En periodisk komet er en komet, der kredser om solen. Kortperiodiske kometer fuldfører deres kredsløb på mindre end 200 år, mens langperiodiske kometer har baner med perioder på mere end 200 år. Inden for kortperiodiske kometer skelner man ofte yderligere mellem Jupiter-familie-kometer (typisk periode under ~20 år og stærkt påvirket af Jupiter) og Halley-typer (periode ca. 20–200 år). Kometernes perioder afhænger af, hvor langt deres baner strækker sig ud i solsystemet, og hvor store påvirkninger de udsættes for.

Hvor kometer kommer fra og hvorfor baneberegning kan være vanskelig

De fleste langperiodiske kometer stammer fra Oort-skyen, en løs, sfærisk samling af isede legemer langt ude i solsystemet, mens mange kortperiodiske kometer kommer fra Kuiperbæltet eller er blevet omdannet til kortere baner gennem gravitationel påvirkning fra planeter. Det er ofte meget vanskeligt at beregne en præcis bane for en langperiodisk komet, fordi:

  • små ændringer i hastighed langt ude i solsystemet kan give store forskelle i den forventede retur efter århundreder,
  • planeternes gravitationelle påvirkning (især fra Jupiter og Saturn) kan ændre banerne markant,
  • udstrømning af gas og støv fra selve kometen (non-gravitationelle kræfter) kan ændre dens bane, og
  • for kometer fra Oort-skyen kan passerende stjerner eller galaktisk tidevand også påvirke indfaldsbanen.

Kortperiodiske kometer kan ofte forudsiges med højere nøjagtighed, fordi de observeres flere gange og deres baner hurtigere bliver kendt og kan opdateres med nye observationer.

Navngivning af kometer

I mange tilfælde er kometerne opkaldt efter den person eller det team, der har opdaget dem. Shoemaker-Levy-kometerne blev for eksempel opkaldt efter Eugene Shoemaker, Carolyn Shoemaker og David Levy. Nogle kometer er navngivet efter den, der har beregnet eller fastslået deres baner, f.eks. 2P/Encke og 27P/Crommelin. For periodiske kometer anvendes ofte et nummerpræfiks, når en komets bane er tilstrækkelig velkendt og dens tilbagevenden bekræftet; så får den en betegnelse som f.eks. 1P/Halley (dvs. den første nummererede periodiske komet).

Ofte optræder det samme efternavn for flere kometer (f.eks. flere Shoemaker-Levy- eller NEAT-kometer). Minor Planet Center, som arbejder under International Astronomical Union, tildeler derfor entydige betegnelser som 181P/Shoemaker-Levy eller 192P/Shoemaker-Levy, hvor tallet angiver rækkefølgen blandt nummererede periodiske kometer. I dagligt sprog bruges nogle gange uformelle nummereringssystemer (f.eks. at 181P omtales som Shoemaker-Levy 6), hvilket kan give indtryk af huller i nummerserien — disse huller skyldes, at ikke-periodiske kometer (f.eks. C/1991 B1) benytter andre serier og kan optræde mellem de periodiske i opregningen.

Præfiks og formelle betegnelser

Når man navngiver en komet formelt, angives et bogstav før skråstregen ("/") som en del af betegnelsen. Almindelige præfikser er:

  • "C" for en ikke-periodisk komet
  • "P" er en periodisk komet
  • "D" er en komet, der er forsvundet eller opløst
  • "X" er en komet, for hvilken der ikke kan beregnes en pålidelig bane - normalt historiske kometer
  • "A" for et objekt, som man troede var en komet, men som i virkeligheden er en mindre planet.
  • "I" for interstellare objekter, som ikke er bundet til Solen (fx 1I/ʻOumuamua)

Nogle lister bevarer "C"-præfikset for kometer med meget lange baner (typisk længere end ~30 år) indtil deres tilbagevenden er bekræftet og orbitbestemmelsen er sikker. Den fulde formelle betegnelse for en komet kan også indeholde opdagelsesåret og en halv- månedskode efter IAU-reglerne (f.eks. C/1995 O1 for Hale–Bopp), mens nummereringen som nP/Navn gives, når kometen er periodisk og dens bane er fastlagt.

Praktisk betydning

For astronomer er korrekt baneberegning vigtig både for at kunne forudsige tilbagevenden og for at forstå kometernes oprindelse, dynamik og samspil med planeter. For amatørobservatører gør navngivningen og nummereringen det lettere at finde oplysninger om tidligere observationer og bygge videre på tidligere målinger.