Den Store Mur (CfA2): Definition af universets store superstruktur

Opdag Den Store Mur (CfA2): universets enorme superstruktur af galakser, 500+ mio lysår lang — opdaget 1989; indsigt i mørkt stof, kosmologi og storskala struktur.

Den Store Mur (CfA2) er en af de største kendte superstrukturer i universet. Den blev opdaget i 1989 på baggrund af rødforskydningsdata fra CfA (Center for Astrophysics)–surveyet og er ofte omtalt som CfA2 Great Wall.

Opdagelse og observation

Opdagelsen blev fremsat af Margaret Geller og John Huchra ved analyse af positions- og rødforskydningsmålinger af tusindvis af galakser. Ved at måle rødforskydningen kan astronomer anslå afstande (via Hubbles lov) og dermed skabe et tredimensionelt kort over nærområdets galakses fordeling. Den Store Mur fremtrådte som en sammenhængende væg af galakser i disse kartografier.

Egenskaber

• Afstand: strukturen ligger cirka 200 millioner lysår fra os.
• Mål: muren er ekstremt aflang — over 500 millioner lysår lang, omkring 300 millioner lysår bred, men kun cirka 15 millioner lysår tyk. For at give tal i andre enheder svarer dette groft til ~150 Mpc i længde, ~90 Mpc i bredde og ~5 Mpc i tykkelse.
• Sammensætning: den består af galaksehobe og superklynger samt mindre filamenter af galakser. I enkelte regioner indgår kendte klynger som Coma-superhoben i samme overordnede struktur.

Baggrund: kosmisk struktur og mørkt stof

I den gængse model for strukturudvikling dannes store vægge, filamenter og tomrum som en del af det såkaldte kosmiske netværk. Disse strukturer følger i store træk strenge af mørkt stof, som gennem sin tyngdekraft trækker baryonisk (normalt) stof med sig. Det er dette baryoniske stof — stjerner, gas og galakser — vi observerer, og som danner de lange, tynde vægge og filamenter.

Begrænsninger i observationen

Vi kender ikke den præcise udstrækning af muren, fordi vores udsyn i visse retninger er blokeret af Mælkevejen og dens galaktiske plan. Gassen og støvet i Mælkevejen skaber den såkaldte undvigelseszone, hvor baggrundsgalakser er vanskelige at se. Dette gør det umuligt med nuværende data at afgøre, om muren slutter brat eller fortsætter ind i områder, vi ikke kan observere.

Betydning og moderne kontekst

Den Store Mur var et tidligt og slående bevis på universets store skala‑struktur og illustrerede, at galakser ikke fordeler sig jævnt, men samler sig i sammenhængende systemer. I årene efter CfA2 er større og dybere surveys (fx Sloan Digital Sky Survey) kortlagt endnu større sammenhænge, f.eks. Sloan Great Wall, men CfA2-muren forbliver et vigtigt referenceeksempel.

Teoretisk betydning: Nogle gange diskuteres hvorvidt meget store strukturer udfordrer den kosmologiske princip (at universet er homogent og isotropt i stor skala). Indtil videre er sådanne strukturer generelt forenelige med ΛCDM‑modellen, idet de kan opstå som sjældne, men mulige, udsving i den statistiske fordeling af materie.

Fremtidige undersøgelser

Moderne og kommende rødforskyndingsundersøgelser (større spektroskopiske kartlægninger og dybe infrarøde målinger) forbedrer vores evne til at kortlægge områder tæt på Mælkevejen og bagved den. Det kan afsløre om Den Store Mur fortsætter, brydes op i mindre strukturer eller forbinder sig med endnu større elementer af det kosmiske netværk.

Kort sagt: Den Store Mur (CfA2) er et af de mest markante eksempler på universets store skala‑struktur — en enorm væg af galakser, formet langs mørkt stof, opdaget gennem rødforskydningskartografi og stadig aktivt studeret for at forstå kosmos' arkitektur.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den store mur?

Spørgsmål: Hvor lang er den store mur?

Spørgsmål: Hvor bred er den store mur?

Spørgsmål: Hvor tyk er den store mur?

Spørgsmål: Hvordan blev den store mur opdaget?

Spørgsmål: Hvorfor er det umuligt at finde ud af, om muren slutter eller fortsætter videre?

Spørgsmål: Hvad er standardmodellen for universets udvikling?

Søg efter bogstav