Retsmedicinsk psykologi
Retsmedicinsk psykologi er en gren af psykologien, der har relation til loven. Den vigtigste del af retsmedicinsk psykologi er at arbejde med det strafferetlige system.
Retsmedicinsk psykologi er brugen af psykologiske metoder og principper og anvendelsen af dem i retssystemet, hovedsagelig i retten. I 1893 var James McKeen Cattell fra Columbia University den første til at forske i og studere vidneudsagns psykologi.
Det amerikanske psykologforbunds repræsentantskab anerkendte i 2001 retsmedicinsk psykologi som et speciale. En bred definition af retsmedicinsk psykologi omfatter to dele. Den første del består i at forske i menneskelig adfærd, der er og/eller kan relateres til den juridiske proces. Den anden del er brugen af psykologisk praksis til at rådgive om og inden for retssystemet, herunder både strafferet og civilret.
Den offentlige del af en retspsykologs tid bruges i en retssal som vidne for retten. Han eller hun besvarer spørgsmål baseret på interviews og samtaler med personer, der er mistænkt for en forbrydelse. Et af retsmedicinske psykologers opgaver er at afgive vidnesbyrd om den mistænktes evne til at stå for en retssag. Et andet er hans eller hendes tanker om den anklagedes sindstilstand på gerningstidspunktet. Ved strafudmålingen kan en retspsykolog fremlægge beviser for formildende omstændigheder, der skyldes den anklagedes tilstand på det pågældende tidspunkt.
Større roller
Retsmedicinsk psykologi har nogle vigtige roller i en domstol, som bringer psykologien ind i en juridisk arena. Den første er "malingering", hvor en tiltalte foregiver at have en psykisk sygdom eller lyver over for retten om sin sindstilstand. En retspsykolog er opmærksom på, at en anklaget kan have en psykisk lidelse, men han er også opmærksom på at holde øje med tegn på bedrag eller fejl i den anklagedes historie. En anden opgave for en retspsykolog er at undersøge den tiltaltes sindstilstand på det tidspunkt, hvor han eller hun begik forbrydelsen. En anden er at se, om den anklagede kan anklages for forbrydelserne på grund af sin mentale tilstand. En anden opgave er at vurdere den anklagede for at se, om han eller hun kan rehabiliteres, eller om han eller hun måske vil begå forbrydelsen igen.
Retsmedicinsk psykologis historie
Den gren af psykologien, der er kendt som retsmedicinsk psykologi, har eksisteret i lidt over 50 år. Denne gren af psykologien har gennemgået mange ændringer gennem årene.
Disse ændringer har været mulige på grund af udviklingen af forskellige metoder til at vurdere psykologiske faktorer. Disse vurderinger anvendes i retssale for at forstå adfærd, der er kriminel eller unormal. Disse tests omfatter, men er ikke begrænset til: Wechsler Adult Intelligence Scale, Rorschach Ink Blot Test og Minnesota Multiphasic Personality Inventory.
Det var de gamle grækere og romere, der først indførte begrebet sindssygdom i lovgivningen. En af de første sager var Rex v. Arnold i 1723, hvor Edward Arnold "Mad Ned" skød og sårede Lord Onslow. Som følge heraf blev Edward Arnold fundet skyldig og dømt til døden. Men Lord Onslow var ikke tilfreds med denne afgørelse og sagde i stedet, at han skulle forblive i fængsel på livstid. Dommeren gav ham ret, og at adfærden efter forbrydelsen kunne godkendes. Denne afgørelse lagde grunden til, at fremtidige retssager skulle tage hensyn til lægelige vidneudsagn og undersøgelser udført efter forbrydelsen.
Rorschach-blækplettetest
Rorschach Blækplet-testen blev udviklet i 1930'erne af en mand ved navn Hermann Rorschach. Ved denne test blev forsøgspersoner vist en tvetydig blækplet på en side og blev bedt om at beskrive, hvad de så. På grundlag af forsøgspersonens svar vurderes de derefter ved hjælp af en skala, som kan give en konklusion om deres personlighedskarakteristika og følelsesmæssige funktion. På baggrund af denne test er den blevet anvendt i flere retssager, herunder, men ikke begrænset til, straffesager, civilretlige sager, retssager i hjemmet og kvasiretlige sager.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er retspsykologi?
A: Retsmedicinsk psykologi er en gren af psykologien, der vedrører loven og indebærer samarbejde med det strafferetlige system.
Q: Hvad er hovedfokus for retsmedicinsk psykologi?
Svar: Hovedfokus for retsmedicinsk psykologi er brugen af psykologiske metoder og principper anvendt i retssystemet, hovedsagelig i retten.
Spørgsmål: Hvem var den første til at forske i og studere vidneudsagns psykologi?
A: James McKeen Cattell fra Columbia University var den første til at forske i og studere vidneudsagns psykologi i 1893.
Spørgsmål: Hvornår blev retsmedicinsk psykologi anerkendt som et speciale af American Psychological Association Council of Representatives?
Svar: Retsmedicinsk psykologi blev anerkendt som et speciale af American Psychological Association Council of Representatives i 2001.
Spørgsmål: Hvad omfatter en bred definition af retsmedicinsk psykologi?
A: En bred definition af retsmedicinsk psykologi omfatter forskning i menneskelig adfærd, der er og/eller kan relateres til den juridiske proces, og brugen af psykologisk praksis til at rådgive om og inden for retssystemet, herunder både strafferet og civilret.
Spørgsmål: Hvordan bruger retsmedicinske psykologer deres tid i en retssal?
A: Retsmedicinske psykologer bruger deres tid i en retssal på at arbejde som vidner for retten og besvare spørgsmål baseret på interviews og samtaler med personer, der mistænkes for en forbrydelse.
Spørgsmål: Hvad er nogle af aspekterne af en retspsykologs rolle?
A: Nogle aspekter af en retspsykologs rolle er bl.a. at afgive vidneudsagn om den mistænktes egnethed til at blive stillet for retten, at give deres bud på den anklagedes sindstilstand på gerningstidspunktet og at afgive vidneudsagn om formildende omstændigheder, der skyldes den anklagedes tilstand på gerningstidspunktet, ved strafudmålingen.
