Uddannelsessystemet i USA: Offentlig og privat skole forklaret

Få overblik over uddannelsessystemet i USA: forskelle mellem offentlig og privat skole, finansiering, styring og valgmuligheder for forældre.

Uddannelse i USA leveres af den offentlige sektor. De føderale, statslige og lokale myndigheder kontrollerer og giver midler til at hjælpe de lokale skoler. Offentlig uddannelse er tilgængelig overalt i USA. Skolernes læseplan, midler, undervisning, beskæftigelse og andre politikker udarbejdes af de valgte skolebestyrelser. Der findes også private skoler, som det koster penge at gå på.

Hvordan systemet er opbygget

Det amerikanske uddannelsessystem er typisk delt i følgende niveauer:

• Førskole (Pre-K og Kindergarten) — ofte for børn fra 3–5 år.
• Grundskole (Elementary school) — normalt 1.–5. klasse (aldersgruppe ca. 6–11 år).
• Mellemtrin / Junior High (Middle school eller Junior high) — typisk 6.–8. klasse (ca. 11–14 år).
• Gymnasium (High school) — 9.–12. klasse (ca. 14–18 år), hvor eleverne kan opnå et high school diploma.

Skolepligtsalderen varierer fra stat til stat, men dækker normalt fra omkring 5–6 års alderen og frem til 16–18 år.

Offentlige skoler

Offentlige skoler drives af lokale skolekredse (school districts) og styres af valgte skolebestyrelser. De finansieres hovedsageligt gennem en kombination af lokale skatteindtægter (ofte ejendomsskat), statslige midler og et mindre føderalt bidrag. Fordelingen af midler betyder, at ressourcer mellem skoledistrikter kan variere meget, hvilket fører til forskelle i faciliteter, lærerressourcer og tilbud til eleverne.

• Læseplan og standarder: Hvert delstats uddannelsesministerium fastsætter ofte læringsmål og prøver; nogle stater har også implementeret fælles standarder såsom Common Core.
• Standardiserede prøver: Elever testes regelmæssigt for at måle fremgang og skolernes præstationer.
• Særlige programmer: Offentlige skoler tilbyder ofte specialundervisning (efter føderal lovgivning som IDEA), ESL/bilingual-programmer for elever med andet modersmål, og Title I-støtte til skoler med mange lavindkomstfamilier.

Private skoler, charter- og magnet-skoler

• Private skoler: Disse kræver betaling af skolepenge og kan være religiøse, uafhængige eller specialiserede (fx Montessori, Waldorf). Kvalitet, størrelse og pris varierer meget.
• Charter-skoler: Offentligt finansierede og ofte uafhængigt drevne skoler, som får frihed til at afprøve alternative undervisningsmetoder i bytte for ansvarlighed overfor resultater.
• Magnet-skoler: Offentlige skoler med særlige faglige profiler (fx STEM, kunst), som tiltrækker elever på tværs af distriktsgrænser.

Alternativer: hjemundervisning og fjernundervisning

Hjemundervisning er tilladt i alle stater, men regler og krav (registrering, faglige prøver, læringsplaner) varierer. Fjernundervisning og online-skoler er blevet mere udbredt, især efter COVID-19, hvor mange distrikter udviklede digitale tilbud.

Finansiering og ulighed

Finansieringen er en af de største årsager til ulighed i amerikansk skolevæsen. Lokale ejendomsskatter giver rige områder bedre finansierede skoler, mens fattigere distrikter ofte har færre ressourcer. Føderale programmer som Title I og Pell Grants (til videregående uddannelse) forsøger at mindske forskelle, men debat om funding og skolevalg fortsætter.

Højere uddannelse

Efter high school kan elever vælge mellem community colleges (2-årige uddannelser og associate degrees), fireårige colleges/universiteter (bachelorgrader), og videregående uddannelser (master- og ph.d.-programmer). Admissionsprocessen til colleges kan inkludere karaktergennemsnit, anbefalinger og standardiserede tests som SAT eller ACT (brug varierer). Finansieringsmuligheder omfatter stipendier, føderale lån og grants (fx Pell Grants) via FAFSA-ansøgningen.

Lærere og certificering

Læreruddannelse og certificeringskrav bestemmes af den enkelte stat. Mange stater stiller krav om en bachelorgrad, pædagogisk træning og beståede certificeringseksamener. Lærerløn, arbejdsforhold og fagforeningsdækning varierer stærkt mellem stater og distrikter.

Praktiske fakta

• Skoleåret varer typisk omkring 180 dage, med sommerferie i flere måneder.
• Sport og ekstracurriculære aktiviteter spiller ofte en stor rolle i skolelivet.
• Der foregår løbende politiske debatter om curriculum, testtryk, skolevalg, privatisering og lighed i uddannelse.

Samlet set er uddannelsessystemet i USA komplekst og præget af lokalt selvstyre. Det tilbyder mange forskellige muligheder — fra offentlige og private skoler til charter-, magnet- og hjemmeundervisning — men møder samtidig udfordringer med hensyn til finansiering, lighed og standardisering.

Skoler

Skoledistrikter adskiller sig nogle gange fra andre lokale jurisdiktioner. De har deres egne embedsmænd og budgetter. Uddannelsesstandarder og statsprøver udarbejdes af delstatsregeringerne. Da børneuddannelse er lovpligtigt, er alderen for skolestart forskellig fra stat til stat. Børn begynder normalt i skolen mellem fem og seks år. De afslutter normalt deres uddannelse, når de er mellem 17 og 18 år. Uddannelseskravene kan opfyldes ved at uddanne børn i offentlige skoler, private skoler (som er kendt af regeringen som værende pålidelige) eller et hjemmeundervisningsprogram. I de fleste offentlige skoler er uddannelsen opdelt i tre niveauer. Det første niveau er grundskolen. Graderne i folkeskolen er forskellige i hver stat. Det andet niveau er mellemskolen. Niveauerne i mellemskolen er også forskellige i hver stat. Det sidste niveau er gymnasiet. I nogle stater kaldes mellemskolen for "junior high school". Niveauerne i high school er også forskellige i de enkelte stater. Når et barn har afsluttet sit sidste år (12. klasse), får det et high school-diplom.

 
En lærer og hendes elever i et klasseværelse i en folkeskole  

Højskoler

Hvis et barn ønsker at fortsætte sin uddannelse eller at starte en karriere, kan det søge ind på college. Efter fire år på et universitet eller college kan de opnå en bachelorgrad inden for et fag. Eleverne kan også vælge at gå på et toårigt community college. Nogle toårige community colleges kaldes "Junior colleges". Colleges er ikke påkrævet og er ikke tvunget af lokale love. De studerende skal betale for at gå på college, men prisen sænkes, hvis de får et stipendium. Efter college kan den nu voksne få en række certifikater med henblik på en karriere. En anden mulighed efter college er at tage en videregående uddannelse. En studerende kan opnå en mastergrad eller ph.d. inden for et hvilket som helst fag. De kan læse medicin for at få en kandidatgrad og blive læge, jura for at få en juridisk kandidatgrad og blive advokat eller business school for at få en MBA.

 
Pomona College, et liberalt college i Californien  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem sørger for uddannelse i USA?

Spørgsmål: Hvordan udarbejdes skolepolitikker?

Sp: Hvilke typer skoler findes der i USA?

Spørgsmål: Hvordan modtager lokale skoler midler?

Spørgsmål: Er der adgang til offentlig undervisning overalt i USA?

Spørgsmål: Er det gratis at gå på privatskoler?

Søg efter bogstav