En damokloid er en asteroide, der er meget lang tid om at kredse om solen. De ligner meget de periodiske kometer, som Halleys komet, men en damokloid har ikke en hale som en komet. Man mener, at de er kometer, der har mistet deres flygtige materiale og derfor er i dvale. Forskerne mener, at de kommer fra Oortskyen. Det skyldes blandt andet, at nogle damokloider, som f.eks. C/2001 OG108 (LONEOS), senere har udviklet haler og igen optrådt som kometer.

Hvordan adskiller damokloider sig fra asteroider og kometer?

Til udseendet kan en damokloid ligne en almindelig, mørk asteroide fordi den mangler synlig kometaktivitet (coma eller hale). Dynamisk adskiller de sig dog ved deres meget excentriske og ofte meget langperiodiske baner. Mange har høje inklinationer, og en betydelig andel har retrograde baner (kredser modsat af de fleste planeter og asteroider). Astronomer bruger også parametre som Tisserand-tallet i forhold til Jupiter til at skelne damokloider fra andre smålegemer; lave Tisserand-værdier peger typisk på en kometær oprindelse.

Oprindelse og udvikling

Hypotesen om, at damokloider stammer fra Oortskyen, bygger på deres banemønstre og på, at nogle er blevet observeret at genvinde aktivitet og udvikle haler. Når en komet mister det meste af sit letfordampelige materiale (is, frosne gasser) efter mange gennemløb nær solen, kan den fremstå som et mørkt, inert legeme — en såkaldt "død" komet eller damokloid. Dermed fungerer damokloider som fossilier fra solsystemets tidlige historie og kan give oplysninger om sammensætningen i de fjernere regioner.

Observationer, eksempler og tal

Et kendt eksempel og navngiver for gruppen er 5335 Damocles (hvor betegnelsen "damokloid" stammer fra). C/2001 OG108 (LONEOS) er et andet vigtigt eksempel, fordi det senere viste kometisk aktivitet. I januar 2010 havde forskerne registreret omkring 41 damokloider; siden da er der fundet flere eksemplarer efterhånden som overvågningsprogrammerne er blevet mere følsomme. Fysiske egenskaber varierer, men mange damokloider er mørke (lavt albedo), få til få titals kilometer i diameter og vanskelige at studere, fordi de sjældent bliver meget lyse.

Betydning for forskning

Studiet af damokloider hjælper astronomer med at forstå overgangen mellem aktive kometer og mørke asteroide-lignende legemer, dynamikken i ydre solsystemet samt sammenhængen mellem Oortskyen, spredningsbæltet og de kort- og langperiodiske kometer. Da nogle damokloider kan genoptage aktivitet, er de også interessante, når man vil følge evolutionen af kometkerner over tid.

Opsummering: En damokloid er kort sagt et lille legeme med kometlignende baneegenskaber, men uden synlig hale — sandsynligvis en udtørret eller midlertidigt inaktiv komet fra de fjerneste dele af solsystemet.