William Henry Harrison Miller (6. september 1840–25. maj 1917) var en amerikansk advokat og USA's justitsminister under præsident Benjamin Harrison fra 1889 til 1893.
Tidligt liv og uddannelse
Miller blev født i Augusta, New York. Han dimitterede fra Hamilton College i 1861. Efter college studerede han jura hos dommer Morrison Waite og blev advokat i Peru, Indiana, i 1865. I sine tidlige år var han også beskæftiget som skoleeksaminator i amtet, en stilling der var almindelig for jurister, der deltog i lokalt offentligt arbejde.
Juridisk karriere
Miller etablerede sig som praktiserende advokat i Peru, Indiana, men arbejdede i kortere og længere perioder forskellige steder i delstaten, blandt andet i Indianapolis. I mange år fungerede han som personlig rådgiver og betroet juridisk rådgiver for general Benjamin Harrison, og deres tætte samarbejde gjorde ham til en naturlig kandidat til en fremtrædende post i Harrisons administration.
Som USA's justitsminister
I 1889 udnævnte præsident Harrison Miller til USA's justitsminister (Attorney General). Som justitsminister var Miller øverste ansvarlige for det føderale justitsministerium og landets juridiske repræsentation i sager med forbindelse til føderal ret. I embedet førte han afdelingens arbejde med at rådgive præsidenten og kabinettet i juridiske spørgsmål, føre retssager på vegne af staten og håndtere spørgsmålet om føderal håndhævelse af loven. Han sad i embedet frem til 1893, da Harrison-administrationen afsluttede sin embedsperiode.
Senere liv og død
Efter sin tjeneste som justitsminister vendte Miller tilbage til privat praksis og fortsatte med at arbejde som advokat i Indianapolis. Han bevarede sit ry som en erfaren jurist og en betroet rådgiver. Miller døde i 1917 i Indianapolis, Indiana, og er begravet på Crown Hill Cemetery i denne by.
Eftermæle: William H. H. Miller huskes som en central juridisk rådgiver for Benjamin Harrison og som leder af justitsministeriet i en periode, hvor USA udviklede sin føderale retspraksis og institutioner. Hans karriere illustrerer overgangen fra lokal praksis til nationalt embede for mange fremtrædende advokater i perioden.