Kædemusling
Kædepikkeren (videnskabeligt navn Esox niger) har en række kælenavne som f.eks. græs-pikker, Jack og østlig pikker. Kædepikkeren er en ferskvandsfisk og det mindste medlem af Esox-familien (gedde). Den er hjemmehørende i bifloder fra Atlanterhavet og Golfkysten. Kædepikkeren er blevet indført i Ontariosøens og Eriesøens afvandingsområder samt andre steder. De findes i lavvandede grødebassiner i søer, vandløb og floder med og uden tidevand. De er bagholdsfødere, der slår til mod alt, hvad der svømmer i nærheden af dem. De æder hovedsagelig i dagtimerne.
Esox niger Kædemusling
Fysisk beskrivelse
Kædemusling har samme torpedoform som muskellunge og gedde. De har andre tegninger end deres familiemedlemmer. De har et kædelignende mønster af mørke markeringer på en gullig til grønlig krop. Det er dette mønster, som de har fået deres navn efter. Ligesom andre gedder har de en gaffelformet halefinne og et langt spidst hoved. Kædetorsk har en mørk streg under hvert øje. Øjenfarven er gul eller gullig. De kan leve op til 10 år.
Levesteder og foder
I farvande, der ikke deles med gedder eller moskusfisk, kan der være masser af kædepikkefisk. De foretrækker lavvandede grødebassiner og nedsænkede træer, lemmer eller menneskeskabte strukturer. Det kan være havnepæle eller riprap. Pikkefisk lægger deres bytte i baghold. De spiser andre fisk, frøer, krebs og små pattedyr. Unge pighvarrer spiser vandinsekter og små krebsdyr. I vintermånederne flytter de voksne fisk til dybere vand.
Gydningen begynder, når vandtemperaturen nærmer sig 50°F. I modsætning til andre geddefamilier er kædepikkeræg klæbrige, og æggene klæber fast til undervandsgræs. Hunnerne lægger op til 50.000 æg. I modsætning til andre fisk bliver kædepikkeren ikke tilbage for at vogte sine yngel.
Lystfiskeri
Kædemørbrad er ikke så populær som andre vildtfisk. Et stort antal bliver fanget ved et uheld, mens man fisker efter andre fisk. Men de er populære blandt isfiskere om vinteren. Kædepikkefisk er en meget god kampfisk. Enhver, der får en på krogen, kan se frem til en spændende kamp. De vil angribe en levende minnow eller enhver agn, der ligner en sådan. I Canada kaldes valleyer for "pickerel", hvilket nogle gange forvirrer identifikationen. Men en walleye og en gedde er meget forskellige i udseende.
Verdensrekorden for en kædehaj er på 9 pund og 6 ounces. Den blev fanget i Georgia i 1961. Kædepikker bliver sjældent længere end 36 tommer.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det videnskabelige navn på kædepikkefisk?
A: Det videnskabelige navn på kædepikkeren er Esox niger.
Spørgsmål: Hvad er nogle af kælenavnene for kædepikker?
A: Nogle af kælenavnene for kædepikker er græspikker, Jack og Eastern pickerel.
Spørgsmål: Er kædepikke en ferskvands- eller saltvandsfisk?
A: Chain pickerel er en ferskvandsfisk.
Spørgsmål: Hvad er den mindste fisk i Esox-familien?
A: Kædefisk er det mindste medlem af Esox-familien (geddefisk).
Sp: Hvor er kædehajfisk hjemmehørende?
Svar: Kædefisk er hjemmehørende i bifloder fra Atlanterhavet og Golfkysten.
Sp: Hvor er kædehajle ellers blevet indført?
Svar: Kædepikkefisk er blevet introduceret i Ontariosøens og Eriesøens afvandingsområder samt andre steder.
Spørgsmål: Hvilken slags miljø foretrækker kædepikkefisk?
A: Kædepikker findes i lavvandede grødebassiner i søer, vandløb og floder med og uden tidevand.
