Chehel Sotoun (eller "Chihil Sutun") er en pavillon i Isfahan, Iran. Den ligger midt i en park for enden af et langt bassin og er en fremtrædende repræsentant for den safaviske paladsarkitektur. Bygningen blev opført i midten af 1600-tallet af Shah Abbas II som et sted til underholdning, officielle receptioner og ceremonier. I dette palads modtog Shah Abbas II og hans efterfølgere dignitarer og ambassadører, både på terrassen og i de statelige receptionssale.
Arkitektur og navn
Navnet, der betyder "fyrre søjler" på persisk, henviser til de tyve slanke træsøjler, der bærer indgangspavillonen. Når søjlerne reflekteres i springvandets vand, giver spejlingseffekten indtryk af fyrre søjler — déraf navnet. Pavillonens store, åbne facade vender ud mod et langt rektangulært bassin, hvilket skaber en aksial komposition, der er karakteristisk for persiske haver og paladser.
Interiør, malerier og keramik
Indvendigt er Chehel Sotoun kendt for sine rigt dekorerede sale med fresker, miniaturemalerier og keramiske paneler. Mange af motiverne skildrer historiske begivenheder, hoflivet, jagtscener og allegoriske eller poetiske temaer i traditionel persisk miniaturestil. De detaljerede malerier og keramiske dele viser både kunstnerisk finesse og et ønske om at føre traditioner og historier videre.
Mange af de keramiske paneler og enkelte kunstværker fra paladset er i tidens løb endt i samlinger og museer uden for Iran, hvilket har gjort det historiske kunstneriske indhold kendt internationalt.
Haven og verdensarv
Chehel Sotoun er placeret i en formelt anlagt have, der følger principperne for den persiske have med vandakse, symmetri og afgrænsede haveområder. Paladset og haven er en del af den gruppe af ni iranske haver, som UNESCO har samlet under navnet "Den persiske have" og anerkendt som verdensarv. Chehel Sotoun fremhæves her for sin sammenhæng mellem arkitektur, haveanlæg og vand — elementer, der tilsammen udtrykker æstetik og funktion i persisk havekunst.
Kulturel betydning og bevarelse
Chehel Sotoun er i dag et vigtigt kulturhistorisk monument og en af Isfahans mest besøgte seværdigheder. Bygningen og haven har gennemgået restaureringer for at bevare de maleriske dekorationer og den oprindelige arkitektoniske struktur. Anlægget fungerer både som turistmål og som et eksempel på Safavidernes æstetik og ceremonielle liv.
Besøgende anbefales at gå langs bassinets akse for fuldt ud at opleve spejlingseffekten, at studere de dekorerede salons malerier og at tage sig tid til at betragte haveanlægget, der er et væsentligt element i helhedsindtrykket.