Kopernikus' De revolutionibus (1543): Banebrydende bog om heliocentrisme
Kopernikus' De revolutionibus (1543) – banebrydende værk, der introducerede heliocentrisme, flyttede Jorden fra centrum og forandrede astronomiens syn på universet.
De revolutionibus orbium coelestium (Om himmelsfærernes omdrejninger) er et stort værk af renæssanceastronomen Nicolaus Copernicus (1473–1543). Bogen blev trykt første gang i 1543 i Nürnberg i det tysk-hellige romerske rige af trykkeren Johannes Petreius og markerer et afgørende skifte i forståelsen af verdensrummet.
Med De revolutionibus fremlagde Copernicus en model, hvor jorden og de øvrige planeter kredser om solen. Det var en direkte udfordring af den længe dominerende, jordcentrerede forestilling fra Ptolemæus, som havde sat sig fast i europæisk astronomi siden antikken.
Baggrund og tilblivelse
Kopernikus havde arbejdet med sine ideer i årtier og cirkulerede allerede et kort sammendrag, kendt som Commentariolus, blandt kolleger. Det var dog først efter besøget af hans elev Georg Joachim Rheticus, og efter Rheticus' egen udgivelse Narratio Prima (1540), at Copernicus lod hele manuskriptet trykke. Copernicus udviste stor forsigtighed og frygtede konflikt med den romersk-katolske kirkes autoritet, hvorfor udgivelsen først skete mod slutningen af hans liv; bogen udkom samme år, som han døde.
Indhold og videnskabelig metode
De revolutionibus består af seks bøger. Første bog giver en oversigt over den heliocentriske kosmologi og de grundlæggende forudsætninger, mens de følgende bøger indeholder de matematiske forklaringer og beregninger for de enkelte planeters bevægelser. Copernicus anvender geometriske metoder, tabeller og et system af cirkulære baner og epicykler for at forklare fænomen såsom retrograd bevægelse.
- Systemets rækkefølge af planeter var — fra solen og udad — Merkur, Venus, Jorden (med Månen), Mars, Jupiter og Saturn.
- Copernicus fastholdt ideen om uniform cirkulær bevægelse, hvilket betød, at han fortsat benyttede epicykler; senere reformerede Johannes Kepler dette ved at indføre elliptiske baner.
- Bogen indeholder også tabeller, der kunne anvendes til beregning af planetpositioner.
Udgivelse, forord og modtagelse
Ved udgivelsen blev værket forsynet med et forord skrevet af Andreas Osiander — uden Copernicus' navn på forordet — som præsenterede den heliocentriske model som en hypotetisk regnemetode snarere end en erklæring om fysisk sandhed. Dette forord var medvirkende til, at nogle samtidige læste værket som en matematisk model mere end som en konkret beskrivelse af kosmos.
Reaktionen i samtiden var blandet. Nogle astronomer og matematikere tog ideerne op og videreudviklede dem, mens andre afviste dem af videnskabelige eller religiøse grunde. I det 17. århundrede førte debatten om jordens bevægelse til alvorlige konflikter, herunder kirkens kritiske holdning: De revolutionibus blev i 1616 indført på den katolske kirkes Index Librorum Prohibitorum (forbudslisten) med forbehold, indtil visse passager blev anset for at være "korrigeret".
Betydning og eftermæle
Sammenfattende var De revolutionibus ikke blot en ny model for planeternes bevægelser, men starten på en længere proces, der førte til den videnskabelige revolution. Copernicus' arbejde lagde grundlaget for senere nøgleroller udfyldt af Kepler (som ændrede banerne til ellipser), Galileo (som brugte observationer til at støtte heliocentrisme) og Isaac Newton (som gav en teori for universel gravitation).
Selvom bogen ikke øjeblikkeligt ændrede alle tiders astronomiske praksis, var dens langtidseffekt enorm: den ændrede menneskets plads i kosmos og fremmede en bevægelse væk fra autoritetsbaseret forklaring mod observation, matematisk analyse og empirisk bekræftelse.
Væsentlige punkter:
- De revolutionibus blev trykt i 1543 i Nürnberg og dedikeret til pave Paul III.
- Værket præsenterer et heliocentrisk system, men anvender stadig cirkulære baner og epicykler.
- Forordet af Osiander præsenterede teorien som hypotetisk, hvilket påvirkede samtidens reception.
- Bogen fik stor historisk betydning ved at bane vej for Kepler, Galileo og Newton og dermed for den moderne naturvidenskab.
"Heliocentrisk model" af solsystemet med solen i centrum. Kopernikus' manuskript
Titelbladet til første udgave
Indhold
I sin engelske standardudgave indeholder bogen 330 folio-sider, 100 sider med tabeller og over 20.000 tabelnumre.
Bogen er dedikeret til pave Paul III i et forord, der argumenterer for, at matematikken, ikke fysikken, bør være grundlaget for at forstå og acceptere hans nye teori.
De revolutionibus er opdelt i seks "bøger" (sektioner eller dele):
- Bog I er en generel vision af den heliocentriske teori og en sammenfattet fremstilling af hans kosmologi.
- Bog II er hovedsageligt teoretisk og beskriver principperne for sfærisk astronomi og en liste over stjerner som grundlag for de argumenter, der udvikles i de følgende bøger.
- Bog III beskriver solens tilsyneladende bevægelser og beslægtede fænomener.
- Bog IV er en lignende beskrivelse af Månen og dens kredsløbsbevægelser.
- Bog V og VI er en redegørelse for det nye system. De forklarer, hvordan man beregner astronomiske objekters positioner ud fra den heliocentriske model.
Denne bog bliver ofte omtalt som starten på den moderne videnskab.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem skrev De revolutionibus orbium coelestium?
A: Renæssanceastronomen Nicolaus Copernicus skrev De revolutionibus orbium coelestium.
Q: Hvornår blev bogen trykt første gang?
A: Bogen blev trykt første gang i 1543 i Nürnberg, Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation.
Q: Hvad var hovedideen i De revolutionibus orbium coelestium?
A: Hovedideen i De revolutionibus orbium coelestium var, at jorden gik rundt om solen, og ikke omvendt, som man traditionelt havde troet.
Q: Hvad var den alternative model af universet, som blev præsenteret i De revolutionibus orbium coelestium?
A: Den alternative model af universet, som blev præsenteret i De revolutionibus orbium coelestium, var Kopernikus' solcentrerede system.
Q: Hvorfor offentliggjorde Kopernikus ikke sine ideer før lige før sin død?
A: Kopernikus offentliggjorde ikke sine ideer før lige før sin død, fordi han ikke selv troede på det og kun foreslog ideen som et filosofisk eksperiment.
Q: Hvad blev det traditionelle jordcentrerede system kaldt?
A: Det traditionelle jord-centrerede system blev kaldt Ptolemæus' system.
Q: Hvor længe havde Kopernikus arbejdet på sine ideer, før han udgav De revolutionibus orbium coelestium?
A: Kopernikus havde arbejdet med sine ideer i mange år, før han udgav De revolutionibus orbium coelestium.
Søge