I matematik kan et tal ikke divideres med nul. Forståelsen bygger på, at division er den inverse operation til multiplikation: at sige A = C / B er det samme som at sige A * B = C. Se nedenfor:
1. A ∗ B = C {\displaystyle A*B=C}
Hvis B = 0, så følger det, at C = 0 for enhver værdi af A. Det er vigtigt: A*0 = 0 for alle A.
2. A = C / B {\displaystyle A=C/B}
Hvis man forsøger at bruge denne definition når B = 0 (altså at dividere med nul), opstår to forskellige situationer afhængigt af C:
3. A = 0 / 0 {\displaystyle A=0/0}
Hvis C = 0 (dvs. 0/0), så kan A være et hvilket som helst tal, fordi alle tal opfylder A*0 = 0. Derfor siger man, at 0/0 er en ubestemt form; udtrykket har ikke en entydig værdi. I grænseværdisammenhænge (limes) kan udtryk, der formelt ligner 0/0, have forskellige endelige eller uendelige grænseværdier afhængigt af hvordan man nærmer sig punktet. Eksempelvis:
- lim x→0 x/x = 1
- lim x→0 x^2/x = 0
- lim x→0 (x)/(2x) = 1/2
Derfor er 0/0 «ubestemt» — det alene giver ikke nok information til at bestemme en enkelt værdi.
For tilfælde hvor C ≠ 0, altså tal af formen A/0 med A ≠ 0, findes der derimod ingen tal x som opfylder x·0 = A. Med andre ord findes der ingen løsning i de reelle tal, og udtrykket er ikke defineret.
I nogle udvidede talsystemer taler man om, at A/0 «går mod» ±uendelig afhængigt af fortegnet på A og af hvilken side man nærmer sig i en grænseværdissammenhæng. Dette betyder ikke, at der findes et almindeligt tal som resultat — det er en måde at beskrive opførsel i grænsetilfælde. Arbejde med uendeligheder kræver derfor særlige regler; almindelig aritmetik gælder ikke for uendeligheder.
Kort opsummering:
- Division med nul er i almindelig talregning ikke defineret.
- 0/0 er en ubestemt form: det kan svare til mange forskellige værdier afhængigt af konteksten (fx limes).
- A/0 med A ≠ 0 er ikke defineret i de reelle tal; i limesammenhæng kan udtrykket dog gå mod ±uendelig.
Praktisk advarsel: Mange algebraiske fejlslutninger kommer af at dividere med en størrelse, der kan være nul. Når man løser ligninger, skal man derfor kontrollere om man ved en division har udelukket mulige løsninger. Eksempel: løs x^2 = x. Hvis man deler med x får man x = 1, men man mister løsningen x = 0. Den korrekte fremgang er at omskrive til x^2 − x = 0 og faktorisere: x(x − 1) = 0, hvilket giver x = 0 eller x = 1.