John Joseph "Black Jack" Pershing (13. september 1860 – 15. juli 1948) var en fremtrædende generalofficer i den amerikanske hær. Han ledede de amerikanske ekspeditionsstyrker under Første Verdenskrig og er den eneste person, der i sin egen levetid blev forfremmet til den højeste rang i den amerikanske hær, kendt som General of the Armies. (Et kongresdekret med tilbagevirkende kraft fra 1976 forfremmede George Washington til samme rang, men med højere anciennitet). Pershing bar også det allerførste officersbetjeningsnummer i USA (O-1). Han blev betragtet som en mentor for den generation af amerikanske generaler, der senere ledede hæren under Anden Verdenskrig, herunder George C. Marshall, Dwight D. Eisenhower, Omar N. Bradley og George S. Patton.
Baggrund og tidlig karriere
Pershing blev født i Laclede, Missouri. Han dimitterede fra United States Military Academy (West Point) i 1886 og gjorde tjeneste i forskellige kavalerienheder. Tidligt i sin karriere deltog han i operationer mod oprindelige amerikanske grupper og tjenestegjorde blandt andet i 10. kavaleriregimentet, en af de berømte "Buffalo Soldier"-enheder. Det er fra denne tid, at kælenavnet "Black Jack" menes at stamme.
Krige og ekspeditioner før 1917
Pershing deltog i flere militære konflikter før Første Verdenskrig. Han tjenestegjorde under Spansk-amerikanske krig og i den efterfølgende filippinske konflikt, hvor han førte tropper i felten og opbyggede erfaring med koloniale og oprørsbekæmpende operationer. I 1916 førte han den såkaldte Punitive Expedition ind i Mexico for at opspore revolutionære ledere efter Pancho Villas raid mod USA – en stor grænseekspedition, der gav ham værdifuld erfaring i mobil feltdienst og logistik.
Lederskab i Første Verdenskrig
Da USA trådte ind i Første Verdenskrig i 1917, blev Pershing udnævnt til øverstbefalende for de amerikanske ekspeditionsstyrker (American Expeditionary Forces). Han insisterede på, at amerikanske styrker skulle kæmpe samlet under amerikansk kommando i stedet for at blive opdelt og sat under britisk eller fransk ledelse. Under hans kommando voksede hæren hurtigt fra en lille fredsorganisering til en stor, moderne kampstyrke. Pershing stod i spidsen for amerikanske enheder i flere vigtige operationer, herunder den store offensiv i Meuse-Argonne, som bidrog til at bryde de tyske forsvarslinjer i efteråret 1918.
Efter krigen og senere liv
Efter krigen blev Pershing hædret med en række amerikanske og udenlandske udmærkelser og fortsatte med at spille en vigtig rolle i opbygningen og moderniseringen af den amerikanske hær. Han tjente som Chief of Staff of the United States Army i begyndelsen af 1920'erne og trak sig senere tilbage fra aktiv tjeneste. Pershing skrev også om sine erfaringer fra krigen og forblev en respekteret autoritet i militære spørgsmål indtil sin død i 1948. Han blev begravet med militære æresbevisninger.
Arv og betydning
Pershings betydning ligger både i hans rolle som frontkommandant under Første Verdenskrig og i hans indsats for at omforme og professionalisere den amerikanske hær. Hans vægt på træning, organisation og selvstændig amerikansk kommando påvirkede efterfølgende generationer af officerer. Som mentor og forbillede havde han stor indflydelse på ledere, der senere spillede centrale roller under Anden Verdenskrig.
John J. Pershing huskes i dag som en af de vigtigste amerikanske militære ledere i begyndelsen af det 20. århundrede — både for sin taktiske indsats i felten og for sin rolle i at forme USA's moderne stående hær.
