Dreyfus-affæren
Dreyfus-affæren var en af de største skandaler i Frankrigs historie. Den fandt sted i slutningen af det 19. århundrede. Den drejede sig om Alfred Dreyfus, en jødisk officer i den franske hær.
I 1894 blev Dreyfus anklaget for at være spion og anklaget for forbrydelser mod Frankrig. Man mente, at han skrev breve til tyskerne og fortalte dem om hemmeligheder i den franske hær.
Hans straf var at blive sendt til en fængselsø i Sydamerika for resten af sit liv.
Da han sad i fængsel, troede folk (især hans bror Mathieu og en højtstående officer ved navn Picquart), at han var uskyldig. De beviste, at en anden soldat, major Esterhazy, var skyldig. Men hæren ønskede ikke at indrømme, at den havde taget fejl. De nægtede at løslade ham. Til sidst blev beviserne for, at Dreyfus var uskyldig, så stærke, at regeringen måtte kræve en ny retssag. Ved den nye retssag fandt hæren ham igen skyldig. Frankrigs præsident, som ikke ønskede, at en uskyldig mand skulle lide mere, benådede Dreyfus i 1899.
Dreyfus blev løsladt. Syv år senere blev han officielt erklæret uskyldig og fik lov til at vende tilbage til hæren.
Affæren delte Frankrig i folk, der troede, at Dreyfus virkelig var spion, og folk, der troede, at han var uskyldig. Mange af dem, der troede, at Dreyfus var spion, hadede jøder og mente, at han var en forbryder, fordi han var jøde, og at en jøde ikke kunne være en god franskmand; denne tro kaldes antisemitisme. Andre mente, at man ikke kunne stille spørgsmålstegn ved hæren. Den anden side mente, at en uskyldig mand ikke skulle fængsles, og frygtede, at Dreyfus' fjender også var Frankrigs fjender.
Emile Zola udgav et berømt brev J'Accuse for at klage over, at den franske regering havde været meget uretfærdig over for Alfred Dreyfus.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Dreyfus-affæren?
Svar: Dreyfusaffæren var en af de største skandaler i Frankrigs historie. Den fandt sted i slutningen af det 19. århundrede og involverede Alfred Dreyfus, en jødisk officer i den franske hær, som blev anklaget for at være spion og for at begå forbrydelser mod Frankrig.
Spørgsmål: Hvem troede, at Dreyfus var uskyldig?
Svar: Folk som hans bror Mathieu og en højtstående officer ved navn Picquart mente, at han var uskyldig. De beviste i stedet, at en anden soldat, major Esterhazy, var skyldig.
Spørgsmål: Hvordan beviste de hans uskyld?
R: De fremlagde beviser, der blev så stærke, at de tvang regeringen til at kræve en ny retssag mod ham. Ved denne nye retssag blev han på trods af deres indsats igen fundet skyldig af hæren.
Spørgsmål: Hvad skete der, efter at han blev fundet skyldig?
Svar: Frankrigs præsident benådede ham i 1899 og løslod ham fra fængslet, fordi han ikke ønskede, at en uskyldig mand skulle lide mere. Syv år senere blev han officielt erklæret uskyldig og fik lov til at vende tilbage til hæren.
Spørgsmål: Hvordan reagerede folk på denne affære?
A: Denne sag delte Frankrig i to sider - dem, der mente, at Dreyfus virkelig var spion, og dem, der mente, at han var uskyldig. Mange på den ene side hadede jøder og mente, at fordi han var jøde, kunne han ikke være en god franskmand; denne tro kaldes antisemitisme, mens andre på den anden side mente, at en uskyldig mand ikke burde fængsles, da de frygtede, at Frankrigs fjender stod bag det hele.
Spørgsmål: Hvilken ø sendte de Dreyfus til, da de fandt ham skyldig?
Svar: Da de i første omgang fandt ham skyldig, sendte de ham til en fængselsø i Sydamerika på livstid, hvor han blev, indtil han blev benådet af Frankrigs præsident i 1899.
