Belfries i Belgien og Frankrig er en gruppe på 56 historiske bygninger, fordelt i Belgien og de nordlige regioner af Frankrig. De er med på UNESCO's verdensarvsliste og illustrerer en vigtig design- og magtforskydning fra den feudale og religiøse indflydelse til voksende byligt selvstyre i det historiske Flandern og i de tilgrænsende områder i hertugdømmet Burgund. Tårnene symboliserer byernes økonomiske styrke og uafhængighed, og mange fungerede både som administrative centre, opbevaringssteder for byens privilegier og som signal- og alarmstationer.

UNESCO optog 32 klokketårne i Flanderns og Valloniens klostertårne på UNESCO's liste i 1999. I 2005 blev klokketårnet i Gembloux i den vallonske region i Belgien og 23 andre fra regionerne Nord-Pas-de-Calais og Picardie tilføjet til den omdøbte liste, så gruppebetegnelsen dækker både belgiske og franske eksempler. Bruxelles rådhus og dets klokketårn blev ikke medtaget, da det allerede var en del af verdensarvsområdet Grand Place.

Ud over de civile klokketårne blev yderligere seks kirketårne optaget, fordi de historisk har haft en borgerlig funktion som vagttårne eller alarmklokketårne. Det drejer sig bl.a. om Vor Frue-katedralen i Antwerpen, Sankt Rumbolds-katedralen i Mechelen, Peterskirken i Leuven, Sankt Germanus-kirken i Tienen, Vor Frue-kirken i Tongeren og Sankt Leonardskirken i Zoutleeuw. Disse tårne understreger, hvordan religiøse og verdslige funktioner ofte var tæt forbundet i lokalsamfundene.

De fleste af bygningerne på listen er tårne knyttet til større offentlige bygninger som rådhuse, lagre og handelsshaller. Nogle få af dem er restaureringer af tårne, der tidligere var forbundet med større bygninger i nærheden og i dag står bevaret som selvstændige monumenter. Arkitekturen spænder over flere stilarter — fra romansk og gotik til renæssance og barok — afhængigt af opførelsestidspunktet og den lokale byggeskik.

Funktion og kulturarv: Udover deres administrative rolle har mange klokketårne lange musiktraditioner, især i form af carillon-spil, som er en karakteristisk del af den flamske og nordfranske kultur. Klokkernes signaler målte tid, advarede for fare, kaldte til markeder og fester og markerede vigtige begivenheder. Netop denne kombination af funktion, form og lokal identitet var central for UNESCO's beslutning om at indskrive belfries som verdensarv (UNESCO fremhæver bl.a. deres rolle i byernes sociale og politiske udvikling).

Bevarelse og besøgsinformation: Mange af tårnene er restaurerede efter skader fra krige, brand eller almindelig nedslidning, og der er løbende internationalt samarbejde om bevaring og vedligeholdelse. Flere belfries er åbne for offentligheden som museer eller udsigtspunkter — ofte med trappeopgang eller elevator til toppen og formidling om tårnets historie. Besøgende bør tjekke lokale turistkontorer for åbningstider, guidede ture og koncerter med carillon, som ofte afholdes i sommerhalvåret.