Carnac-stenene | den største samling af megalithiske stående sten i verden

Tilpasninger

Der er tre store grupper af stenrækker - Ménec, Kermario og Kerlescan - som måske engang har udgjort en enkelt gruppe, men som er blevet opsplittet efterhånden som stenene blev fjernet til andre formål.

Ménec-justeringer

Elleve konvergerende rækker af menhirs, der strækker sig over 1.165 gange 100 meter (3.822 gange 328 fod). I begge ender er der, hvad der kan være resterne af stencirkler. Ifølge turistkontoret er der en "cromlech med 71 stenblokke" i den vestlige ende og en meget ødelagt cromlech i den østlige ende. De største sten, ca. 4 meter høje, ligger i den bredere vestlige ende; stenene bliver så små som 0,6 m høje langs hele linjeføringen, før de vokser i højde igen mod den yderste østlige ende.

Kermario (De dødes hus) tilpasning

Dette vifteformede layout går igen lidt længere mod øst i Kermario-systemet. Den består af 1029 sten i ti kolonner, der er ca. 1 300 m lange. En stencirkel i den østlige ende, hvor stenene er kortere, blev afsløret ved hjælp af luftfotografering.

Kerlescan-justeringer

En mindre gruppe på 555 sten, længere øst for de to andre steder. Den består af 13 rækker med en samlet længde på ca. 800 meter, der varierer i højde fra 80 cm til 4 m. Yderst mod vest, hvor stenene er højest, er der en stencirkel med 39 sten. Der kan også være en anden stencirkel mod nord.

Petit-Ménec-retningslinjer

En meget mindre gruppe længere øst for Kerlescan, der ligger i kommunen La Trinité-sur-Mer. De ligger nu i skove, og de fleste er dækket af mos og vedbend.

Tumuli

Der er flere tumuli, jordhøje, der er bygget op over en grav. I dette område har de generelt en gang, der fører til et centralt kammer, som engang indeholdt neolitiske genstande.

Saint-Michel

Tumulus Saint-Michel blev bygget mellem 5000 f.Kr. og 3400 f.Kr. Den er 125 x 60 m (410 x 197 ft) ved sin base og 12 m (39 ft) høj. Den krævede 35.000 kubikmeter sten og jord. Dens funktion var den samme som pyramiderne i Egypten: en grav for medlemmerne af den herskende klasse. Den indeholdt forskellige gravgaver, f.eks. 15 stenkister, keramik og smykker, hvoraf de fleste i dag opbevares af det forhistoriske museum i Carnac. Den blev udgravet i 1862 af René Galles med en række lodrette gruber, der blev gravet 8 m ned i jorden. Le Rouzic udgravede den også mellem 1900 og 1907 og opdagede graven og stenkisterne.

Der blev bygget et kapel på toppen i 1663, men det blev genopbygget i 1813, før det blev ødelagt i 1923. Den nuværende bygning er en identisk rekonstruktion af kapellet fra 1663, som blev bygget i 1926.

Moustoir

Den er også kendt som Er Mané og er en 85 m lang, 35 m bred og 5 m høj gravkammer. Den har en dolmen i den vestlige ende og to grave i den østlige ende. En lille menhir, der er ca. 3 m høj, ligger i nærheden.

47°36′43″N 3°03′39″W / 47.6119°N 3.0608°W / 47.6119; -3.0608

Dolmens

Der er adskillige dolme spredt rundt omkring i området. Disse dolme anses generelt for at have været grave, men den sure jordbund i Bretagne har eroderet knoglerne væk. De blev bygget med flere store sten, der støttede en "topsten", og blev derefter begravet under en jordhøj. I mange tilfælde er højen ikke længere til stede, nogle gange på grund af arkæologiske udgravninger, og kun de store sten er tilbage, i forskellige tilstande af ødelæggelse.

• Er-Roc'h-Feutet: Nord, nær Chapelle de La Madelaine. Har et helt dækket tag.
• La Madelaine: 47°37′15″N 3°02′54″W / 47.6208°N 3.0482°W / 47.6208; -3.0482 En stor dolme på 12 x 5 m (39 x 16 ft), med en 5 m (16 ft) lang knækket topsten. Den er opkaldt efter den nærliggende Chapelle de La Madelaine, som stadig bruges.
• Kercado: En sjælden dolmen, der stadig er dækket af sin oprindelige stenhøj. Syd for Kermario-linjen er den 25-30 meter bred, 5 meter høj og har en lille menhir på toppen. Tidligere omgivet af en cirkel af små menhirs 4 m (13 ft) ude, er hovedgangen 6,5 m (21 ft) lang og fører til et stort kammer, hvor der blev fundet mange artefakter, herunder økser, perler, pilespidser og keramik. Det blev bygget omkring 4600 f.Kr. og brugt i ca. 3.000 år.
• Mané Brizil
• Kerlescan: En omtrent rektangulær høj med kun en enkelt topsten tilbage. Den er rettet fra øst til vest med en indgang til en passage mod syd.
• Kermarquer: På en lille bakke, har to separate kamre.
• Mané-Kerioned (nissehøjen eller Grotte de Grionnec): En gruppe af tre dolme med en unik udformning i Bretagne, som engang var dækket af en tumulus. Mens de fleste grupper af dolme er parallelle, er disse placeret som en hestesko. Den største af de tre ligger mod øst og er 11 meter høj.
• Crucuno: En "klassisk" dolmen med en 40 tons tung, 7,6 meter høj tablesten, der hviler på ca. 1,8 m høje søjler. Før 1900 var den forbundet med en gang, der gjorde den 24 m lang.

Andre formationer

Der er nogle enkelte menhirs og mindst én anden formation, som ikke passer ind i ovenstående kategorier.

Manio firekant

Et arrangement af sten, der danner omkredsen af et stort rektangel. Oprindeligt var det en "tertre tumulus" med en central høj, den er 37 m lang og er rettet mod øst af nordøst. Firkantet er 10 m (33 ft) bredt mod øst, men kun 7 m (23 ft) bredt mod vest.

Manio gigant

I nærheden af den firsidede sten er der en enkelt massiv menhir, som nu er kendt som "Giant". Den er over 6,5 m høj og blev genopført omkring 1900 af Zacharie Le Rouzic og har udsigt over den nærliggende Kerlescan-linje.

47°36′12″N 3°03′22″W / 47.6034°N 3.056°W / 47.6034; -3.056  

Manio "Giant".  


Crucuno dolmen  


Manio-kvadrilaterale arrangement.  


Gravhøjen Er-Roc'h-Feutet. En inskription ved siden af hver stenformation erklærer, at den tilhører staten Frankrig.  


Kerlescan-justering  


Tumulus af Saint-Michel  


Sten i Kermario-stillingen  


Ménec-tilpasning  


Tilpasning af Kermario