighed og erstatning).
Historisk begyndte forskningen med undersøgelser af hukommelse og vidneudsagn. Allerede i 1893 var James McKeen Cattell fra Columbia University den første til at forske i og studere vidneudsagns psykologi. Siden er faget vokset til at omfatte både eksperimentelle studier, anvendte kliniske vurderinger og udvikling af retspraksis baseret på psykologisk viden.
Det amerikanske psykologforbunds repræsentantskab anerkendte i 2001 retsmedicinsk psykologi som et speciale. En bred definition af retsmedicinsk psykologi omfatter to dele: den ene del består i at forske i menneskelig adfærd, der er og/eller kan relateres til den juridiske proces; den anden del er brugen af psykologisk praksis til at rådgive om og inden for retssystemet, herunder både strafferet og civilret.
Opgaver og arbejdsområder
Retspsykologer arbejder i mange forskellige roller. Nogle af de mest centrale opgaver er:
- Retssalsvitne og ekspertudtalelser: Den offentlige del af en retspsykologs tid bruges i en retssal som vidne for retten. Her afrapporterer de resultater fra interviews, psykologiske tests og observationer for at hjælpe retten med at forstå en persons mentale tilstand.
- Kompetencevurderinger: At vurdere den mistænktes evne til at stå for en retssag (proceskompetence) og forståelse af anklager og retsprocedurer.
- Tilregnelighed og sindstilstand ved gerningstidspunktet: At belyse den anklagedes sindstilstand på gerningstidspunktet og give input til spørgsmålet om tilregnelighed eller formildende omstændigheder.
- Risk- og tilbagefaldsvurdering: Vurdering af risiko for fremtidig farlig adfærd, vigtig i beslutninger om frihedsberøvelse, behandlingskrav eller prøveløsladelse.
- Vurderinger i civile sager: Fx vurdering af psykisk skade, erstatningskrav, forældreevne og børns tarv.
- Forberedelse og kritik af afhøringer: Rådgivning om interviewteknikker, vurdering af kvaliteten af vidneudsagn og identifikation af faktorer, der kan føre til falske tilståelser eller fejlvidnesbyrd.
- Behandling og rådgivning: I fængsler og behandlingsinstitutioner arbejder retspsykologer med behandling, risikoafdækning og rehabilitering.
Metoder og værktøjer
Retspsykologer kombinerer kliniske interviews, strukturerede vurderingsinstrumenter, psykologiske tests og observationsdata. Typiske metoder omfatter:
- Strukturerede og semistrukturerede interviews med klienter, ofre og vidner.
- Standardiserede psykologiske tests til at måle personlighed, psykopati, depression, kognition og malingering.
- Neuropsykologiske undersøgelser ved mistanke om hjerneskade eller kognitive svagheder.
- Analyse af dokumentation, politi- og lægejournaler samt videooptagelser af afhøringer.
- Eksperimentelle og observationsstudier i forskning, fx studier af hukommelse, identifikation og påvirkning under afhøring.
Retspsykologens rolle i retten
I retten besvarer retspsykologen spørgsmål baseret på interviews og samtaler med personer, der er mistænkt for en forbrydelse, samt på testresultater og observationer. Et af retsmedicinske psykologers opgaver er at afgive vidnesbyrd om den mistænktes evne til at stå for en retssag. Et andet er hans eller hendes tanker om den anklagedes sindstilstand på gerningstidspunktet. Ved strafudmålingen kan en retspsykolog fremlægge beviser for formildende omstændigheder, der skyldes den anklagedes tilstand på det pågældende tidspunkt.
Etiske overvejelser og begrænsninger
Retspsykologisk arbejde stiller særlige krav til objektivitet, transparens og faglig forsigtighed. Eksempler på etiske og metodiske udfordringer:
- Bias og uafhængighed: Eksperter må undgå at blive partsorienterede og skal formidle både styrker og usikkerheder i deres vurderinger.
- Begrænsninger i evidens: Nogle juridiske spørgsmål (fx præcis årsagssammenhæng mellem psykopatologi og handling) rækker ud over, hvad psykologisk forskning entydigt kan bevise.
- Fortrolighed og samtykke: Der er særlige forhold ved vurderinger, hvor oplysninger både er kliniske og retslige.
- Risiko for fejltolkning: Dommere og jurymedlemmer kan tillægge ekspertudtalelser større vægt, end metoden berettiger.
Uddannelse og specialisering
For at arbejde som retspsykolog kræves typisk en grundlæggende psykologuddannelse efterfulgt af særlig videreuddannelse inden for retspsykologi, klinisk arbejde og vurderingsmetoder. I mange lande kan man få specialiseret træning, praktik i retlige sammenhænge og certificering afhængig af nationale regler. Anerkendelsen af retsmedicinsk psykologi som speciale (fx af APA i 2001) har styrket kravene til dokumenteret faglighed og etiske standarder.
Betydning for retssystemet
Retspsykologi bidrager til et mere nuanceret grundlag for juridiske afgørelser ved at belyse menneskelig adfærd, hukommelse, motivation og risikofaktorer. Feltet har ført til forbedrede afhøringsteknikker, øget forståelse af børns vidnesbyrd, bedre metoder til vurdering af farlighed og større fokus på rehabilitering frem for alene straf. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på fagets begrænsninger og sikre, at retssystemet bruger psykologisk viden på en reflekteret og kritisk måde.
Større roller
Retsmedicinsk psykologi har nogle vigtige roller i en domstol, som bringer psykologien ind i en juridisk arena. Den første er "malingering", hvor en tiltalte foregiver at have en psykisk sygdom eller lyver over for retten om sin sindstilstand. En retspsykolog er opmærksom på, at en anklaget kan have en psykisk lidelse, men han er også opmærksom på at holde øje med tegn på bedrag eller fejl i den anklagedes historie. En anden opgave for en retspsykolog er at undersøge den tiltaltes sindstilstand på det tidspunkt, hvor han eller hun begik forbrydelsen. En anden er at se, om den anklagede kan anklages for forbrydelserne på grund af sin mentale tilstand. En anden opgave er at vurdere den anklagede for at se, om han eller hun kan rehabiliteres, eller om han eller hun måske vil begå forbrydelsen igen.
Retsmedicinsk psykologis historie
Den gren af psykologien, der er kendt som retsmedicinsk psykologi, har eksisteret i lidt over 50 år. Denne gren af psykologien har gennemgået mange ændringer gennem årene.
Disse ændringer har været mulige på grund af udviklingen af forskellige metoder til at vurdere psykologiske faktorer. Disse vurderinger anvendes i retssale for at forstå adfærd, der er kriminel eller unormal. Disse tests omfatter, men er ikke begrænset til: Wechsler Adult Intelligence Scale, Rorschach Ink Blot Test og Minnesota Multiphasic Personality Inventory.
Det var de gamle grækere og romere, der først indførte begrebet sindssygdom i lovgivningen. En af de første sager var Rex v. Arnold i 1723, hvor Edward Arnold "Mad Ned" skød og sårede Lord Onslow. Som følge heraf blev Edward Arnold fundet skyldig og dømt til døden. Men Lord Onslow var ikke tilfreds med denne afgørelse og sagde i stedet, at han skulle forblive i fængsel på livstid. Dommeren gav ham ret, og at adfærden efter forbrydelsen kunne godkendes. Denne afgørelse lagde grunden til, at fremtidige retssager skulle tage hensyn til lægelige vidneudsagn og undersøgelser udført efter forbrydelsen.
Rorschach-blækplettetest
Rorschach Blækplet-testen blev udviklet i 1930'erne af en mand ved navn Hermann Rorschach. Ved denne test blev forsøgspersoner vist en tvetydig blækplet på en side og blev bedt om at beskrive, hvad de så. På grundlag af forsøgspersonens svar vurderes de derefter ved hjælp af en skala, som kan give en konklusion om deres personlighedskarakteristika og følelsesmæssige funktion. På baggrund af denne test er den blevet anvendt i flere retssager, herunder, men ikke begrænset til, straffesager, civilretlige sager, retssager i hjemmet og kvasiretlige sager.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er retspsykologi?
A: Retsmedicinsk psykologi er en gren af psykologien, der vedrører loven og indebærer samarbejde med det strafferetlige system.
Q: Hvad er hovedfokus for retsmedicinsk psykologi?
Svar: Hovedfokus for retsmedicinsk psykologi er brugen af psykologiske metoder og principper anvendt i retssystemet, hovedsagelig i retten.
Spørgsmål: Hvem var den første til at forske i og studere vidneudsagns psykologi?
A: James McKeen Cattell fra Columbia University var den første til at forske i og studere vidneudsagns psykologi i 1893.
Spørgsmål: Hvornår blev retsmedicinsk psykologi anerkendt som et speciale af American Psychological Association Council of Representatives?
Svar: Retsmedicinsk psykologi blev anerkendt som et speciale af American Psychological Association Council of Representatives i 2001.
Spørgsmål: Hvad omfatter en bred definition af retsmedicinsk psykologi?
A: En bred definition af retsmedicinsk psykologi omfatter forskning i menneskelig adfærd, der er og/eller kan relateres til den juridiske proces, og brugen af psykologisk praksis til at rådgive om og inden for retssystemet, herunder både strafferet og civilret.
Spørgsmål: Hvordan bruger retsmedicinske psykologer deres tid i en retssal?
A: Retsmedicinske psykologer bruger deres tid i en retssal på at arbejde som vidner for retten og besvare spørgsmål baseret på interviews og samtaler med personer, der mistænkes for en forbrydelse.
Spørgsmål: Hvad er nogle af aspekterne af en retspsykologs rolle?
A: Nogle aspekter af en retspsykologs rolle er bl.a. at afgive vidneudsagn om den mistænktes egnethed til at blive stillet for retten, at give deres bud på den anklagedes sindstilstand på gerningstidspunktet og at afgive vidneudsagn om formildende omstændigheder, der skyldes den anklagedes tilstand på gerningstidspunktet, ved strafudmålingen.
Søge