Greta Tintin Eleonora Ernman Thunberg (født 3. januar 2003) er en svensk klimaaktivist, som er blevet et globalt kendt symbol på ungdomsengagement i klimakrisen. Hun blev kendt efter at have startet en skolestrejke for klimaet den 20. august 2018 uden for det svenske parlament i Stockholm, hvor hun protesterede for kraftigere politiske tiltag baseret på videnskabelige anbefalinger. Hendes enkeltstående aktion udviklede sig hurtigt til bevægelsen "Fridays for Future", hvor unge verden over afholder regelmæssige protester og demonstrationer for at kræve reduktion af drivhusgasudslip og opfyldelse af målene i Paris-aftalen. I december 2018 deltog hun i FN's klimakonference (COP24), og i januar 2019 holdt hun en markant tale på World Economic Forum i Davos, hvor hun rettede skarp kritik mod politiske og økonomiske beslutningstagere.

Skolestrejker og global bevægelse

Greta Thunbergs aktion foran riksdagen inspirerede unge i mange lande til at afholde lignende strejker på skoler og universiteter, ofte på fredage — deraf navnet Fridays for Future. Bevægelsen fokuserer på krav om ambitiøse klimamål, reelle reduktioner i CO2-udslip og at politikere følger videnskabens anbefalinger, eksempelvis IPCC's rapporter. Store globale protestdage fandt sted flere gange i 2019; den 15. marts 2019 deltog efter estimater omkring 1.400.000 mennesker verden over, hovedsageligt studerende, i strejker og demonstrationer. Den 24. maj 2019 og senere i september samme år arrangeredes endnu større massedemonstrationer, hvor millioner deltog i mange byer.

Taler, rejser og metoder

Thunberg er kendt for sine korte, direkte taler, hvor hun ofte anfører fakta fra klimarapporter og kritiserer ledere for manglende handling. Hun har understreget sit princip om at reducere sit eget CO2-aftryk og undgå flyrejser, hvilket blev tydeligt, da hun i august 2019 krydsede Atlanten med sejlskibet Malizia II for at nå frem til FN-topmøder i New York uden at flyve. Hendes tale til FN's topmøde i september 2019, hvor hun blandt andet spurgte "How dare you?", vakte international opmærksomhed og blev et af bevægelsens stærkeste øjeblikke.

Priser, nomineringer og indflydelse

Thunberg har modtaget adskillige priser og nomineringer for sin aktivisme. Tre norske parlamentsmedlemmer nominerede hende til Nobels fredspris for 2019, og hun har modtaget internationale anerkendelser for at have sat klimaet på den politiske dagsorden. I december 2019 kårede Time Magazine Thunberg til Årets Time Person 2019. Hendes indsats har inspireret nye politiske debatter, påvirket klimadagsordener i flere lande og mobiliseret en hel generation af unge til politisk handling.

Personligt og offentlig modtagelse

Greta Thunberg har offentligt fortalt, at hun er diagnosticeret med Aspergers syndrom, selektiv mutisme og OCD, og hun har selv sagt, at hendes måde at se verden på er en vigtig drivkraft i hendes aktivisme. Hun beskriver ofte sin diagnose som en fordel i forhold til at kunne fokusere klart på fakta og retfærdighed. Offentlighedens og politikeres reaktioner på Thunberg har været stærkt polariserede: mange roser hendes engagement og mod, mens andre, herunder visse politikere og klimafornægtere, har kritiseret eller latterliggjort hende og hendes metoder.

Kritik, debat og effekt

Thunbergs fremtræden har udløst debat om forholdet mellem unge aktivister og voksne organisationer, om skolefravær og pligten til undervisning, samt om strategien for politisk forandring. Kritikere hævder nogle gange, at budskabet er for konfronterende eller for simpelt, mens hendes tilhængere peger på, at hendes direkte appel har ændret samtalen og lagt pres på beslutningstagere. Uanset holdning har hendes arbejde ført til øget offentlig interesse for klimavidenskab, flere folkelige protester og et fornyet fokus på nødvendigheden af hurtige klimahandlinger.

Greta Thunberg fortsætter med at være en synlig og aktiv stemme i klimadebatten og er stadig en central figur for mange unge aktivister verden over.