Fishbourne Palace er en enorm romersk villa fra det første århundrede e.Kr., opført cirka 30 år efter den romerske erobring af Storbritannien. Den ligger ved sydkysten i landsbyen Fishbourne, Chichester i West Sussex. Paladset er anlagt på stedet for en romersk hærforsyningsbase, der blev etableret i forbindelse med den claudianske invasion i år 43 e.Kr., og byggeriet af residensen viser både stor rigdom og tætte forbindelser til det romerske magtapparat.
Paladset er langt det største kendte romerske palads nord for Alperne. Med sine ca. 150 m på hver side er det større end Buckingham Palace og omtrent lige så omfangsrigt som Neros Domus Aurea i Rom eller den velkendte romerske villa på Piazza Armerina på Sicilien. Planmæssigt har det stærke ligheder med kejser Domitians palads, Domus Flavia, på Palatinhøjen i Rom.
Bygningens grundplan er rektangulær og centreret omkring formelle haver og peristylgange. Den nordlige halvdel af havene er rekonstrueret på stedet, så besøgende kan få indtryk af anlæggets oprindelige pragt. Inden for murene findes en række repræsentative saler, mindre private rum og serviceområder; rummenes funktioner ændrede sig gennem tiden i takt med ombygninger og smagsskift.
Mosaikkerne i Fishbourne viser udviklingen i dekoration fra enkle sort-hvide gulve til mere sofistikerede farvemosaikker i det 2. og 3. århundrede. Blandt de mest kendte fund er en velbevaret delfinmosaik i den nordlige fløj, men der findes også scener med jagt, mytologiske motiver og geometriske mønstre. Ud over mosaikker blev der fundet talrige genstande som mønter, keramiske fragmenter, byggematerialer og inskriptioner, der hjælper med at datere byggeriets faser.
Der gennemførtes omfattende ombygninger i det 2. og 3. århundrede, men paladset gik tilsyneladende op i brand omkring år 270 e.Kr. Efter branden blev stedet forladt og faldt i forfald, hvilket betyder, at mange af de originale dekorationer og lag er bevaret i arkæologisk sammenhæng.
En udbredt teori er, at paladset oprindeligt blev opført for Sallustius Lucullus, en romersk guvernør i Britannia i slutningen af det første århundrede. To inskriptioner, fundet i det nærliggende Chichester, dokumenterer Lucullus’ tilstedeværelse i området, og dateringen til begyndelsen af 90’erne e.Kr. stemmer med hans embede. Ifølge den romerske historieskriver Suetonius blev Lucullus henrettet af den vrangvillige kejser Domitian omkring år 93 e.Kr., så hvis paladset var tiltænkt ham, kunne hans brug af det have været kortvarig.
Stedet blev genopdaget i moderne tid, og større arkæologiske udgravninger har afdækket paladsets strukturer, mosaikker og artefakter. I dag er Fishbourne åbent for offentligheden som et besøgscenter og museum, hvor mange af de fundne genstande og mosaikfragmenter vises. Besøgende kan se rekonstruerede haver, restaurerede mosaikker og udstillinger, der fortæller om paladsets byggefaser, dagliglivet og det lokale forhold til Romerriget.
Fishbourne anses for at være af høj national og international betydning, fordi stedet dokumenterer, hvordan romersk arkitektur, kunst og administration kunne udfolde sig langt fra Italiens kerneregioner. Paladset illustrerer både den lokale elite’s forbindelser til Rom og de kulturelle strømninger, der prægede Britannia i den første århundrede e.Kr. Bevaringsarbejde og forskning fortsætter, og nye analyser af materialer og fund bidrager løbende til forståelsen af paladsets historie.
Praktisk for besøgende: museet tilbyder informationstavler på stedet, guidede ture i sæsonen og adgang til de rekonstruerede haver. For dem, der vil vide mere, viser udstillingerne også genstande fra de arkeologiske udgravninger og forklarer de forskellige byggerier og ombygninger gennem paladsets levetid.
