Endorfiner: kroppens naturlige smertestillende og lykkestoffer
Opdag endorfiner — kroppens naturlige smertestillende og lykkestoffer. Hvordan motion, latter og sex frigør eufori, lindrer smerte og øger velvære.
Endorfiner er kroppens egne smertestillende og stemningsløftende peptider — naturlige kemikalier, der hjælper med at dæmpe smerte og kan give en følelse af velvære. Endorfiner frigives ved vævsskade, men også under motion, latter og sex, og de spiller en rolle i kroppens stressrespons og belønningssystem.
Hvad er endorfiner præcist?
Da forskere i 1970'erne første gang fandt disse peptider, kaldte de dem "endogen morfin", fordi de ligner morfin i virkning. I dag ved vi, at endorfiner er en del af en større gruppe kaldet endogene opioide peptider. Inden for denne gruppe findes bl.a. endorphiner (herunder alfa-, beta- og gamma-endorphin), enkefaliner, dynorfiner og endomorphiner. Den bedst undersøgte er beta-endorfin, som er særligt kendt for sin smertestillende og euforiserende effekt.
Hvor dannes de?
Endorfiner dannes primært i centralnervesystemet, især i hypofysen og hypothalamus, men de kan også frigives fra perifere væv og visse immunceller. Navnet består af to dele: endo- og -orfin, hvor orfin refererer til morfin. Det vil sige et morfinlignende stof fra kroppen.
Hvordan virker endorfiner?
Endorfiner virker ved at binde sig til kroppens opioide receptorer (fx mu-, delta- og kappa-receptorer). Når de binder disse receptorer, hæmmes smerteoverførsel i nervebanerne ved blandt andet at reducere frigivelsen af transmitterstoffer og ændre neuroners elektriske aktivitet. Resultatet kan være både smertelindring og en følelse af eufori, der minder meget om den effekt, som andre opioider giver. Endorfiner har dog typisk meget kortere virkningstid end syntetiske opioider, fordi de hurtigt nedbrydes af enzymer (peptidaser).
Hvornår frigives endorfiner?
- Efter fysisk aktivitet — især ved udholdenhedstræning (ofte omtalt som "runner's high").
- Ved smerte eller skade — som en del af kroppens naturlige forsvar.
- Under latter, socialt samvær og positive følelsesmæssige oplevelser.
- Under seksuel aktivitet og orgasme.
- Som reaktion på stress, akupunktur, massage, krydret mad og i nogle tilfælde ved placebo-effekt.
Bemærk: Forskning tyder på, at "runner's high" ikke kun skyldes endorfiner, men også endocannabinoider; begge systemer kan bidrage til følelsen af velvære efter træning.
Effekter udover smertelindring
Udover at hæmme smerte kan endorfiner:
- Fremkalde eufori eller øget velvære.
- Reducere stress og angst i kortere perioder.
- Påvirke appetit, søvn og immunforsvar via komplekse signalveje.
Praktiske og naturlige måder at øge endorfiner på
- Motion: Regelmæssig udholdenhedstræning eller intens intervaltræning kan øge frigivelsen.
- Latter og social kontakt: Positive sociale oplevelser og latter stimulerer frigivelsen.
- Berøring og massage: Kan fremme frigivelse af velvære-stoffer, inkl. endorfiner.
- Spicy mad og mørk chokolade: Kan øge følelsen af velbehag hos nogle mennesker.
- Mindfulness og meditation: Har vist sig at reducere stress og i visse tilfælde øge endorfinrelaterede signaler.
Vigtige forhold og forskning
Sammenlignet med eksterne opioider har kroppens egne endorfiner kortere virkningstid og medfører ikke samme risiko for afhængighed ved normale fysiologiske niveauer. Alligevel er forståelsen af endorfiners præcise rolle og samspillet med andre systemer (fx endocannabinoider) et aktivt forskningsfelt. Klinisk anvendelse af denne viden forsøger at udnytte kroppens egne systemer til smertelindring uden bivirkninger fra syntetiske opioider.
Endelig er det værd at bemærke, at endorfiner kun er én del af kroppens komplekse smerte- og belønningssystem. Kombinationen af biokemiske signaler, personlig erfaring og psykologiske faktorer bestemmer i sidste ende, hvordan vi oplever smerte og velvære.
Kemisk struktur af en endorfin
Typer
Der dannes fire typer af endorfiner i menneskekroppen. De kaldes alfa (α), beta (β), gamma (γ) og sigma (σ) endorfiner. De fire typer har forskellige antal og typer af aminosyrer i deres molekyler; de har mellem 16 og 31 aminosyrer i hvert molekyle.
Beta-endorfiner (β-endorfiner) er de mest kraftfulde endorfiner i kroppen. De findes normalt i hypothalamus og hypofysen. Der frigives flere endorfiner i hypofysen i perioder med smerte eller stress. Motion øger også endorfinfrigivelsen. Af samme grund resulterer motion i et bedre humør.
Met-enkephalin og leu-enkephalin findes i hjernestammen og rygmarven; de er rygmarvens smertestillende midler. Begge har 16-31 aminosyrer i deres struktur; de første fire ligner hinanden, men den sidste er forskellig.
Handling
Alle endorfiner binder sig til opioidreceptorerne i hjernen. Mange af de analgetiske (smertestillende) lægemidler har en lignende virkning i hjernen. Den største forskel mellem de naturlige endorfiner og de smertestillende lægemidler er, at naturlige endorfiner meget hurtigt forsvinder ud af blodet. Endorfiner er også involveret i frigivelsen af kønshormoner i hypofysen. Forskere mener også, at akupunktur resulterer i frigivelse af flere endorfiner. Endorfiner kan også spille en rolle i forbindelse med fedme, diabetes og psykiatriske sygdomme.
Endorfinrus
Udtrykket "endorfinrush" bruges nogle gange i almindelig tale om en følelse af velvære forårsaget af motion, fare eller stress. Det er dog ikke et medicinsk udtryk, og det er ikke bevist, at en højere endorfinproduktion efter træning virkelig spiller en rolle for følelsen af velvære.
Et andet begreb, der ofte bruges, er "runner's high". Det henviser til følelsen af at være "høj" (fuld af energi og velvære) efter træning. Det siges almindeligvis, at "high" er et resultat af frigivelsen af større mængder af endorfiner i kroppen under træningen. Nogle forskere mener dog, at denne følelse skyldes udfordringen og ikke har noget at gøre med frigivelsen af endorfiner.
I nogle undersøgelser blev der f.eks. givet et stof til folk, som blokerede effekten af endorfiner. Disse personer følte stadig løberens rus; det betyder, at denne følelse ikke skyldes frigivelsen af endorfiner i blodet. En anden undersøgelse blev udført i 2004, som viste, at denne følelse er relateret til et andet kropskemikalie ved navn "anandamid". Anandamid er ikke et endorfin, men er en endocannabinoid, der ligner et af kemikalierne i marihuana og chokolade.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er endorfiner?
A: Endorfiner er naturlige kemikalier i kroppen, der bekæmper smerte, og som frigives, når en person kommer til skade, men også under motion, latter eller sex.
Q: Hvad er endorfinernes funktion?
A: Endorfinernes hovedfunktion er at hæmme kommunikationen af smertesignaler. De kan også give en følelse af eufori, der minder meget om den følelse, som andre opioider giver.
Spørgsmål: Hvordan blev endorfiner opdaget?
Svar: Endorfiner blev opdaget af forskere i 1970'erne. De ligner stoffer som morfin, så forskerne kaldte dem for "endogene morfiner".
Spørgsmål: Hvor mange typer endorfiner har forskerne identificeret?
Svar: Forskere har identificeret og navngivet fem forskellige typer endorfiner.
Sp: Hvor produceres endorfiner?
A: Endorfiner produceres af centralnervesystemet og hypofysen.
Sp: Hvad er betydningen af navnet "endorfiner"?
A: Navnet "endorfiner" består af to dele: endo- og -orfin; det er forkortelser af ordene endogent og morfin. De betyder "et morfinlignende stof fra kroppen".
Spørgsmål: Kan endorfiner findes i dyr?
A: Ja, endorfiner kan også findes i de fleste dyr.
Søge