Matthew Stanley Meselson (født den 24. maj 1930) er en amerikansk genetiker og molekylærbiolog ansat ved Harvard University. Han er især kendt for sit arbejde med demonstrationen af den semi-konservative DNA-replikation, udført sammen med Franklin Stahl, og for vigtige bidrag til forståelsen af RNA-funktion og cellers forsvar mod fremmed genetisk materiale.
Uddannelse og akademisk karriere
Efter grunduddannelse fortsatte Meselson sin forskning på højeste niveau og afsluttede sin ph.d.-grad under Linus Pauling ved California Institute of Technology. I 1960 tiltrådte han som professor på Harvard University, hvor han senere blev Thomas Dudley Cabot Professor of the Natural Sciences. I løbet af sin karriere har han været medlem af en række videnskabelige forsamlinger og modtaget adskillige priser og anerkendelser for sin forskning og sit formidlingsarbejde.
Meselson–Stahl-eksperimentet og DNA-replikation
I det berømte Meselson-Stahl-eksperiment fra 1958 viste Meselson og Franklin Stahl ved hjælp af kvælstofisotopmærkning (brug af tungt 15N kontra let 14N) og centrifugering i tæthedsfelt, at DNA replikeres på en semi-konservativ måde. Eksperimentet viste, at hver ny DNA-dobbeltspiral består af én gammel (parental) streng og én nydannet streng, og det afkræftede dermed alternative modeller for replikation. Resultatet regnes i dag som et af de mest elegante eksperimenter i molekylærbiologi og lagde fundamentet for forståelsen af DNA-replikation hos prokaryoter og eukaryoter.
Opdagelsen af messenger-RNA og tidlig forskning i RNA
I samarbejde med François Jacob og Sydney Brenner i 1961 bidrog Meselson til opdagelsen af messenger-RNA (mRNA). Deres arbejde viste, at celler fremstiller et kortlivet RNA-molekyle, som fungerer som en formidler af genetisk information fra DNA til ribosomerne, hvor proteiner syntetiseres. Denne opdagelse var central for opbygningen af den moderne molekylære forståelse af genekspression.
Forskning i DNA-reparation, restriktion og cellulært forsvar
Meselson har desuden forsket i mekanismer for DNA-reparation og i, hvordan celler genkender og ødelægger fremmed DNA. Sammen med andre forskere, herunder arbejde relateret til Werner Arber var han involveret i studier, der bidrog til forståelsen af det såkaldte restriktions-fænomen — grundlaget for de senere karakteriseringer af restriktionsenzymerne, som fik stor betydning for molekylærbiologi og kloningsteknikker.
Våbenkontrol og public policy
Siden begyndelsen af 1960'erne har Meselson engageret sig aktivt i spørgsmål om kemisk krigsførelse, biologisk forsvar og international våbenkontrol. Han bidrog fagligt til diskussioner i det amerikanske politiske miljø og arbejdede blandt andre sammen med rådgivere omkring Henry Kissinger under Nixon-regeringen for at fremme politiske beslutninger om at opgive offensive biologiske programmer og begrænse kemiske våben. Hans arbejde og rådgivning var medvirkende til opbakningen om en international forpligtelse, som i 1972 førte til den såkaldte konvention om biologiske våben.
Laboratorium, undervisning og arv
Meselsons laboratorium på Harvard har gennem årene fokuseret på den biologiske og evolutionære natur af seksuel reproduktion, genetisk rekombination og aldring. Han har været en betydningsfuld vejleder, og mange af hans tidligere studerende er blevet fremtrædende biologer. Blandt dem findes bl.a. Nobelprismodtager Sidney Altman, samt markante navne som Mark Ptashne, Susan Lindquist, Stephen F. Heinemann og Richard I. Morimoto.
Priser og anerkendelser
Meselson har modtaget adskillige priser og æresbevisninger for sin forskning, undervisning og sit arbejde med våbenkontrol. Hans videnskabelige bidrag — særligt inden for DNA-replikation og genekspression — har haft varig betydning for molekylærbiologiens udvikling.
Matthew Meselson fortsætter som aktiv forsker og formidler, og hans karriere kombinerer banebrydende laboratorieforskning med et langvarigt engagement i samfundsrelevante spørgsmål om sikkerhed, etik og international politik omkring biologisk og kemisk teknologi.