Den kroatiske nationale modstandsbevægelse (kroatisk: Hrvatski narodni odpor, yderligere Odpor) var en militant og voldelig organisation dannet af Ustaše-emigranter. Organisationen opstod i kølvandet på Anden Verdenskrig og udsprang af den fascistiske Ustaše-bevægelse, som havde samarbejdet med aksemagterne og begået omfattende forbrydelser under krigen. Odpor havde som erklæret mål at ødelægge Jugoslavien og genoprette et uafhængigt Kroatien efter Ustaše-lederen Ante Pavelićs visioner og ideologiske linje, herunder tanker fra Mile Budak.

Grundlæggelse og lederskab

Organisationen blev grundlagt i 1955 af Vjekoslav Luburić, en tidligere Ustaše-officer og tidligere chefvagt i koncentrationslejren Jasenovac. Luburić var kendt for sin brutalitet under krigen og fortsatte som en central figur i den kroatiske emigrantmiljø efter krigen. Mens Luburić ledede Odpor, opretholdt organisationen tætte kontakter med andre højreekstreme og fascistiske netværk i Vesteuropa, herunder foreninger af nazistiske krigsveteraner i Tyskland og Spanien samt spanske fascistiske veteraner fra den såkaldte "Den Blå Garde".

Ideologi og retorik

Odpor omfavnede en radikal ultranationalistisk og antijugoslavisk ideologi, der kun adskilte sig marginalt fra klassisk Ustaše-tænkning. Organisationen fremhævede, at Jugoslavien var hovedårsagen til “den nuværende katastrofe” for kroaterne og erklærede, at enhver støtte til Jugoslavien var forræderi mod den kroatiske nation. I organisationens egen formulering lød det blandt andet:

"[Vi] betragter jugoslavismen og Jugoslavien som det største og eneste onde, der har forårsaget den nuværende katastrofe [...] Vi betragter derfor enhver direkte eller indirekte hjælp til Jugoslavien som forræderi mod den kroatiske nation [...] Jugoslavien skal tilintetgøres - det være sig med hjælp fra russerne eller amerikanerne, fra kommunister, ikke-kommunister eller antikommunister - med hjælp fra enhver, der er villig til at tilintetgøre Jugoslavien: tilintetgjort ved ordets dialektik eller med dynamit - men tilintetgjort for enhver pris."

Aktiviteter og kriminalitet

Odpor var involveret i en bred vifte af ulovlige og voldelige aktioner: afpresning, mordforsøg, flykapringer, bombeangreb og andre former for terror. Organisationen fungerede både som en politisk militant gruppe og som et netværk, der bevægede sig mellem legitime emigrantfunktioner og kriminelle kredse. Efter Luburićs død i 1969 søgte ledelsen at opbygge forbindelser til organiseret kriminalitet og andre paramilitære grupper, herunder forbindelser til La Cosa Nostra, den provisoriske irske republikanske hær og elementer af den kroatiske diaspora-kriminalitet i San Pedro (USA).

Odpor havde også en australsk afdeling med base i Melbourne, som var forbundet med hovedkvarteret i Spanien og andre Hrvastko/Ustaše-netværk i udlandet. Den australske afdeling blev ledet af Ustaše Srecko Blaz Rover.

Større aktioner

Organisationens mest kendte og spektakulære aktion var kapringen af et Trans World Airlines-fly den 10. september 1976 (TWA Flight 355). Fem Odpor-medlemmer omdirigerede flyet fra ruten New York–Chicago og fløj først til Newfoundland, dernæst til Island og til sidst til Paris. Samtidig havde gruppen anbragt en bombe på Grand Central Station i New York og udsendt krav til myndighederne. Efter at kravene blev efterkommet, blev bombeplaceringen oplyst, men bomben eksploderede eller blev forsøgt uskadeliggjort, hvilket resulterede i at en politimand blev dræbt og flere sårede. Da kaprerne erfarede dødsfaldet, overgav de sig til franske myndigheder i Paris.

Lederne af kapringen, Zvonko Bušić og hans kone Julienne Bušić, blev i maj 1977 dømt for flykapring og anklager relateret til mord og idømt livsvarigt fængsel. Julienne Bušić blev løsladt på prøveløsladelse i 1989. Zvonko Bušić undslap kortvarigt fra fængslet i marts 1987, men blev hurtigt tilbageholdt. Han blev prøveløsladt i juli 2008 og deporteret til Kroatien. Udnævnelsen af Julienne Bušić til diplomatisk rådgiver ved den kroatiske ambassade i USA under præsident Franjo Tuđman udløste protester fra bl.a. New York Patrolmen's Benevolent Association og fra Kathlyn Murray, enken efter den politibetjent, der døde i forbindelse med Grand Central-bomben.

I begyndelsen af 1980'erne gennemførte Odpor en række bombeangreb i USA, som dog ifølge rapporterne i nogle tilfælde ikke forårsagede personskader. Blandt registrerede angreb er:

  • et kontor tilknyttet en jugoslavisk bank i USA (17. marts 1980);
  • det private hjem hos den fungerende jugoslaviske ambassadør (3. juni 1980);
  • Manhattans højesteret i New York (23. januar 1981, rørbombe), en aktion gruppen varslede på forhånd;
  • Yugoslavian Airlines' kontor i New York City (4. juli 1981);
  • et rejsebureaukontor i Astoria, New York (4. juli 1982, rørbombe).

Organisationen er også blevet sat i forbindelse med andre angreb mod jugoslaviske mål, herunder Miro Barešićs drab på ambassadør Vladimir Rolović, bombeangreb mod biografer i Beograd, aktioner i Krajina under det kroatiske forår i 1971 og bombeangrebet mod JAT Flight 367 i 1972.

Forbud, publikationer og opløsning

Odpor blev forbudt i flere lande på grund af terroraktiviteter, herunder Tyskland, hvor myndighederne slog ned på gruppens aktiviteter i landet. Organisationen udgav desuden sit eget tidsskrift, Drina, som fungerede som formidlingskanal for dens ideologi og budskaber.

Med ændringerne i det politiske landskab i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne — især Jugoslaviens opløsning og Kroatiens uafhængighedsbevægelse — mistede Odpor sin rolle som anti-jugoslavisk eksilorganisation. Odpor ophørte officielt med at eksistere i 1991.

Samlet set repræsenterer Odpor en del af den post‑Anden Verdenskrigs historie om transnationale, højreekstreme netværk, der anvendte vold og terror for politiske mål, og som fastholdt en fortsat radikal nationalistisk og antijugoslavisk linje langt ind i efterkrigsårene.