Boris Spassky (født 30. januar 1937 i Leningrad), er en sovjetisk-fransk skak- stormester. Han var den tiende verdensmester i skak, og han havde titlen fra slutningen af 1969 til 1972. p381

Spassky vandt USSR's skakmesterskab to gange direkte (1961, 1973) og tabte yderligere to gange i slutspillet (1956, 1963). Han var kandidat til verdensmesterskabet i skak syv gange (1956, 1965, 1968, 1974, 1977, 1980 og 1985).

Karriere og verdensmesterskaber

Boris vandt kandidatkampen i 1965 og 1968 og kvalificerede sig dermed til at spille om verdensmesterskabet. Han spillede om verdensmesterskabet tre gange: mod Tigran Petrosian i 1966 (hvor han tabte), mod Petrosian igen i 1969 (hvor han sejrede og blev verdensmester), og mod Bobby Fischer i 1972 (hvor han mistede titlen). Matchen mod Fischer i Reykjavik var den mest omtalte skakmatch nogensinde og fik stor international opmærksomhed som et kulturelt og politisk symbol under Den Kolde Krig. Efter nederlaget til Fischer udsatte Sovjetunionens skakledelse Spassky for hård kritik og undersøgte årsagerne til hans præstation.

Spillestil og bidrag til skakken

Spassky var kendt som en alsidig og universel spiller med evne til både fin positionel forståelse og skarpe taktiske idéer. Han kunne tilpasse sig modstandere og spille både åbne, skarpe stillinger og dybt strategiske slutspil. Hans spil har bidraget til udviklingen af flere åbningsteorier, og mange af hans partier studeres stadig for deres pædagogiske værdi.

Senere liv og arv

Anden halvdel af hans liv har han indtil for nylig tilbragt i Frankrig. Han har både russisk og fransk statsborgerskab. Spassky blev stående som en af de mest folkelige og respekterede skakspillere fra efterkrigstiden; hans partier og matches, især 1969- og 1972-kampene, hører til skakhistorien og bruges ofte som eksempler i undervisning og analyser.

Efter sin tid i toppen fortsatte Spassky at deltage i turneringer, opvisningspartier og simultaner i mange år, og han forblev en synlig personlighed i skakmiljøet. Hans kombination af sportslig succes, karisma og brede repertoire har sikret ham en varig plads i skakhistorien.

Betydning for skakinteresserede

For nye spillere og historikere er Spasskys karriere et godt studie i, hvordan man kombinerer fleksibilitet, teoretisk forberedelse og psykologi i matchspil. Hans partier viser ofte klare strategiske idéer som er anvendelige for både amatører og stærkere spillere.