Bombningerne i Dublin og Monaghan 17. maj 1974 – UVF-angreb, 33 dræbte
Dokumenteret gennemgang af bombningerne i Dublin og Monaghan 17. maj 1974: UVF-angreb, 33 dræbte, næsten 300 sårede — årsager, efterspil og historisk betydning.
Bombningerne i Dublin og Monaghan fandt sted i Dublin og Monaghan i Republikken Irland den 17. maj 1974. Ulster Volunteer Force brugte tre bilbomber i Dublin og en anden i Monaghan og dræbte 33 mennesker og sårede næsten 300 andre. Bombeattentaterne var det mest dødbringende angreb under urolighederne og er fortsat det mest dødelige enkeltstående terrorangreb i Republikken Irlands historie.
Forløb
Angrebene fandt sted om aftenen den 17. maj 1974, på et tidspunkt hvor mange mennesker var i centrum af Dublin. Tre bilbomber eksploderede i Dublin og en fjerde bombede i Monaghan i det østlige Irland. Bomberne var placeret i parkerede biler på byens gader og var rettet mod civile områder. Eksplosionerne skabte stor ødelæggelse i tættrafikerede kvarterer og resulterede i massivt antal sårede og døde.
Ofre og følgevirkninger
- 33 mennesker blev dræbt, og næsten 300 blev såret. Blandt ofrene var både mænd, kvinder og børn.
- De materielle skader var omfattende: bygninger, butikker og køretøjer blev ødelagt, og mange mennesker mistede arbejde eller hjem som følge af angrebene.
- Hændelsen rystede både den irske offentlighed og myndighederne i hele øen og bidrog til øget frygt og politisk spænding i en allerede meget konfliktfyldt periode.
Mistænkte, efterforskning og retlige forhold
Ansvar for angrebene er blevet tilskrevet den lojalistiske paramilitære organisation Ulster Volunteer Force. På trods af flere efterforskninger blev der aldrig fremsat domfældelser i sagen, og ingen dømte har afsonet straffe for angrebene.
Senere undersøgelser, herunder den såkaldte Barron-rapport (udgivet i 2003 med opdateringer senere), rejste spørgsmål om efterforskningsprocedurer og pegede på mulig kollusion mellem paramilitære grupper og enkelte medlemmer af sikkerhedsstyrkerne. Rapporterne anbefalede videre undersøgelse og søgte at afdække, om information var blevet tilbageholdt fra irske efterforskere. På trods af disse konklusioner er sagen aldrig fuldt afdækket i en retslig forstand.
Politisk og samfundsmæssig betydning
Bombningerne fik stor betydning for forholdet mellem Nordirland og Republikken Irland og for folks tillid til myndighedernes evne til at beskytte civile. Angrebet understregede omfanget og brutaliteten i urolighederne og mindede om, at volden kunne ramme hele øen, ikke kun områder tæt på grænsen.
Mindesmærker og erindring
Der afholdes årlige mindehøjtideligheder til ære for ofrene, både i Dublin og i Monaghan. Der er rejst mindesmærker for at minde om de 33 dræbte, og de lokale samfund har gennem årene arbejdet for at sikre, at ofrenes historie bliver bevaret og anerkendt.
Selvom mange år er gået, er bombningerne den 17. maj 1974 et åbent sår for mange familier og et af de mest omtalte og kontroversielle kapitler i den senere tids irske historie.
Talbot St
Parnell St
Leinster St S
Kort over det centrale Dublin med de tre bombepladser
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Dublin- og Monaghan-bombningerne?
A: Bombeangrebene i Dublin og Monaghan var en række bombeangreb, der fandt sted i Dublin og Monaghan, Irland, den 17. maj 1974.
Q: Hvem var ansvarlig for bomberne i Dublin og Monaghan?
A: Ulster Volunteer Force var ansvarlig for bombeangrebene i Dublin og Monaghan.
Q: Hvad var motivet bag bombeangrebene i Dublin og Monaghan?
A: Motivet bag bombeangrebene i Dublin og Monaghan var at dræbe så mange mennesker som muligt og skabe terror i regionen.
Q: Hvor mange mennesker blev dræbt i bombeangrebene i Dublin og Monaghan?
A: 33 mennesker blev dræbt i bombeangrebene i Dublin og Monaghan.
Q: Hvor mange mennesker blev såret ved bombeangrebene i Dublin og Monaghan?
A: Næsten 300 mennesker blev såret under bombeangrebene i Dublin og Monaghan.
Q: Hvorfor var bombeangrebene i Dublin og Monaghan så vigtige?
A: Bombeangrebene i Dublin og Monaghan var vigtige, fordi de var det dødeligste angreb under The Troubles og også det dødeligste angreb i Republikken Irlands historie.
Q: Hvornår fandt bombeangrebene i Dublin og Monaghan sted?
A: Bombeangrebene i Dublin og Monaghan fandt sted den 17. maj 1974.
Søge