Alþingi (Althing) – Islands nationale parlament og verdens ældste forsamling
Althing (islandsk: Alþingi) er det nationale parlament i Island og betragtes som den ældste lovgivende forsamling i verden, der stadig eksisterer. Det blev grundlagt i år 930 på Thingvellir ("forsamlingsmarkerne"), som ligger næsten 45 km øst for Islands hovedstad, Reykjavík. Ved sin oprettelse fungerede Althing som både en lovgivende og en dømmende forsamling: ledende stormænd (goðar) mødtes ved Lögberg for at udøve ret, afsige domme og fastslå fælles love. På denne måde markerede Althing begyndelsen på Island som politisk fællesskab og retsorden.
Organisation og valg
Det moderne Althing er et enkammerparlament med i alt 63 medlemmer, valgt for en periode på op til fire år. Island er opdelt i seks valgkredse. Hver valgkreds vælger ni medlemmer, og derudover fordeles ni udligningspladser mellem partierne på grundlag af deres opnåede stemmetal i hele landet, så den samlede sammensætning bliver mere proportionel. For at få tildelt udligningspladser skal et parti typisk overskride en national spærregrænse (ofte 5 %).
Arbejdsformer og funktioner
- Althings hovedopgaver er at vedtage love, godkende statsbudgettet, kontrollere regeringen og ratificere traktater.
- Lovforslag kan fremsættes af regeringen eller af enkelte medlemmer af parlamentet; sager behandles i udvalg før behandling i plenum.
- Regeringsdannelse sker normalt gennem forhandling mellem partierne; på grund af det flerpartisystem er koalitionsregeringer almindelige.
- Den islandske præsident har en formel rolle i at stadfæste love, og ifølge forfatningen kan præsidenten i særlige tilfælde sende en lov til folkeafstemning i stedet for at stadfæste den.
Historiske milepæle
Althings historie rummer flere vigtige vendepunkter:
- 930: Althing grundlægges på Thingvellir som samlet samfunds- og retsinstans.
- 1262–1264: Island indgår i union med Norge, hvilket ændrer landets politiske stilling.
- 1800: Den gamle forsamling på Thingvellir ophører som aktiv national forsamling under danske myndigheder.
- 1845: Althing genoprettes som rådgivende forsamling; herfra udvikles gradvist større hjemmestyre og lovgivende kompetence.
- 1874 og begyndelsen af 1900-tallet: Island får en forfatning og øget selvstyre, og parlamentarisk praksis konsolideres.
- 1944: Island erklærer sig republik og opnår fuld uafhængighed fra Danmark.
- 1991: Althing omorganiseres til et enkammerparlament (enkammer) efter tidligere tider med to kamre.
Plads og kulturarv
Den oprindelige mødested, Thingvellir, er i dag en nationalpark og et vigtigt kulturhistorisk område, der også er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det historiske image af Althing som samlingssted for fri debat og retssikkerhed står stadig stærkt i Islands nationale selvforståelse og er et centralt symbol på landets demokratiske traditioner.
Althing holder i dag sine regelmæssige sessioner i parlamentets bygning i Reykjavík, hvor moderne parlamentarisk lovgivning kombineres med de dybt rodfæstede historiske traditioner fra Thingvellir.
Historie
Althing blev dannet omkring år 930, ca. 60 år efter at menneskene ankom til Island. Det startede som et møde mellem landets mest magtfulde ledere. De mødtes for at lave love og træffe afgørelse i rettighedsspørgsmål. Alle frie mænd kunne deltage i forsamlingerne, som normalt var årets vigtigste sociale begivenhed. I centrum af mødestedet var lögberg (lovklippen), en klippe, hvor forsamlingens taler sad. Det var hans ansvar at sige lovene og beslutningerne højt til folket.
Den vigtigste gruppe i Althing var lögrétta. Den bestod af landets 36 distriktsledere, ni andre medlemmer og taleren. Denne gruppe lavede lovene og afgjorde juridiske tvister.
Den kongelige periode
Efter unionen med Norge i 1264 blev talsmanden erstattet af to administratorer kaldet lögmenn, som blev udpeget af den norske konge. lögrétta delte den lovgivende magt med kongen. Love, der blev vedtaget af althinget, skulle godkendes af kongen, og hvis kongen lavede en lov, skulle den godkendes af althinget.
I det 14. århundrede blev Norges og Danmarks monarkier forenet, og Island blev regeret fra København. Dette blev et enevældigt monarki, og Althing opgav retten til at lave love for Island. Det fungerede kun som en domstol indtil juni 1800, hvor kongen opløste det fuldstændigt. Den blev erstattet af en højesteret med tre dommere, der mødtes i Reykjavik.
Den forfatningsmæssige periode
I juli 1843 sagde kongen, at Althing kunne genetableres. Der blev afholdt valg året efter, og det nye parlament mødtes for første gang den 1. juli 1845. Der blev udarbejdet en forfatning i 1874. Den gav Althinget fælles lovgivningsmagt med kronen i sager, der kun vedrørte Island. Den øgede antallet af medlemmer af Althinget til 36: 30 af dem blev valgt og de øvrige seks udnævnt af kongen.
Island fik hjemmestyre i oktober 1903. I december 1918 blev Island oprettet i en personlig union med den danske konge. Det blev fastsat således, at landet efter 25 år kunne vælge at forlade unionen. Althinget fik ubegrænset lovgivningsmagt. Kongen havde ikke længere nogen lovgivende beføjelser i landet. Antallet af medlemmer af Althinget blev øget til 42 i 1920 og til 52 i 1942.
Kvinder fik stemmeret i 1915. Det første kvindelige parlamentsmedlem blev valgt i 1922.
Moderne periode
Da Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940, var dets union med Island ikke længere gældende. Den næste dag gav Althing det islandske kabinet den udøvende magt. Det gjorde statsministeren til statsoverhoved. Et år senere udpegede Althing en regent til at repræsentere kongen. Dette embede fortsatte indtil 1944, hvor den personlige union med den danske konge udløb. Den nuværende Republikken Island blev oprettet på et møde i Althinget på Thingvellir den 17. juni 1944.


En kunstners skildring af lögberg (lovklippen) i Thingvellir.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Althing?
A: Althing er det nationale parlament i Island.
Q: Hvornår blev Althing grundlagt?
A: Althing blev grundlagt i 930.
Spørgsmål: Hvor blev Althing grundlagt?
A: Althing blev grundlagt ved Thingvellir, som ligger næsten 45 kilometer øst for Islands hovedstad, Reykjavík.
Q: Hvilken betydning har dannelsen af Althing i Islands historie?
A: Dannelsen af Althing markerede begyndelsen på Island som et land.
Q: Hvor mange valgkredse er Island opdelt i?
A: Island er inddelt i seks valgkredse.
Q: Hvor mange medlemmer bliver valgt fra hver valgkreds?
A: Hver valgkreds vælger ni medlemmer.
Q: Hvordan fordeles de øvrige ni pladser i Althing?
A: De øvrige ni pladser i Althing fordeles mellem partierne ud fra, hvor mange mennesker i hele landet, der har stemt på dem.