Første slag ved Winchester

Baggrund

I begyndelsen af 1862 ønskede præsident Abraham Lincoln, at hans generaler skulle angribe konføderationen med magt. Generalmajor George B. McClellan var ved at samle sin hær til sin halvøkampagne med det formål at indtage konføderationens hovedstad Richmond, Virginia, og afslutte krigen. For at gøre dette måtte McClellan svække sine styrker, der beskyttede Washington, D.C.. Dermed var der kun to EU-styrker tilbage til at beskytte Washington. Udover Banks i Shenandoah-dalen havde general Irwin McDowell styrker i det nordlige Virginia. Banks skulle rydde Shenandoah-dalen for konfødererede styrker og derefter rykke op mod Washington, så McDowells styrke på 30.000 mand kunne rykke mod Richmond fra nord.

Den konfødererede general Stonewall Jackson fik til opgave at holde den føderale hær beskæftiget i dalen, så de ikke kunne slutte sig til McClellan. Jackson blev besejret i det første slag ved Kernstown den 23. marts 1862. På trods af tabet vandt Jackson dog en strategisk sejr. Den holdt Banks i dalen og forhindrede McDowell i at sende tropper til McClellans halvøkampagne.

Den 17. april klarede vejret op, og Banks begyndte at bevæge sig sydpå mod Harrisonburg. Omtrent på dette tidspunkt ændrede den strategiske situation sig for Konføderationen. General Joseph E. Johnston var rykket til halvøen med 55.000 konfødererede soldater til forsvar mod McClellans 110.000 tropper. Den konfødererede general Richard S. Ewells division befandt sig nu mellem Johnson på halvøen og Jackson i dalen og kunne støtte en af dem, når behovet opstod. Jackson havde altså ikke længere brug for at forhindre Unionens styrker i dalen i at slutte sig til McClellan, han ønskede nu at tvinge dem helt ud af Shenandoah-dalen.

Den 25. april besatte Banks' EU-styrke Harrisonburg. Jackson trak sig tilbage til Swift Run Gap (ca. 20 miles øst for Harrisonburg). Dette bragte ham i en position, hvor han kunne omgå Banks, hvis unionsstyrkerne bevægede sig længere sydpå, og det gav ham mulighed for at holde kontakt med Ewells konfødererede division, hvis han havde brug for støtte. I mellemtiden befandt en unionsbrigade under Robert H. Milroy sig ved landsbyen McDowell i Virginia, som truede Jacksons forsyningsdepot i Staunton. Jackson forlod Ewell ved Swift Run Gap for at rykke mod Milroy.

Den 8. maj angreb Jacksons styrker Milroys unionsstyrker ved McDowell. Det var en taktisk sejr for Unionen, fordi Unionens styrker havde færre tab end Jacksons styrker. Men det var en strategisk sejr for Jackson, fordi unionsstyrkerne trak sig tilbage over Allegheny Mountains, hvilket gjorde en ende på truslen. Jackson vendte tilbage til Shenandoah-dalen og besluttede at hans og Ewells kommando nu skulle tage sig af Banks. Banks forudså til gengæld Jacksons træk og bad om tilladelse til at forlade Strasburg og rykke nordpå, men det blev ham nægtet. Tidligere, den 1. maj, havde Lincoln beordret en af Banks' divisioner til at slutte sig til Unionens styrker ved Fredericksburg under general McDowell. Dette svækkede Banks' styrker, men han troede, at Jackson havde forladt dalen. Da Banks fik at vide, at Milroy var blevet drevet tilbage ved McDowell, sendte han sin 1. Maryland Infantry division til Front Royal, Virginia (ca. 12 miles mod øst) for at beskytte sin venstre flanke.

Jackson havde til hensigt at rykke mod Banks ved Strasburg. Men da han fik at vide, at der var unionsinfanteri ved Front Royal, besluttede han at angribe der først. Den 23. maj, i slaget ved Front Royal, indtog Jacksons konfødererede tropper byen Front Royal sammen med de fleste af de 900 unionssoldater, der forsvarede den. Da han indså, at Jackson nu var på hans flanke, og at han ikke havde nogen støtte ved Front Royal, trak Banks sig den 24. maj tilbage til Winchester. På grund af den gode beskyttelse, som hans bagtropper gav ham, og den dårlige kommunikation mellem Jackson og Ewell, var Banks i stand til at nå Winchester med minimale tab.

Kampen

Da Banks ankom til Winchester, begyndte han at organisere sit forsvar. Den 25. maj blev Jacksons første angreb slået tilbage. Ewell nærmede sig Winchester fra sydvest med sin division og angreb Camp Hill (nu Overlook Park i den sydøstlige del af Winchester). Samtidig omgik Jacksons Louisiana Brigade udflankerede og overrumplede derefter Unionens stilling på Bower's Hill (den sydvestlige del af Winchester). Med deres flanker brudt begyndte unionstropperne et uorganiseret tilbagetog gennem byen Winchester. Selv borgerne i Winchester skød på unionssoldaterne. Banks trak sig tilbage over Potomac-floden tilbage til Maryland. Dette var den afgørende sejr for Jacksons Valley Campaign.

Eftervirkninger

Jackson mistede omkring 68 dræbte og 329 sårede. Banks Union tabte ca. 62 dræbte, 243 sårede og over 1.700 blev taget til fange eller savnet.

Jacksons infanteri var for træt til at holde trit med de tilbagetrækkende unionssoldater. Hans kavaleri, ledet af oberst Turner Ashby, var fuldstændig ubrugeligt. De var begyndt at plyndre de forladte og beskadigede unionsvogne for forsyninger og havde afbrudt kampen. Den konfødererede general J.E.B. Stuarts kavaleri var knyttet til Ewells styrker. Men de kunne ikke findes i tide. Da de først var lokaliseret, nægtede Stuart Jacksons ordre og ventede på, at ordren skulle komme gennem Ewell. Jackson vandt en sejr ved Winchester, men kunne ikke gøre sin fjende færdig.

Banks' nederlag vakte stor bekymring i Washington. Præsident Lincoln beordrede McDowell til at sende 20.000 mand for at hjælpe med at håndtere situationen i Shenandoah-dalen. Det var tropper, som McClellan havde brug for i sin Peninsula Campaign. I de næste par uger fortsatte Jackson med at besejre Unionens bestræbelser ved slagene ved Cross Keys og Port Republic i juni 1862.