Elektronisk dansemusik (EDM) – definition, genrer og historie

Alt om EDM: definition, genrer og historie. Lær om techno, house, trance og EDM's udvikling fra klubkultur til global bevægelse.

Forfatter: Leandro Alegsa

Elektronisk dansemusik, ofte forenklet som EDM, (undertiden også kaldet electronica eller dance) er en form for elektronisk musik, der er beregnet til at blive danset til, ofte på en natklub, et diskotek eller en fest. Elektronisk dansemusik skabes normalt af producenter og komponister og bruges derefter af DJ's eller discjockeys i de ovennævnte sammenhænge. Elektronisk dansemusik har mange forskellige former og stilarter. Som genre er det generelt up-tempo musik, der er skabt af elektronisk software og maskiner, såsom synthesizere, trommemaskiner, keyboards, samplere, sequencere og computere. Undertiden bruges udtrykket "techno" til at beskrive elektronisk dansemusik generelt, selv om det er en generalisering, da techno er en særskilt undergenre af EDM.

Genrer og undergenrer

EDM er en paraplybetegnelse, der rummer en lang række stilarter. Nogle af de mest udbredte undergenrer er:

  • House – ofte 118–130 BPM, kendetegnet ved en fire-ud-af-takten (four-on-the-floor) basrytme; inkluderer deep house, tech house og progressive house.
  • Techno – mere maskinelt og repetitivt, med fokus på rytme og tekstur; opstod i Detroit i slutningen af 1980'erne.
  • Trance – melodisk og opbyggende musik med lange breakdowns og klimakser, ofte 125–150 BPM.
  • Drum and Bass – hurtigere tempo (typisk 160–180 BPM), komplekse breakbeats og tunge baslinjer.
  • Dubstep – tung, sub-baseret musik med synkopiske rytmer og karakteristiske “wobble”-baslyde; var særligt populær i begyndelsen af 2010'erne.
  • Electro, Garage, Trap, Future Bass, Hardstyle og mange flere – hver med egne æstetikker, tempoer og produktionsmetoder.

Kort historie

EDM er resultatet af flere teknologiske og kulturelle bevægelser:

  • 1970'erne: Eksperimenter med synthesizere og elektroniske rytmemaskiner kombineret med disco-æstetik lagde grundlaget. Navne som Giorgio Moroder og tidlige elektroniske bands var vigtige forløbere.
  • 1980'erne: Chicago house og Detroit techno opstod som særlige lokale scener. Kraftwerk og andre pionerer influerede elektronisk lydproduktion.
  • 1990'erne: Rave-kultur og clubscener spredte sig globalt. Subgenrer splittede og udviklede sig i både undergrund og mainstream.
  • 2000'erne–2010'erne: Digitalisering, software og internettet gjorde produktion og distribution nemmere. Begrebet "EDM" blev et kommercielt samlebegreb, især med festivalboomet og crossover-hits fra producer-DJ's som Avicii, Swedish House Mafia og Skrillex.
  • 2020'erne: Genre-grænserne udviskes yderligere, med fusioner mellem pop, hiphop, elektronisk og live-instrumentation samt fokus på bæredygtighed og oplevelsesøkonomi ved festivaler.

Produktion og udstyr

Moderne EDM-produktion foregår primært i computerbaserede studieopsætninger (DAW – Digital Audio Workstation). Nøgleelementer er:

  • DAW'er (fx Ableton Live, FL Studio, Logic Pro) til sequencinger, arrangement og mix.
  • Synthesizere (hardware og software) til at generere melodier og baslyd.
  • Trommemaskiner og samples (fx lyde fra TR-808/909), som danner rytmen.
  • Samplere og VST-plugins til effekter, lyddesign og virtuelle instrumenter.
  • MIDI-controllere og controller-decks for at spille eller manipulere lyd i realtid.

Typisk arrangement i en EDM-track følger ofte: intro – opbygning – breakdown – build – drop – outro. Mix og mastering er afgørende for at opnå den klare, punchy lyd, som mange klub- og festivalpublikum forventer.

DJ's, live-optrædener og remixes

DJ's spiller en central rolle i EDM-økosystemet. De mix'er tracks live, skaber stemning og introducerer nye numre. Teknikker som beatmatching, EQing, brug af effekter og loops er standard. Mange kunstnere både producerer og DJ'er, hvilket gør remixes og bootlegs til en vigtig del af genrens udvikling.

Der er også en stigende tendens til hybridshows, hvor liveinstrumenter, vokalister og hardware-synthesizere kombineres med DJ-sets for at skabe mere dynamiske optrædener.

Festivaler, klubkultur og fællesskab

EDM-scenen er præget af store festivals, klubber og et stærkt fællesskab. Festivaler samler internationale publikum, mens lokale klubber ofte er grobund for nye tendenser. En del af kulturen har værdier såsom PLUR (Peace, Love, Unity, Respect), og fællesskab og fælles oplevelser er centrale elementer.

Indflydelse, kritik og fremtid

EDM har haft stor indflydelse på populærkulturen, mode, reklame og popmusikens produktionsteknikker. Samtidig møder genren kritik for kommercialisering og homogenisering i perioder, hvor radio- og topcharts-dominerende EDM blev fremherskende.

Fremadrettet ses flere tendenser: mere genreoverlap, fokus på bæredygtige festivaler, øget brug af live-elementer i elektroniske shows og eksperimenter med AI i både komposition og DJ-sets. Modular-synthesizere og analogt udstyr oplever også genopblomstring i nichemiljøer.

Kort sagt er EDM et bredt og dynamisk felt, der rummer alt fra undergrundsbevægelsers minimalistiske techno til store, melodiske festivaltracks — fælles for dem alle er at musikken primært er skabt og designet til dans og fælles oplevelse.

Historie og oprindelse

Da EDM er et ret generisk begreb, har det en række forskellige "oprindelser" og afledninger. EDM kan siges at stamme fra en fusion mellem almindelig dansemusik og elektronisk musik. Et bemærkelsesværdigt eksempel kan være Donna Sommers single "I Feel Love" fra 1977, som kombinerede elementer fra disco med elektronisk musik. Den innovative blanding var med til at udløse flere store EDM-genrer, såsom Hi-NRG, Eurodance og technomusik. Giorgio Moroder, som var med til at skrive sangen og også var en af dens producere, skabte desuden nogle af de tidligste former for elektronisk dansemusik. Kraftwerk er også krediteret for at have påvirket den elektroniske musik. Mens en stor del af den elektroniske dansemusik stammer fra disco, er dette ikke tilfældet for al EDM.

Den sang, der er blevet krediteret for at have bragt EDM ind i mainstream populærmusikken, er Madonnas single "Ray of Light" fra 1998. Selv om den tilskrives at have hjulpet med at gøre genren mainstream, eksisterede elektronisk dansemusik og havde været populær flere år før udgivelsen af singlen; house-musik havde f.eks. været populær i USA siden begyndelsen af 1990'erne (dens popularitet kan også tilskrives en anden Madonna-single, "Vogue" fra 1990).

Forskellige former for elektronisk dansemusik

Der findes forskellige typer af EDM, som hver især varierer i stil og lyd. Dette er en liste over nogle af de vigtigste elektroniske dansemusikgenrer (hver genre kan desuden have yderligere undergenrer, som ikke er blevet undersøgt alt for detaljeret i dette afsnit)

  • Italo disco - Italo disco er en form for EDM, der startede i slutningen af 1970'erne, og som stammer fra diskomusikken; mens den beholdt mange af diskomusikkens vigtigste karakteristika, gjorde den meget mere brug af synthesizere og trommemaskiner for at få en mere futuristisk lyd.
  • Hi-NRG - Hi-NRG er en form for EDM, der startede i slutningen af 1970'erne og er baseret på diskomusik, bortset fra at den generelt er hurtigere. Den bruger staccatobeats og oktavbasslinjer.
  • Garage house - Garage house startede i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne og var baseret på diskomusik, men indeholdt også synthesizere og trommemaskiner. Garage house havde desuden fremtrædende klaverriffs, en sjælfuld stil og ligheder med gospelmusik.
  • Electro - electro er en form for EDM, der startede i begyndelsen af 1980'erne, og som i høj grad anvender trommemaskiner og sampler hiphop- og funkrytmer.
  • Freestyle - freestyle var en form for EDM med latin- og hiphop-influencer og up-tempo melodier, der startede i begyndelsen af 1980'erne.
  • Post-disco - post-disco begyndte i begyndelsen af 1980'erne og er baseret på discomusikken, men er mere eksperimenterende og elektronisk, idet den erstattede discomusikkens oprindelige orkestre med synthesizere og trommemaskiner.
  • Electronic body music (EBM) - EBM er en blanding af elementer fra den industrielle musik og EDM, der startede i begyndelsen af 1980'erne.
  • House - House-musik - som startede i begyndelsen af 1980'erne og er generelt up-tempo musik, der er stærkt påvirket af disco. Den gør brug af stærke kick-beats og en stor basgang og bevarer den 4/4-rytme, som disco havde. På den anden side er den mere beatbaseret og mindre melodisk end disco.
  • Techno - techno er en form for EDM, der startede i midten af 1980'erne, og som generelt er up-tempo, repetitiv musik, der holder en 4/4-rytme. Det er rytmisk musik, der lægger stor vægt på beats, og som normalt er instrumental i sin natur.
  • Alternativ dans - den alternative dans, der startede i midten af 1980'erne, blander elementer fra EDM med alternativ rockmusik og New Wave.
  • Eurodance - Eurodance, der startede i slutningen af 1980'erne til begyndelsen af 1990'erne, er en hovedsageligt europæisk form for elektronisk dansemusik, der generelt omfatter en fremtrædende brug af synthesizer, især med hensyn til riffs, en stærk bas samt en generelt melodisk lyd.
  • Trance - trance er en form for EDM, der startede i begyndelsen af 1990'erne, og som generelt er up-tempo og indeholder gentagne melodiske fraser skabt af synthesizere.
  • Intelligent dance music (IDM) - IDM er en mere eksperimenterende form for EDM, der startede i begyndelsen af 1990'erne.
  • Hardcore techno - hardcore techno er hurtig musik, der starter i begyndelsen af 1990'erne, og som ofte benytter sig af forvrængede, ofte atonale beats.
  • Happy hardcore - fra begyndelsen af 1990'erne er happy hardcore generelt hurtig musik med euforiske eller lykkelige melodier.
  • Trip hop - trip hop er en langsommere form for elektronisk dansemusik, der begyndte i begyndelsen af 1990'erne, og som bruger hiphopbeats og generelt har en atmosfærisk, sjælfuld lyd.
  • Drum and bass - Drum and bass er en form for EDM, der startede i begyndelsen af 1990'erne, og som har en stærk bas og gør brug af breakbeats og lejlighedsvis bruger amen break.
  • Bubblegum dance - Bubblegum dance er en fusion mellem eurodance og bubblegum popmusik, der startede i midten af 1990'erne, og som bevarer den dansorienterede elektroniske lyd fra førstnævnte og blander den med den muntre og forenklede karakteristik fra sidstnævnte.
  • Hardstyle - Hardstyle er en form for EDM, der startede i slutningen af 1990'erne og som generelt indeholder hårdtslående, stærke beats.
  • Electroclash - Electroclash er en form for EDM, der startede i slutningen af 1990'erne, og som låner elementer fra 1980'ernes synthpop og New Wave samt rockmusik og lægger vægt på performancekunst, mode og stil.
  • Dubstep - dubstep er en form for EDM, der startede i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne, og som indeholder en stærk baslinje, en wobble-bas og almindelige basdrop, og som normalt opgiver den traditionelle 4/4-rytme, der er kendetegnende for mange elektroniske danseformer.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er elektronisk dansemusik?


A: Elektronisk dansemusik (EDM) er en musikgenre, der er skabt ved hjælp af elektronisk software og maskiner, såsom synthesizere, trommemaskiner, keyboards, samplere, sequencere og computere. Den er beregnet til at blive danset til på natklubber, diskoteker eller til fester.

Q: Hvem skaber elektronisk dansemusik?


A: Elektronisk dansemusik skabes af producere og komponister, som bruger elektronisk software og maskiner til at lave musikken.

Q: Hvad er DJ's, og hvordan er de involveret i elektronisk dansemusik?


A: DJ's, eller discjockeys, er folk, der spiller elektronisk dansemusik på natklubber, diskoteker eller til fester. De bruger den musik, der er blevet skabt af producere og komponister, og mixer den sammen i realtid for at skabe en sømløs danseoplevelse.

Q: Hvilke instrumenter bruges til at skabe elektronisk dansemusik?


A: Elektronisk dansemusik skabes ved hjælp af elektronisk software og maskiner, såsom synthesizere, trommemaskiner, keyboards, samplere, sequencere og computere.

Q: Hvilke omgivelser bliver elektronisk dansemusik typisk spillet i?


A: Elektronisk dansemusik er beregnet til at blive danset til og spilles typisk på natklubber, diskoteker eller til fester.

Q: Er techno det samme som elektronisk dansemusik?


A: Techno er en undergenre af elektronisk dansemusik, men det er forkert at bruge udtrykket "techno" til at beskrive al elektronisk dansemusik, da det er en generalisering.

Q: Hvorfor bruges udtrykket "techno" nogle gange til at beskrive elektronisk dansemusik?


A: Udtrykket "techno" bruges nogle gange til at beskrive elektronisk dansemusik, fordi det er en distinkt undergenre af EDM. Det er dog delvist techno's skyld grammatisk set, fordi echn-delen af techno ligner bogstaverne edm.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3