Deepwater Horizon-olieudslippet kaldes også BP-olieudslippet, olieudslippet i Den Mexicanske Golf eller Macondo-udbruddet. Det var et olieudslip i den Mexicanske Golf, det største olieudslip til havs i historien. Udslippet blev forårsaget af en blowout (en ukontrolleret oliesprøjte), der førte til en eksplosion om bord på boreplatformen Deepwater Horizon den 20. april 2010. Eksplosionen dræbte 11 arbejdere og sårede 17 personer.

Hændelsesforløb og tekniske forhold

Deepwater Horizon borede i Macondo-brønden i omkring 1 500 meters vanddybde. Efter eksplosionen sank boreplatformen, og olie fra den lækkende brønd strømmede op fra havbunden. De første forsøg på at stoppe lækagen, herunder påsætning af en midlertidig “rammecap” og forskellige midlertidige aflukkingsmetoder, havde begrænset succes. En permanent capping-stack blev sat på brønden i midten af juli 2010 (cap installeret 15. juli), hvilket standsede den direkte udstrømning til overfladen. Brønden blev senere – efter boring af relief wells og cementering – endeligt forseglet i september 2010.

Mængde og udstrømning: Estimater af hvor meget olie, der blev udledt, varierede i løbet af ulykken. Den samlede officielle amerikanske vurdering anslog, at omkring 4,9 millioner tønder (ca. 780.000 m3) råolie løb ud, før brønden blev forseglet. Strømningshastigheden ændrede sig over tid; nogle tidlige vurderinger angav udgangshastigheder i størrelsesordenen titusindvis af tønder pr. dag.

Oprydning og metoder

Oprydningsindsatsen var omfattende og omfattede følgende metoder:

  • Skimming og opsamling af olie fra havoverfladen.
  • Kontrollerede forbrændinger (burns) af olieansamlinger på havet.
  • Anvendelse af kemiske dispersanter (f.eks. Corexit) både på overfladen og i nogle tilfælde injiceret ved havbunden for at nedbryde olie i mindre dråber — et kontroversielt valg, som har rejst debat om toksicitet og langsigtede effekter.
  • Boring af to relief wells for at stoppe omsætningen i brønden og til sidst cementere den.

Miljø- og økonomiske konsekvenser

Udslippet skadede et stort antal økosystemer og lokale erhverv:

  • Strande, vådområder, flodmundinger og kystnære habitater blev forurenet med olie, hvilket påvirkede fugle, havpattedyr, fisk og bentiske organismer.
  • Der blev dokumenteret skader på koralsamfund på havbunden, forstyrrelser i fødekæder og langtidseffekter på rekruttering af marine arter.
  • Fiskeri- og turistvirksomheder langs den nordlige golfkyst led store økonomiske tab som følge af forureningen, begrænsninger i fiskeri og negativ omtale.
  • Forskere fandt olie i form af underflade- og sedimentære plamager, som ikke altid var synlige fra luften, og som kan have langtidseffekter på økosystemet.

Den amerikanske regering udpegede British Petroleum (BP) som ansvarlig for oprensning og erstatninger. BP og samarbejdspartnere finansierede store oprydnings- og kompensationsindsatser. Selskabet etablerede blandt andet et kompensationsfond og har betalt milliarder af dollars i oprydning, erstatning og bøder; de samlede udgifter og forlig beløber sig til titals milliarder dollars over flere år.

Retlige og politiske følger

Ulykken førte til omfattende efterforskninger og retssager. Der blev rejst krav om straf og erstatning mod BP og underleverandører, og flere forlig blev indgået mellem BP, myndigheder og berørte parter. Politisk førte ulykken til ændringer i reguleringen af offshoreboring i USA, styrkelse af sikkerhedskrav og omstrukturering af de føderale myndigheder, der fører tilsyn med olie- og gasaktiviteter (bl.a. opdeling og ændringer i tidligere organer som MMS).

Efterfølgende forskning og langsigtede effekter

Selvom store dele af det synlige olie på havoverfladen var fjernet i løbet af 2010–2011, viste forskning i årene efter ulykken, at nogle miljøeffekter var langvarige. Der er dokumentation for:

  • Langsom genopretning i enkelte vådområder og kysthabitater.
  • Kroniske sundhedseffekter hos nogle vilde bestande, ændringer i fødedygtighed og unge-overlevelse hos visse arter.
  • Vedvarende debat om konsekvenserne af brugen af dispersanter, samt om de bedste metoder til oprensning og genopretning.

Ved udgangen af 2011 rapporterede den amerikanske kystvagts operationelle videnskabelige rådgivningsgruppe, at der ikke længere var store havområder, der krævede målrettet oprydning, men vurderingerne af kysternes tilstand og langsigtede økologiske følger var fortsat usikre og emne for fortsat overvågning og forskning.

Deepwater Horizon-ulykken har haft stor betydning for industriens sikkerhedsstandarder, beredskab til havs og for offentlighedens opmærksomhed på risici ved dybvandssboring. Erfaringerne fra hændelsen bruges fortsat i arbejdet med at forbedre forebyggelse, respons og genopretning efter lignende ulykker.