Klimafølsomhed | Jorden bliver varmere, fordi mennesker udleder drivhusgasser i atmosfæren

Hvor følsomt er klimaet?

Klimaforskerne kender ikke klimafølsomheden særlig godt, men de mener, at den sandsynligvis ligger mellem 1,5 °C og 4,5 °C. Så hvis atmosfæren havde dobbelt så meget CO₂ som i 1750, ville Jorden sandsynligvis være mellem 1,5 °C og 4,5 °C varmere efter tusinder af år.

 

Hvordan kan vi vide det?

Der er tre måder at forsøge at finde frem til klimafølsomheden på. Den første måde er at se på de temperaturmålinger, der er foretaget hvert år siden 1750, og sammenligne dem med målinger af, hvor meget drivhusgas der var i atmosfæren på samme tidspunkt. Den anden måde er at forsøge at finde ud af, hvor meget drivhusgas der var, og hvad temperaturen var i den fjerne fortid, før man begyndte at måle dem. F.eks. ved at måle, hvor meget CO₂ der er i små luftbobler, der er fanget dybt inde i iskapper for tusinder af år siden. Den tredje måde er at lave modeller af klimasystemet i computere.

 

Hvorfor er det vigtigt at vide bedre, hvor følsomt klimaet er?

Parisaftalen skal holde den globale opvarmning under 2 °C. Hvis klimaet er meget følsomt, bliver det meget vanskeligt, så måske bør folk og lande hurtigere gå over til at bruge renere energi. Men hvis klimaet ikke er meget følsomt, ville det måske være spild af penge at holde op med at bruge de kulfyrede kraftværker, som stadig er næsten nye. Så det er meget vigtigt at finde ud af mere præcist, hvad klimafølsomheden er.

 

Hvorfor er det svært at finde ud af det?

Det er svært at finde ud af, hvor følsomt klimaet er, for efter at drivhuseffekten har gjort Jorden en smule varmere, er der en masse forskellige former for feedback, som kan gøre opvarmningen hurtigere eller langsommere. For eksempel fordamper varmen mere vand fra havet, og denne vanddamp er i sig selv en drivhusgas, hvilket gør Jorden endnu varmere. Forskerne er ret sikre på, at de fleste tilbagekoblinger gør opvarmningen hurtigere: men fordi tilbagekoblingerne er så komplicerede, forstår de dem ikke særlig godt, og nogle gange er deres computere ikke hurtige nok til at foretage tilstrækkelige beregninger til at få et godt svar. Det projekt, hvor de arbejder sammen for at forstå det bedre, kaldes Coupled model intercomparison project (CMIP). En af de ting, som de forsøger at forstå bedre, er skyer, fordi de kan gøre en stor forskel.

 
Dette diagram viser den generelle idé om klimafølsomhed. Når mennesker udleder CO2 , gør det jorden varmere. Denne opvarmning bliver større af de fleste feedback. Der er mange forskellige former for feedback. Når den første smule varme smelter noget is, som reflekterede meget sollys, kan sollyset skinne på havet, som tidligere lå under isen, og gøre havet varmere.  

Forskellige måder at tale om klimafølsomhed på

Folk, der tænker på det 21. århundrede, vil måske tale om klimafølsomhed på en anden måde end folk, der tænker på tusinder af år i fremtiden.

Når CO2 holder op med at stige

Hvis CO₂ stiger gradvist med 1 % hvert år, er den forbigående klimarespons (TCR) stigningen i temperaturen det år, hvor den er fordoblet. Dette er sandsynligvis mellem 1 °C og 2,5 °C. Fordi dette svarer lidt til det, der kan ske i dette århundrede, er det måske den mest nyttige måde for de fleste mennesker at tale om klimafølsomhed på, når de taler om Parisaftalen.

Når temperaturen i havet er lige så høj som temperaturen i atmosfæren

Men det meste af den ekstra varme opvarmer havene, og efter at CO₂ er holdt op med at stige, forlader noget af denne varme havene og fortsætter langsomt med at opvarme atmosfæren i tusindvis af år. Ligevægtsklimafølsomheden (ECS) er den temperatur, som Jorden ville nå op på, når atmosfæren igen var kommet i balance med havene, hvis CO₂ stoppede med at stige, men forblev på det dobbelte niveau.