Esox niger – lille nordamerikansk ferskvandsgedde (chain pickerel)
Esox niger (kædepikkeren) – lille nordamerikansk ferskvandsgedde. Lær om udseende, udbredelse, jagtadfærd og indførsler i sø- og flodsystemer.
Kædepikkeren (Esox niger) har en række kælenavne som f.eks. græs-pikker, Jack og østlig pikker. Kædepikkeren er en ferskvandsfisk og det mindste medlem af geddefamilien (Esox). Den er hjemmehørende i bifloder fra Atlanterhavet og Golfkysten, men er også blevet indført i flere andre vand systemer, herunder Ontariosøens og Eriesøens afvandingsområder. Kædepikkere findes især i lavvandede, vegetationsrige områder i søer, vandløb og floder, både med og uden tidevand. De er klassiske bagholdsfødere, som venter skjult i planter eller strukturer og slår til mod alt, hvad der svømmer i nærheden; de æder oftest om dagen.
Udseende og kendetegn
- Størrelse: Typisk 20–40 cm lange, men individer kan nå op imod omkring 60–65 cm i sjældne tilfælde.
- Kropsform: Slank, forlænget krop med en spids snude og tænderig mund – bygget til hurtige hug og indtagelse af bytte.
- Farvemønster: Navnet refererer til det kædelignende (retikulære) mønster af mørke, sammenhængende eller netagtige markeringer på en lysere baggrund langs kroppens sider. Der er ofte en mørk tværstreg eller "øjebar" under øjet.
- Finner: Dorsal- og analfinner sidder langt tilbage på kroppen, hvilket hjælper til hurtige spring fremad fra stillestående position.
Levevis og adfærd
- Føde: Kædepikkere er opportunistiske rovdyr. De æder mindre fisk, yngel, padder, krebsdyr og til tider små fugle eller pattedyr, der kommer tæt på vandoverfladen.
- Jagtmetode: Som bagholdsfødere benytter de vegetationsskjul til at tage byttet med et hurtigt udbrud af hastighed.
- Aktivitetstid: Primært dagaktive, men kan også være aktive ved svag skumring afhængigt af fødeudbud og temperatur.
- Reproduktion: Gyder i foråret, når vandtemperaturen stiger. Æggene lægges i vegetation eller på lavt vand; der ydes ingen forældreomsorg, og mange æg og yngel går tabt til rovdyr.
Udbredelse og introduktion
Kædepikkeren er oprindeligt udbredt i østkystens og Golfkystens afvandingsområder i Nordamerika. På grund af menneskelig flytning og introduktioner findes den også i andre systemer, bl.a. i dele af Ontariosøens og Eriesøens afvandingsområder. Hvor den indføres, kan den påvirke lokale bestande ved at konkurrere om føde og direkte prædere på mindre hjemmehørende arter.
Betydning for økosystem og forvaltning
- Økologisk påvirkning: Introducerede populationer kan ændre fødenet ved at reducere antal småfisk og yngel af hjemmehørende arter. Effekten varierer med habitatets struktur og artsdiversitet.
- Fiskeri: Kædepikkeren er populær blandt lystfiskere pga. sin kamplyst og tilgængelighed i vegetationsrige områder. Den fanges med små kunstagn, spinnere, jiggede bløde agn og levendefisk.
- Forvaltning: I indsatte områder kan kontrol og overvågning være nødvendig for at beskytte lokale bestande. I oprindelige udbredelsesområder betragtes arten generelt som stabil.
Særlige bemærkninger
- Ligner andre gedder: Mindre end sildiggedde og muskelunge; kendetegnet ved kædemønsteret og den mindre størrelse. Ved identifikation er markeringer, kropsform og finnens placering nyttige kendetegn.
- Bevaringsstatus: Globalt betragtes kædepikkeren ikke som truet (IUCN: Least Concern), men lokale populationer kan påvirkes af miljøændringer og introduktion af arter.
- Sundhed: Som andre fisk kan kædepikkere være vært for parasitter og sygdomme, og de kan fungere som reservoir for visse patogener i et habitat.
Samlet set er Esox niger en tilpasningsdygtig, effektiv rovfisk, der spiller en vigtig rolle i vegetationsrige ferskvandssystemer. Hvor den er indført, kræver dens tilstedeværelse opmærksom for at undgå negative effekter på hjemmehørende arter og økosystemfunktion.
Esox niger Kædemusling
Fysisk beskrivelse
Kædemusling har samme torpedoform som muskellunge og gedde. De har andre tegninger end deres familiemedlemmer. De har et kædelignende mønster af mørke markeringer på en gullig til grønlig krop. Det er dette mønster, som de har fået deres navn efter. Ligesom andre gedder har de en gaffelformet halefinne og et langt spidst hoved. Kædetorsk har en mørk streg under hvert øje. Øjenfarven er gul eller gullig. De kan leve op til 10 år.
Levesteder og foder
I farvande, der ikke deles med gedder eller moskusfisk, kan der være masser af kædepikkefisk. De foretrækker lavvandede grødebassiner og nedsænkede træer, lemmer eller menneskeskabte strukturer. Det kan være havnepæle eller riprap. Pikkefisk lægger deres bytte i baghold. De spiser andre fisk, frøer, krebs og små pattedyr. Unge pighvarrer spiser vandinsekter og små krebsdyr. I vintermånederne flytter de voksne fisk til dybere vand.
Gydningen begynder, når vandtemperaturen nærmer sig 50°F. I modsætning til andre geddefamilier er kædepikkeræg klæbrige, og æggene klæber fast til undervandsgræs. Hunnerne lægger op til 50.000 æg. I modsætning til andre fisk bliver kædepikkeren ikke tilbage for at vogte sine yngel.
Lystfiskeri
Kædemørbrad er ikke så populær som andre vildtfisk. Et stort antal bliver fanget ved et uheld, mens man fisker efter andre fisk. Men de er populære blandt isfiskere om vinteren. Kædepikkefisk er en meget god kampfisk. Enhver, der får en på krogen, kan se frem til en spændende kamp. De vil angribe en levende minnow eller enhver agn, der ligner en sådan. I Canada kaldes valleyer for "pickerel", hvilket nogle gange forvirrer identifikationen. Men en walleye og en gedde er meget forskellige i udseende.
Verdensrekorden for en kædehaj er på 9 pund og 6 ounces. Den blev fanget i Georgia i 1961. Kædepikker bliver sjældent længere end 36 tommer.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det videnskabelige navn på kædepikkefisk?
A: Det videnskabelige navn på kædepikkeren er Esox niger.
Spørgsmål: Hvad er nogle af kælenavnene for kædepikker?
A: Nogle af kælenavnene for kædepikker er græspikker, Jack og Eastern pickerel.
Spørgsmål: Er kædepikke en ferskvands- eller saltvandsfisk?
A: Chain pickerel er en ferskvandsfisk.
Spørgsmål: Hvad er den mindste fisk i Esox-familien?
A: Kædefisk er det mindste medlem af Esox-familien (geddefisk).
Sp: Hvor er kædehajfisk hjemmehørende?
Svar: Kædefisk er hjemmehørende i bifloder fra Atlanterhavet og Golfkysten.
Sp: Hvor er kædehajle ellers blevet indført?
Svar: Kædepikkefisk er blevet introduceret i Ontariosøens og Eriesøens afvandingsområder samt andre steder.
Spørgsmål: Hvilken slags miljø foretrækker kædepikkefisk?
A: Kædepikker findes i lavvandede grødebassiner i søer, vandløb og floder med og uden tidevand.
Søge