Boxgrove Quarry – palæolitisk arkæologisk fundsted i West Sussex
Boxgrove Quarry – unik palæolitisk lokalitet i West Sussex: 500.000-årige flintredskaber, velbevarede dyre- og hominidknogler og indblik i forhistorisk kystlandskab.
Boxgrove Quarry, der engang var et grusbrud, er nu et arkæologisk sted fra palæolithisk tid. Den ligger i Boxgrove i det engelske amt West Sussex. Det er et område af særlig videnskabelig interesse, beskyttet på grund af sin enestående dokumentation af mellempleistocæne kystmiljøer og menneskelig aktivitet for omkring en halv million år siden.
Fund og dateringer
Da udgravningerne begyndte i 1983, blev der fundet flintredskaber, der var cirka 500.000 år gamle. På det tidspunkt var det det ældste bevis på mennesker, der blev fundet i Storbritannien. Senere blev ældre fund gjort andre steder i landet (fx 700.000 år ved Pakefield og mindst 800.000 år ved Happisburgh), men Boxgrove forblev af stor betydning, fordi fundene her befinder sig i en næsten uforstyrret kontekst. Dateringerne af stedet bygger på kombinationen af stratigrafi, fossile faunaindikationer og geologiske analyser, som samlet peger på et tempereret mellemistidligt miljø for omkring en halv million år siden.
Miljø og geologi
Boxgrove ligger i et område med en begravet kridtklippe, der omsluttede en flad strandzone med små vandområder og tidevandsflader. Redskaberne og geologiske lag var begravet flere meter nede, hvilket har bevaret et detaljeret billede af kystsletten. Kombinationen af stenartefakter, dyreknogler og lokal geologi giver et komplet og usædvanligt klart indblik i landskabet og klimaet på denne tid — en kystnær slette med ferskvandslommer og rig fauna.
Redskaber, knogler og spor af menneskelig aktivitet
Udgravningerne har afsløret et stort antal flintgenstande — kernestykker, flækker, retoucherede værktøjer og håndøkser — ofte i positioner, hvor man kan se, at knapning og værktøjsproduktion fandt sted in situ. Mange knogler fra store pattedyr blev fundet med mærker af skæring og knusning, hvilket tolkes som tydelige spor efter slagtning og butchering. Dette indikerer systematiske jagt- eller oprydningsaktiviteter og brug af stenredskaber til at skære kød og knuse marv.
Hominidefund
Boxgrove har også givet knogler fra hominider, blandt de ældste fund i Europa. Blandt de vigtigste menneskefossiler er et delvist bevaret benstykke (tibia) og enkelte tænder, som ofte identificeres som tilhørende tidlige europæiske Homo-grupper (ofte omtalt i litteraturen som Homo heidelbergensis eller beslægtede former). Disse rester er vigtige, fordi de knytter konkrete menneskelige individer til de redskaber og den adfærd, man ser i det arkæologiske materiale.
Fauna og økologi
Der var mange velbevarede dyreknogler, og flere er de ældste kendte eksemplarer af deres art på fundstedet — fx det vingeben fra en storalk (great auk), der blev fundet i 1989. Andre almindeligt forekommende arter omfatter heste, rensdyr/krondyr og store pattedyr, der udgør fødegrundlaget for de besøgende mennesker. Det brede udvalg af fauna gør det muligt for forskere at rekonstruere kost, jagtstrategier og sæsonmæssig brug af stedet.
Udgravninger og forskning
Dele af stedet blev udgravet mellem 1983 og 1996 af et hold under ledelse af Mark Roberts fra Institute of Archaeology, University College London. Udgravningerne var systematiske og omfattede detaljeret dokumentation, refitting af flintfragmenter (som viste, hvordan redskaber blev fremstillet på stedet) og analyser af knoglemateriale for spor af værktøjsbrug. Resultaterne har dannet baggrund for mange videnskabelige publikationer og tværfaglige studier om tidlige menneskers liv og miljø i Nordvesteuropa.
Betydning og bevarelse
Boxgrove er et centralt referencepunkt for forskning i tidlig menneskelig adfærd i Europa, fordi det kombinerer menneskelige rester, velbevarede redskaber og en klar geologisk kontekst. Stedets status som område af særlig videnskabelig interesse betyder, at det er beskyttet mod skadelige indgreb. Fund fra Boxgrove er udstillet og studeret i museer og forskningsinstitutioner, og arbejdet med materialet bidrager stadig til vores forståelse af menneskets spredning, teknologi og tilpasning til kystnære miljøer i pleistocæn tid.
En bakke med håndøkser af høj kvalitet
En bakke med flintesten af typen flis og flage
En af de større had-økser
Boxgrove mand
I 1994 fandt arkæologer en skinnebensknogle fra en lavere hominin ved Boxgrove stenbruddet. Denne delvise benknogle er dateret til at være mellem 478.000 og 524.000 år gammel. Der blev også fundet flere tænder. Disse rester blev henført til Homo heidelbergensis, en tidlig proto-menneskeart, som levede i Frankrig og Storbritannien. Begge var forbundet af en landbro på det tidspunkt.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Boxgrove Quarry?
A: Boxgrove Quarry er et palæolitisk arkæologisk område i det engelske amt West Sussex. Det var engang et grusbrud, men er siden blevet udpeget som et område af særlig videnskabelig interesse.
Spørgsmål: Hvornår blev der fundet flintredskaber i Boxgrove?
Svar: Flintredskaber, der er 500.000 år gamle, blev fundet, da udgravningerne begyndte i Boxgrove i 1983.
Spørgsmål: Hvordan er beviserne fra Boxgrove sammenlignet med andre steder?
A: De flintredskaber, der blev fundet i Pakefield og Happisburgh, er ældre end dem, der blev fundet i Boxgrove, idet Pakefield har 700.000 år gamle genstande og Happisburgh har 800.000 år gamle genstande. Boxgrove er dog fortsat et vigtigt sted på grund af sin stort set uforstyrrede tilstand og kombinationen af knogler, stenartefakter og geologi, der giver et meget komplet billede af kystsletten for en halv million år siden.
Spørgsmål: Hvem ledede udgravningerne i Boxgrove mellem 1983-1996?
A: Udgravningerne mellem 1983-1996 blev ledet af Mark Roberts fra Institute of Archaeology, University College London.
Spørgsmål: Hvordan var landskabet for omkring en halv million år siden i nærheden af Boxgrove?
A: Landskabet i nærheden af Boxgrove var præget af en begravet kridtklippe med udsigt over en flad strand, der strakte sig omkring en halv mil sydpå til havet, og som indeholdt et vandhul.
Spørgsmål: Hvilke slags dyreknogler er der fundet på dette sted?
A: Der er fundet adskillige velbevarede dyreknogler på dette sted, herunder nogle af de ældste, der er fundet i Europa, f.eks. en vinge fra en stor bøgelort, der blev fundet i 1989.
Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at undersøge steder som dette?
A: Steder som dette er vigtige, fordi de giver os et værdifuldt indblik i vores fortid ved at give os en forståelse af, hvordan livet var for hundreder eller tusinder af år siden gennem beviser som dyreknogler og stenartefakter.
Søge