Elektronisk musik: Hvad er det? Definition, historie og teknikker
Opdag elektronisk musik: definition, historie fra Musique concrète til synthesizere og computere, og teknikkerne bag moderne lydlandskaber.
Elektronisk musik er musik, der er lavet med elektronisk udstyr som f.eks. synthesizere eller computere. Nogle gange skaber kunstnere inden for elektronisk musik også særlige lyde ved hjælp af båndoptagere. Begrebet dækker både musik komponeret i studie ved hjælp af elektroniske processer og musik fremført live med elektroniske instrumenter og controllere.
Historie og udvikling
Efter Anden Verdenskrig, da båndoptagere blev opfundet og blev populære, begyndte komponisterne at bruge dem til at lave musik. Båndoptageren var nødvendig for at kunne opføre den. Komponisterne brugte dem til at kombinere mange forskellige lyde. Nogle gange var det musik, der blev spillet på almindelige (akustiske) instrumenter, som så blev ændret på en eller anden måde af båndoptageren. Nogle gange tog de lyde fra hverdagen som f.eks. vandlyde, trafikstøj eller fuglesang. Alle disse lyde blev sat sammen på den måde, som komponisten ønskede, ved hjælp af båndoptageren. Bånd med lyde blev ofte klippet i stykker, hvorefter stykkerne blev "splejset" - sat sammen igen i en anden rækkefølge.
Denne tidlige tilgang gav anledning til to centrale strømninger i elektronisk musikhistorie: den franske Musique concrète (praktiseret af komponister som Pierre Schaeffer), som brugte konkrete, optagede lyde, og den tyske/centraleuropæiske elektronische Musik (bl.a. ved WDR i Köln), som arbejdede mere med rent elektronisk genererede lyde. Resultaterne var ofte meget interessante, men der var også diskussion: Nogle mennesker spurgte: "Er det musik?" Andre mente, at det var kedeligt bare at se på en båndoptager under en koncert i stedet for at kunne se levende musikere spille.
Komponister i Paris eksperimenterede med elektronisk musik i 1940'erne. De kaldte det "Musique concrète", fordi de brugte naturlige, konkrete lyde. ("Konkret" betød i denne forstand det modsatte af "abstrakt" musik, som var skrevet ned til opførelse). Lydene blev afspillet i forskellige hastigheder, kombineret på mange forskellige måder, spillet baglæns eller kontinuerligt (gentaget i et "loop"), eller spillet ind i en mixer og genindspillet på en anden båndoptager. Lydene kunne filtreres. Der kunne tilføjes effekter som vibrato eller ekko. Nogle gange brugte komponisterne synthesizere, som var maskiner, der kunne lave elektronisk musik i realtid. De lød mere som normale instrumenter end lydeffekterne på en båndoptager.
Udviklingen fortsatte med elektroniske instrumenter som theremin og Ondes Martenot i begyndelsen af det 20. århundrede, og senere med modulære og kommersielle synthesizere i 1960'erne og 70'erne (f.eks. Moog og Buchla). I 1980'erne ændrede digital teknologi og sampling landskabet endnu en gang (fx Fairlight, Yamaha DX7), og standarden MIDI (1983) gjorde det muligt at forbinde og styre mange instrumenter og enheder.
Computere er ofte blevet brugt til at komponere elektronisk musik. Fra tidlige universitetssystemer og specialsoftware (f.eks. Csound) til moderne programmeringsmiljøer som Max/MSP og kommercielle lydarbejdsstationer (DAW'er) bruges computere både til at skabe lyde algoritmisk og til at redigere, mixe og fremføre musik.
Teknikker og værktøjer
Elektronisk musik omfatter et stort sæt teknikker, både i studiet og live. Nogle af de mest centrale er:
- Syntese: Metoder til at generere lyd elektronisk, fx subtractiv syntese, additiv syntese, frekvensmodulation (FM), wavetable og fysisk modellering.
- Sampling: Optagelse og afspilning af eksisterende lyde, som kan manipuleres i tonehøjde, tempo, loopes og bearbejdes.
- Båndteknikker: Klipning, splejsning, varispeed (ændring af afspilningshastighed), loops og flervejsoverdubbing.
- Effekter og signalbehandling: Filtre, ekko/delay, reverb, chorus, phaser, flanger, kompression og equalizer.
- Sequencing og arpeggiatorer: Programmering af mønstre og mønster-afspilning, ofte via MIDI eller software-sequencere.
- Live-manipulation: Controller-teknologi (MIDI-controllere, pads, faderborde), live looping, realtime-effekter og soft/hardwarerouting.
- Avancerede teknikker: Granular syntese (små lydkorn), algoritmisk komposition, fysisk modellering og brug af kunstig intelligens til lydgenerering.
I studiet fungerer mixeren, lydkortet og DAW'en som centrale værktøjer, mens live-udøvere ofte kombinerer hardware-synthesizere, laptops og controller-enheder (fx Ableton Push) for at skabe interaktive optrædener.
Genrer og anvendelser
Elektronisk musik spænder fra eksperimentelle studieværker til populærmusik og klubmusik. Nogle centrale genrer og anvendelsesområder er:
- Ambient, drone og eksperimentel elektronisk musik
- House, techno, trance, drum'n'bass, dubstep og andre former for klub- og dansemusik
- Synthpop og elektronisk pop i mainstreamen
- Industriel, noise og avantgarde
- Film-, spil- og installationsmusik, hvor elektronisk lyd ofte bruges til at skabe atmosfære og effekter
Debat om "er det musik?" og betydning
Debatten om, hvorvidt elektronisk frembragte lyde er "musik", begyndte tidligt og fortsætter i forskellige former. Nogle kritikere har ment, at manglen på synlige traditionelle musikere gør oplevelsen mindre æstetisk tilfredsstillende, mens andre fremhæver, at studiet og elektroniske processer i sig selv er instrumenter og performative felter. I praksis har elektronisk musik ændret både kompositionspraksis og populærkulturen: mange moderne hits og soundtracks er stærkt afhængige af elektroniske teknikker.
Fremtid og tendenser
Teknologisk udvikling fortsætter med at forme elektronisk musik: bedre soft- og hardware, realtids-kollaboration online, maskinlæring til lydsyntese og intelligente instrumenter, samt øget integration mellem lyd og visuel teknologi (VJing, immersive oplevelser). Samtidig findes en modbevægelse, der hylder analogt udstyr og håndgribelige modulære systemer som en reaktion på digitaliseringens præcision.
Elektronisk musik er således et bredt og dynamisk felt, hvor tradition, eksperiment og teknologisk innovation hele tiden mødes. Uanset om man laver simple beats på en laptop, bygger komplekse lydcollager med båndteknik eller designer nye synthlyde, er elektronik en central del af nutidens musikalske værktøjskasse.
Klassisk musik
Blandt de komponister, der har brugt disse måder at lave musik på, kan nævnes John Cage (1912-1992), Bruno Maderna (1920-1973) og Karlheinz Stockhausen (f.1928). Meget ofte kombinerede komponisterne elektronisk musik med almindelige instrumenter, der blev spillet.
Rockmusik
Bands som Twenty One Pilots, Taylor Swift og Vance Joy blandt mange andre bruger elektroniske lyde i deres musik.
Rapmusik
Kendrick Lamar, Eminem, Lil Wayne og mange andre har tilføjet elektronisk musik i deres rapmusik.
Popmusik
I populærmusikken begyndte man i 1960'erne at bruge elektronik til at skabe nye lyde. Producenten Joe Meek og opfinderen Bob Moog udvidede begge de forskellige lyde, der kunne bruges i popmusikken, og i slutningen af dette årti var elektronikken blevet accepteret i branchen. I de følgende år gjorde folk som Giorgio Moroder, Jean-Michel Jarre, Brian Eno og Kraftwerk den elektroniske musik berømt med deres arbejde.
I begyndelsen af 1980'erne blev elektronisk musik på mode, og bands som New Order, The Human League, Pet Shop Boys og Depeche Mode blev berømte. Nogle gange blandede disse bands elektronisk musik med rockmusik.
I det 21. århundrede er elektronikken så meget en del af populærmusikken, at det ikke længere er mærkeligt at bruge den - faktisk bruger mange kunstnere intet andet.
EDM-musik
En undergenre af elektronisk musik er elektronisk dansemusik eller EDM. Elektronisk dansemusik er en form for elektronisk musik, der generelt er lavet med henblik på at blive danset til, hvilket gør den generelt klubvenlig og ofte (men ikke altid) i up-tempo. Mens mange elektroniske genrer også klassificeres som EDM, er det ikke alle former for elektronisk musik, der falder ind under denne specifikke kategori. Eksempler på EDM-genrer omfatter post-disco, deep house, techno, eurodance, trance, trip hop, drum and bass og dubstep samt flere andre.
I 2018 offentliggjorde Billboard en markedsstatistik, der beviste værdien og værdien af markedet for elektronisk dansemusik. I denne statistiske opgørelse viser virksomheden en vækst på 12 procent inden for et år, hvor mange ændringer fandt sted med denne musikalske revolution. En af de største hjælpere i denne vækst på EDM-markedet var YouTube.
Andre musikgenrer
alle slags musikgenrer, selv hvalsange, ambient musik, naturlyde og lydeffekter er blevet forvrænget af elektronisk lyd, og astronauter bruger også elektronisk udstyr til at optage lyde fra rummet for at komprimere støj til en singularitet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er elektronisk musik?
A: Elektronisk musik er musik, som er lavet med elektronisk udstyr som f.eks. synthesizere eller computere.
Q: Hvornår begyndte komponister at bruge båndoptagere til at lave musik?
A: Efter Anden Verdenskrig, da båndoptagere var blevet opfundet og blev populære, begyndte komponister at bruge dem til at lave musik.
Spørgsmål: Hvordan brugte de båndoptagere til at skabe særlige lyde?
A: Komponisterne brugte dem til at kombinere mange forskellige lyde. Nogle gange var det musik, der blev spillet på almindelige (akustiske) instrumenter, som så blev ændret på en eller anden måde af båndoptageren. Nogle gange tog de lyde fra hverdagen som f.eks. vandlyde, trafikstøj eller fuglesang. Alle disse lyde blev sat sammen på den måde, som komponisten ønskede, ved hjælp af båndoptageren. Bånd med lyde blev ofte klippet i stykker, hvorefter stykkerne blev "splejset" - sat sammen igen i en anden rækkefølge.
Spørgsmål: Hvor begyndte eksperimenterne med elektronisk musik?
A: Komponister i Paris eksperimenterede med elektronisk musik i 1940'erne og kaldte det "Musique concrטte", fordi de brugte naturlige, konkrete lyde.
Spørgsmål: Hvilke teknikker brugte de til at skabe deres kompositioner?
A: Lydene blev afspillet i forskellige hastigheder, kombineret på mange forskellige måder, afspillet baglæns eller afspillet kontinuerligt (gentaget i et "loop"), eller afspillet i en mixer og genindspillet på en anden båndoptager. Lydene kunne filtreres, og der kunne tilføjes effekter som f.eks. vibrato eller ekko. Nogle gange brugte komponisterne synthesizere, som var maskiner, der kunne lave elektronisk musik i realtid og lød mere som normale instrumenter end lydeffekterne på en båndoptager. Computere er også ofte blevet brugt til at komponere elektronisk musik.
Spørgsmål: Var der nogen kontroverser omkring denne type komposition?
A: Nogle mennesker spurgte, om det virkelig blev betragtet som "musik", mens andre syntes, at det var kedeligt bare at se på en båndoptager under en koncert i stedet for at kunne se levende musikere spille.
Søge