Hvad er en damokloid? Døde kometer fra Oortskyen
Hvad er en damokloid? Døde kometer fra Oortskyen — opdag fascinerende, haleløse kometer fra Oortskyen, deres oprindelse, egenskaber og forskningens nyeste fund.
En damokloid er en asteroide, der er meget lang tid om at kredse om solen. De ligner meget de periodiske kometer, som Halleys komet, men en damokloid har ikke en hale som en komet. Man mener, at de er kometer, der har mistet deres flygtige materiale og derfor er i dvale. Forskerne mener, at de kommer fra Oortskyen. Det skyldes blandt andet, at nogle damokloider, som f.eks. C/2001 OG108 (LONEOS), senere har udviklet haler og igen optrådt som kometer.
Hvordan adskiller damokloider sig fra asteroider og kometer?
Til udseendet kan en damokloid ligne en almindelig, mørk asteroide fordi den mangler synlig kometaktivitet (coma eller hale). Dynamisk adskiller de sig dog ved deres meget excentriske og ofte meget langperiodiske baner. Mange har høje inklinationer, og en betydelig andel har retrograde baner (kredser modsat af de fleste planeter og asteroider). Astronomer bruger også parametre som Tisserand-tallet i forhold til Jupiter til at skelne damokloider fra andre smålegemer; lave Tisserand-værdier peger typisk på en kometær oprindelse.
Oprindelse og udvikling
Hypotesen om, at damokloider stammer fra Oortskyen, bygger på deres banemønstre og på, at nogle er blevet observeret at genvinde aktivitet og udvikle haler. Når en komet mister det meste af sit letfordampelige materiale (is, frosne gasser) efter mange gennemløb nær solen, kan den fremstå som et mørkt, inert legeme — en såkaldt "død" komet eller damokloid. Dermed fungerer damokloider som fossilier fra solsystemets tidlige historie og kan give oplysninger om sammensætningen i de fjernere regioner.
Observationer, eksempler og tal
Et kendt eksempel og navngiver for gruppen er 5335 Damocles (hvor betegnelsen "damokloid" stammer fra). C/2001 OG108 (LONEOS) er et andet vigtigt eksempel, fordi det senere viste kometisk aktivitet. I januar 2010 havde forskerne registreret omkring 41 damokloider; siden da er der fundet flere eksemplarer efterhånden som overvågningsprogrammerne er blevet mere følsomme. Fysiske egenskaber varierer, men mange damokloider er mørke (lavt albedo), få til få titals kilometer i diameter og vanskelige at studere, fordi de sjældent bliver meget lyse.
Betydning for forskning
Studiet af damokloider hjælper astronomer med at forstå overgangen mellem aktive kometer og mørke asteroide-lignende legemer, dynamikken i ydre solsystemet samt sammenhængen mellem Oortskyen, spredningsbæltet og de kort- og langperiodiske kometer. Da nogle damokloider kan genoptage aktivitet, er de også interessante, når man vil følge evolutionen af kometkerner over tid.
Opsummering: En damokloid er kort sagt et lille legeme med kometlignende baneegenskaber, men uden synlig hale — sandsynligvis en udtørret eller midlertidigt inaktiv komet fra de fjerneste dele af solsystemet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en damocloid?
A: En damokloid er en asteroide, der er lang tid om at kredse om solen og ligner periodiske kometer, men som ikke har en hale.
Q: Hvad adskiller damokloider fra kometer?
A: Damokloider har ikke en hale som kometer.
Q: Hvad er den mulige oprindelse af damokloider?
A: Forskere mener, at damokloider kommer fra Oort-skyen.
Q: Hvordan er nogle damokloider i stand til at udvikle en hale og blive til kometer?
A: Nogle damokloider som C/2001 OG108 (LONEOS) har senere udviklet haler og er blevet til kometer.
Q: Hvordan adskiller nogle damokloiders baner sig fra andre asteroiders?
A: Nogle damokloider kredser i den modsatte retning af asteroider og i samme retning som kometer.
Q: Hvad er det nuværende antal kendte damokloider?
A: I januar 2010 havde forskerne fundet 41 damokloider.
Q: Hvad tror forskerne, der får nogle damokloider til at gå i dvale?
A: Forskerne mener, at damokloiderne går i dvale, når de mister deres flygtige materiale.
Søge