Boxgrove Quarry, der engang var et grusbrud, er nu et arkæologisk sted fra palæolithisk tid. Den ligger i Boxgrove i det engelske amt West Sussex. Det er et område af særlig videnskabelig interesse, beskyttet på grund af sin enestående dokumentation af mellempleistocæne kystmiljøer og menneskelig aktivitet for omkring en halv million år siden.

Fund og dateringer

Da udgravningerne begyndte i 1983, blev der fundet flintredskaber, der var cirka 500.000 år gamle. På det tidspunkt var det det ældste bevis på mennesker, der blev fundet i Storbritannien. Senere blev ældre fund gjort andre steder i landet (fx 700.000 år ved Pakefield og mindst 800.000 år ved Happisburgh), men Boxgrove forblev af stor betydning, fordi fundene her befinder sig i en næsten uforstyrret kontekst. Dateringerne af stedet bygger på kombinationen af stratigrafi, fossile faunaindikationer og geologiske analyser, som samlet peger på et tempereret mellemistidligt miljø for omkring en halv million år siden.

Miljø og geologi

Boxgrove ligger i et område med en begravet kridtklippe, der omsluttede en flad strandzone med små vandområder og tidevandsflader. Redskaberne og geologiske lag var begravet flere meter nede, hvilket har bevaret et detaljeret billede af kystsletten. Kombinationen af stenartefakter, dyreknogler og lokal geologi giver et komplet og usædvanligt klart indblik i landskabet og klimaet på denne tid — en kystnær slette med ferskvandslommer og rig fauna.

Redskaber, knogler og spor af menneskelig aktivitet

Udgravningerne har afsløret et stort antal flintgenstande — kernestykker, flækker, retoucherede værktøjer og håndøkser — ofte i positioner, hvor man kan se, at knapning og værktøjsproduktion fandt sted in situ. Mange knogler fra store pattedyr blev fundet med mærker af skæring og knusning, hvilket tolkes som tydelige spor efter slagtning og butchering. Dette indikerer systematiske jagt- eller oprydningsaktiviteter og brug af stenredskaber til at skære kød og knuse marv.

Hominidefund

Boxgrove har også givet knogler fra hominider, blandt de ældste fund i Europa. Blandt de vigtigste menneskefossiler er et delvist bevaret benstykke (tibia) og enkelte tænder, som ofte identificeres som tilhørende tidlige europæiske Homo-grupper (ofte omtalt i litteraturen som Homo heidelbergensis eller beslægtede former). Disse rester er vigtige, fordi de knytter konkrete menneskelige individer til de redskaber og den adfærd, man ser i det arkæologiske materiale.

Fauna og økologi

Der var mange velbevarede dyreknogler, og flere er de ældste kendte eksemplarer af deres art på fundstedet — fx det vingeben fra en storalk (great auk), der blev fundet i 1989. Andre almindeligt forekommende arter omfatter heste, rensdyr/krondyr og store pattedyr, der udgør fødegrundlaget for de besøgende mennesker. Det brede udvalg af fauna gør det muligt for forskere at rekonstruere kost, jagtstrategier og sæsonmæssig brug af stedet.

Udgravninger og forskning

Dele af stedet blev udgravet mellem 1983 og 1996 af et hold under ledelse af Mark Roberts fra Institute of Archaeology, University College London. Udgravningerne var systematiske og omfattede detaljeret dokumentation, refitting af flintfragmenter (som viste, hvordan redskaber blev fremstillet på stedet) og analyser af knoglemateriale for spor af værktøjsbrug. Resultaterne har dannet baggrund for mange videnskabelige publikationer og tværfaglige studier om tidlige menneskers liv og miljø i Nordvesteuropa.

Betydning og bevarelse

Boxgrove er et centralt referencepunkt for forskning i tidlig menneskelig adfærd i Europa, fordi det kombinerer menneskelige rester, velbevarede redskaber og en klar geologisk kontekst. Stedets status som område af særlig videnskabelig interesse betyder, at det er beskyttet mod skadelige indgreb. Fund fra Boxgrove er udstillet og studeret i museer og forskningsinstitutioner, og arbejdet med materialet bidrager stadig til vores forståelse af menneskets spredning, teknologi og tilpasning til kystnære miljøer i pleistocæn tid.