Division i matematik – definition, symboler og eksempler

Lær division i matematik: definition, symboler, trin-for-trin eksempler, kvotient, rest og blandede tal — perfekt til elever og undervisere.

Forfatter: Leandro Alegsa

15-10-2025 14:27

I matematikken betyder ordet "division" den operation, der er det modsatte af multiplikation. Symbolerne for division er skråstregen ( / {\displaystyle /} $/$ ) og brøkstregen, som i:

6 / 3 {\displaystyle 6/3} $6/3$ eller 6 3 {\displaystyle {\frac {\frac {6}{3}}}} ${\frac {6}{3}}$

hvor hvert af de tre udtryk betyder "6 divideret med 3", med 2 som svar. Det første tal er dividende (6), og det andet tal er divisor (3). Resultatet (eller svaret) af en division er kvotienten, hvor et eventuelt tilbageværende beløb som hele tal kaldes "resten". For eksempel giver 14 / 4 {\displaystyle 14/4} $14/4$ kvoten 3 med rest 2, alt udtrykt som det blandede tal 3 1 2 {\displaystyle 3{\frac {1}{2}}}} $3{\frac {1}{2}}$ eller 3,5).

De tal, der er involveret i division, kan være meget store, som f.eks. tilfældet med to hundrede: 200 / 5 = 40 {\displaystyle 200/5=40} $200/5=40$ eller med 7 milliarder: 7 , 000 , 000 , 000 , 000 / 1000 = 7 , 000 , 000 {\displaystyle 7,000,000,000,000/1000=7,000,000,000} $7,000,000,000/1000=7,000,000$ (hvor kvotienten er lig med 7 millioner).

Grundlæggende begreber

Dividende: Tallet der skal deles (det øverste eller det første tal).
Divisor: Tallet man deler med (det nederste eller det andet tal).
Kvotient: Resultatet af divisionen.
Reste: Det som er tilbage ved heltalsdivision, når dividenden ikke er et helt antal gange divisor.

Noter og symboler

Udover skråstreg (/) og brøkstreg bruges ofte tegnet ÷ især i folkelige sammenhænge.
En brøk som a/b læses "a over b" eller "a divideret med b".
Division er den inverse operation til multiplikation: hvis a × b = c, så er c ÷ b = a.

Vigtige egenskaber

Division med 1: a ÷ 1 = a.
Division med sig selv (for ikke-nul): a ÷ a = 1, når a ≠ 0.
Division med 0: a ÷ 0 er ikke defineret (man kan ikke dele med nul).
Nullen divideret med et tal: 0 ÷ a = 0 for a ≠ 0.
Division er ikke kommutativ: a ÷ b ≠ b ÷ a i almindelighed.

Division med rester og blandede tal

Ved heltalsdivision skriver man ofte resultatet som kvotient plus rest: for eksempel 14 ÷ 4 = 3 med rest 2. Resten r opfylder 0 ≤ r < divisor, og man kan skrive

dividend = divisor × kvotient + rest.

Hvis man vil have et decimaltal i stedet for rest, kan man udvide divisionen ved at tilføje decimaler: 14 ÷ 4 = 3,5. Rester kan også omskrives til brøker: 14/4 = 3 1/2.

Euclidisk (heltal) division

Euclids divisionsteorem siger, at for enhver heltalsdividend a og positivt heltalsdivisor b findes unikke heltal q (kvotient) og r (rest), således at

a = bq + r med 0 ≤ r < b.

Dette er grundlaget for algoritmer som den klassiske opstilling (lang division) og for beregning af største fælles divisor (GCD) vha. Euklids algoritme.

Division med negative tal og decimaler

Regler for fortegn: en positiv divideret med en negativ giver en negativ kvotient, to negative tal giver positiv kvotient.
Ved decimaldivision kan man bruge samme metode som ved heltalsdivision ved at flytte kommaet (gange/dividere med 10, 100 osv.) eller udføre lang division for at få så mange decimaler som ønsket.

Praktiske metoder

Lang division: En trinvis metode til at dividere store tal og finde både kvotient og eventuelle decimaler.
Opdeling (del og hersk): Opdel dividenden i dele, der er lette at dividere, og summer resultaterne.
Brug af faktorer: Ved at faktorisere tal kan man forenkle division, især ved store tal eller ved test for divisibilitet.

Divisibilitet og tests

Der findes hurtige tests til at tjekke om et tal er deleligt med et andet uden at foretage fuld division, f.eks.

Et tal er deleligt med 2 hvis det er lige (sidste ciffer 0, 2, 4, 6 eller 8).
Delelighed med 3: summen af cifrene er delelig med 3.
Delelighed med 5: sidste ciffer er 0 eller 5.
Delelighed med 9: summen af cifrene er delelig med 9.

Eksempel på lang division (kort forklaring)

Eksempel: 125 ÷ 4.

4 går i 12 tre gange (3 × 4 = 12). Skriv 3 øverst, træk 12 fra 12 → rest 0.
Bring næste ciffer 5 ned. 4 går i 5 én gang (1 × 4 = 4). Skriv 1 øverst, rest 1.
Der er rest 1. Hvis man ønsker decimaler, sæt komma og tilføj 0: 10 ÷ 4 = 2 (rest 2), så 20 ÷ 4 = 5. Resultatet er 31,25.

Anvendelser

Division bruges i mange sammenhænge: fordeling af ressourcer (f.eks. penge eller opgaver), beregning af gennemsnit, konvertering af enheder, økonomi, statistik og i algoritmer inden for datalogi og kryptografi.

Afsluttende bemærkninger

Division er et fundamentalt værktøj i matematik. Forståelsen af forholdet mellem dividende, divisor, kvotient og rest samt metoder som lang division og Euklids algoritme gør det muligt at løse både hverdagsproblemer og mere avancerede matematiske opgaver.

20 / 4 = 5 {\displaystyle 20/4=5} $20/4=5$

Med multiplikation

Hvis c {\displaystyle c} $c$ gange b {\displaystyle b} $b$ er lig med a {\displaystyle a} , skrevet som:

c ⋅ b = a {\displaystyle c\cdot b=a} $c\cdot b=a$

hvor b {\displaystyle b} $b$ ikke er nul, så er a {\displaystyle a} divideret med b {\displaystyle b} $b$ lig med c {\displaystyle c} $c$ , skrevet som:

a b = c {\displaystyle {\frac {\frac {a}{b}}}=c} ${\frac {a}{b}}=c$

For eksempel,

6 3 = 2 {\displaystyle {\frac {\frac {6}{3}}}=2} ${\frac {6}{3}}=2$

siden

2 ⋅ 3 = 6 {\displaystyle 2\cdot 3=6} $2\cdot 3=6$ .

I ovenstående udtryk kaldes a {\displaystyle a} for dividende, b {\displaystyle b} $b$ for divisoren og c {\displaystyle c} $c$ for kvotienten.

Division med nul, som i

x 0 {\displaystyle {\frac {\frac {x}{0}}}} ${\frac {x}{0}}$

er ikke defineret.

Notation

Division vises oftest ved at placere dividende over divisoren med en vandret linje, også kaldet vinculum, mellem dem. For eksempel skrives a {\displaystyle a} divideret med b {\displaystyle b} $b$ som

a b {\displaystyle {\frac {\frac {a}{b}}} ${\frac {a}{b}}$

Dette kan læses som "a divideret med b" eller "a over b". En måde at udtrykke division på én linje er at skrive dividende, derefter en skråstreg og derefter divisoren på denne måde:

a / b {\displaystyle a/b} $a/b$

Dette er den sædvanlige måde at angive division på i de fleste computerprogrammeringssprog, da det let kan indtastes som en simpel sekvens af tegn.

En typografisk variant, der ligger midt imellem disse to former, bruger en skråstreg, men hæver dividende og sænker divisor:

^a⁄_b

Enhver af disse former kan bruges til at vise en brøk. En brøk er et divisionsudtryk, hvor både dividende og divisor er hele tal (i så fald omtales de to tal typisk som tæller og nævner). En brøk er en accepteret måde at skrive tal på. Det forventes ikke altid, at resultatet af divisionen skrives i decimaltal.

I nogle ikke-engelsktalende kulturer skrives "a divideret med b" som a : b {\displaystyle a:b} $a:b$ . I engelsktalende lande er kolonet imidlertid begrænset til at udtrykke det beslægtede begreb forhold (hvor a : b {\displaystyle a:b} $a:b$ lyder "a er til b").

Relaterede sider

Divisor, en anden betydning som et tal, der deler et beløb ligeligt
Division med to
Lang division
Modulær aritmetik
Resterende

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad betyder ordet "division" i matematik?

A: I matematik er division en operation, som er det modsatte af multiplikation.

Spørgsmål: Hvad er symbolerne for division?

A: Symbolerne for division er skråstregen ( / ) og brøkstregen.

Sp: Hvad er en dividende i en divisionsopgave?

A: Det første tal i en divisionsopgave kaldes dividende.

Sp: Hvad er en divisor i en divisionsopgave?

Svar: Det andet tal i en divisionsopgave kaldes divisoren.

Sp: Hvad kaldes resultatet af et divisionsproblem?

A: Resultatet af en divisionsopgave kaldes kvotienten, og det beløb, der er tilbage som hele tal, kaldes "rest".

Spørgsmål: Kan man bruge store tal ved division?

A: Ja, meget store tal kan anvendes ved division, f.eks. to hundrede eller syv milliarder.

Søge