Coffea (kaffe): Slægt af kaffeplanter — arter, dyrkning og anvendelse
Coffea (kaffe): Få overblik over arter, dyrkning, koffeinens rolle, bønner, anvendelser og produktionsudfordringer — fra arabica til robusta.
Coffea (kaffe) er en slægt af blomstrende planter i familien Rubiaceae. Ud af ca. 120 arter fremstiller vi kun kaffe af to hovedarter, nemlig Coffea arabica og C. canephora (ofte kaldet Robusta). Begge arter dyrkes i stort omfang i de tropiske dele af verden, hvor kaffe er en af de mest betydningsfulde råvareafgrøder og for nogle lande det vigtigste eksportprodukt.
Beskrivelse
Coffea er typisk buske eller små træer, oprindeligt hjemmehørende i det subtropiske og tropiske Afrika og det sydlige Asien. Planterne bærer hvide, velduftende blomster og røde til gule bær (kaldet kaffekirsebær), hver med normalt to frø — de såkaldte "bønner" i kaffehandelen. Nogle bær indeholder kun ét frø (peaberry), hvilket kan være eftertragtet i visse kaffekvaliteter.
Vigtige arter og sorter
De to kommercielt vigtigste arter har forskellige egenskaber:
- Coffea arabica: Giver ofte højere smagskvalitet og et bredere aromaudtryk. C. arabica er genetisk en allotetraploid (flere kromosompar) og kræver typisk højere beliggenheder og mere tempererede forhold. Kendte varianter og sorter inkluderer Typica, Bourbon, Geisha (Gesha), SL28/SL34 og mange høstresistente kryds som Catimor og Catuai.
- Coffea canephora (Robusta): Mere robust over for sygdomme og varme, dyrkes ofte i lavere højder. Indholdet af koffein er generelt højere, og bønnerne giver en kraftigere, mere bitter smag ofte brugt i espresso-blandinger og instant-kaffe.
Dyrkning og høst
Coffea-planter dyrkes både som monokulturer i fuld sol og i skovlignende agroforestry-systemer med skyggetræer. Skygge-dyrkning kan fremme biodiversitet, mindske erosion og forbedre jordens frugtbarhed, mens soleksponering ofte øger kortsigtet udbytte. Jordbund, højdemeter over havet, nedbør og temperatur bestemmer kvalitet og smagsprofil: højere, køligere områder giver typisk langsommere modning og mere komplekse aromaer.
Høst sker enten ved plukning af enkelte modne kirsebær (selective picking) i højkvalitetsproduktion eller ved mekanisk/stripping-høst, hvor hele grene ryddes. Efter høst følger forarbejdning (se næste afsnit), og korrekt håndtering er afgørende for smagskvalitet.
Forarbejdning og anvendelse
Der er flere hovedmetoder til forarbejdning af kaffebær:
- Vasket (washed): Frugtkødet fjernes inden fermentering og vask, hvilket ofte fremhæver syrlighed og klarhed i smagen.
- Tørret (natural): Bærrene tørres hele med frugtkød intakt, hvilket kan give sødere, frugtigere aromaer.
- Honning (honey) og hybridmetoder: Delvist fjernet frugtkød før tørring giver smagsprofiler mellem washed og natural.
Efter tørring renses bønnerne, sorteres og ristes. Ristning ændrer kemisk sammensætning og udvikler aromaer og smag; fra lys til mørk ristning er der stort spillerum. Ristede bønner bruges i drikke som espresso, filterkaffe, pressokaffe m.v. Ud over de klassiske drikke bruges frugten og bladene også: Både frugt og blade indeholder koffeinet og kan brygges til en te kendt som "kaffekirsebærte" (cascara). Frugten anvendes også i forskellige læskedrikke og ekstrakter.
Kemi og sundhed
Koffeinet fungerer som et naturligt planteforsvar mod planteædere og findes i bær, frø og blade. Udover koffein indeholder kaffebønner en kompleks blanding af forbindelser: klorogensyrer, lipider, sukkerstoffer, aromatiske forstadier og mineraler, som påvirker smag og biologisk virkning. Moderat kaffeforbrug er i mange studier blevet koblet til visse sundhedsmæssige fordele, mens højt indtag kan give bivirkninger som søvnbesvær og hjertebanken hos sensitive personer.
Skadedyr og sygdomme
Flere skadedyr og sygdomme truer kaffeproduktionen og kan kraftigt reducere udbyttet:
- Kaffebladssvamp (Coffee leaf rust), forårsaget af Hemileia vastatrix, har historisk og fortsat stor betydning, især for C. arabica.
- Kaffebærborer (Hypothenemus hampei) angriber bær og forringer kvaliteten af bønnerne.
- Andre problemer inkluderer forskellige skadedyr som nematoder, nogle Lepidoptera-larver (som spiser blade) samt bakterier og virussygdomme.
Bekæmpelse omfatter integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM): modstandsdygtige sorter, biologisk kontrol, korrekt gødning, god hygiejne i plantager, skygge- og vandstyring samt, hvor nødvendigt, kemiske midler. Klimaændringer øger udfordringerne ved at ændre udbredelse af sygdomme og insektangreb.
Økonomisk og kulturel betydning
Kaffe er en hjørnesten i økonomien i mange udviklingslande. De største producenter (målt på ton) er Brasilien, Vietnam, Colombia, Indonesien og Etiopien. Millions af mennesker er direkte eller indirekte afhængige af kaffe for indkomst, fra småbønder til arbejdere i forarbejdning og eksport. Kaffe har også stor kulturel betydning i form af ritualer, sociale mødesteder (kaffehuse) og gastronomi.
Miljø og fremtidsperspektiver
Kaffedyrkning kan både støtte og belaste miljøet. Skyggebaserede systemer fremmer biodiversitet og kulstoflagring, mens intensiv, solbaseret dyrkning kan medføre skovrydning, tab af biodiversitet og øget brug af pesticider. Klimaændringer forventes at flytte egnede dyrkningsområder opad i højden og reducere arealer egnet til høj kvalitets C. arabica, hvilket fremhæver behovet for avl af resistente sorter, bæredygtige dyrkningsmetoder og agroøkologiske løsninger.
Samlet set er Coffea en kompleks og globalt vigtig plantegruppe — fra botanisk mangfoldighed og kemisk rigdom til økonomiske og kulturelle konsekvenser — med store udfordringer og muligheder for fremtidig bæredygtig produktion.
Historie
i Europa Kaffe kom ind i Europa ad to veje, gennem landhandel i Det Osmanniske Rige og gennem søhandel fra havnene i Yemen og på Afrikas Horn. Var.
Den blev også rejst her i landet. Omkring 1650 e.Kr. blev kaffe importeret til England, og der blev oprettet kaffehuse i Oxford og London.
Dyrkningen af kaffeplanter i England startede på samme tid, men skadedyr og det kolde vejr i regionen ødelagde kaffeplanterne, og briterne måtte gå over til te-dyrkning i stedet for kaffedyrkning, som var den første i Europa til at dyrke kaffe som drikkevare. Muslimer blev betragtet med mistillid, men det siges, at omkring år 1600 nød pave Clemens VIII en kop kaffe så meget, at han betragtede det som en stor fejltagelse, at det var muslimernes monopol på kaffe, og han krævede at "døbe" den. Kaffedrikkeriet i Østrig steg dramatisk efter nederlaget ved belejringen af Wien i 1683 og konfiskeringen af deres store kaffereserver.
Før begyndelsen af det 18. århundrede var brugen af kaffedrikke almindelig i hele Europa. De europæiske lande introducerede denne plante til tropiske områder, så disse lande kunne dyrke og masseproducere kaffeplanter. I Europa, ligesom i Mellemøsten og i det store Iran, blev kaffehusene et sted for socialt samvær, studier og meningsudveksling om aktuelle emner. En anden lighed var muligheden for at gøre dem til et samlingssted for uønskede elementer og vandaler. Charles II, kong af England, indførte kaffehuse som "steder for forrædere at mødes og sprede vulgær sladder om hans Majestæt og hans ministre". I det 18. århundrede havde det berømte kaffehus i Paris, Café Procope, faste kunder som Mara, Danton og Robespierre, der planlagde revolutionen der under den franske revolution
Spørgsmål og svar
Sp: Hvilken slægt tilhører kaffe?
Svar: Kaffe tilhører slægten Coffea.
Spørgsmål: Hvor mange arter af Coffea bruges til at lave kaffe?
Svar: Kun to arter af Coffea, Coffea arabica og C. canephora, bruges til at lave kaffe.
Spørgsmål: Hvor er planten hjemmehørende?
Svar: Planten er hjemmehørende i det subtropiske Afrika og det sydlige Asien.
Sp: Hvad bruges koffeinen i kaffebønner til?
Svar: Koffein i kaffebønner er en form for naturligt planteforsvar mod planteædere. Det beskytter plantens frø mod at blive spist af dyr.
Spørgsmål: Hvilke andre anvendelsesmuligheder har frugten ud over at lave te?
A: Frugten kan også bruges i mange typer læskedrikke.
Spørgsmål: Er der skadedyr, der angriber planterne og påvirker produktionen?
Svar: Ja, flere skadedyr angriber planterne og påvirker kaffeproduktionen.
Spørgsmål: Er der nogen Lepidoptera-arter (sommerfugle eller møl), der bruger kaffe som fødekilde?
A: Ja, nogle Lepidoptera-arter bruger kaffe som fødekilde for deres larver.
Søge