Westminster-angrebet i 2017 var et terrorangreb, der fandt sted den 22. marts i London, England. Angrebet udspillede sig på Westminster Bridge, på Parliament Square og inden for området omkring Palace of Westminster.

En sort Hyundai blev kørt ind i en menneskemængde på Westminster Bridge, hvorefter føreren fortsatte mod hegnet ved Palace of Westminster. Gerningsmanden forlod bilen og angreb en politibetjent med kniv ved paladsets porte; politibetjenten, PC Keith Palmer, døde af sine kvæstelser. I alt blev fem personer bekræftet døde — herunder fodgængere på broen, den knivdræbte politibetjent og gerningsmanden — og omkring 50 personer blev såret, flere af dem alvorligt. Angrebet blev hurtigt betegnet af politiet som en formodet terrorhandling.

Forløb

  • Angrebet begyndte, da køretøjet ramte fodgængere på Westminster Bridge, hvilket resulterede i flere tilskadekomne og panik blandt forbipasserende.
  • Føreren kørte videre til gärningsstedets perimeter og stak en politibetjent ned ved indgangen til Palace of Westminster.
  • Arbejdsstyrker fra Metropolitan Police reagerede hurtigt; gerningsmanden blev ramt af skud fra bevæbnede politifolk og døde på stedet.
  • Huset af Commons og Houses of Parliament blev straks lukket, og området blev afspærret, mens efterforskningen og redningsindsatsen pågik.

Gerningsmand og motiv

Gerningsmanden blev identificeret som Khalid Masood (født Adrian Russell Ajao). Han var kendt af politiet for tidligere strafferetlige forhold, men var ikke under aktiv overvågning af efterretningstjenesten på gerningstidspunktet. Politiet og efterretningstjenesterne efterforskede hans forbindelser og baggrund for at klarlægge motivet. Angrebet blev af myndighederne og medier omtalt som formodet knyttet til islamisk terrorisme, og ekstremistiske grupperinger forklarede senere, gennem deres kanaler, at de hævdede ansvar.

Efterforskning og reaktioner

  • Metropolitan Police igangsatte en omfattende anti-terrorefterforskning for at klarlægge gerningsmandens netværk, rejseaktivitet og motiver.
  • Der blev iværksat sikkerhedsforanstaltninger omkring politiske institutioner i hele Storbritannien, herunder øget bevæbnet tilstedeværelse, forstærkede afspærringer og overvejelser om permanente trafikale barrierer ved sårbare steder.
  • Det britiske parlament genoptog arbejde efter en kort pause, men sikkerhedsprocedurer blev skærpet, og man oprettede mindehøjtideligheder for ofrene.

Konsekvenser

Westminster-angrebet havde både menneskelige og politiske følger. På kort sigt førte angrebet til øget synlig sikkerhed i London og andre storbyer samt til debat om forebyggelse af radikalisering, våbentilgængelighed og sikring af offentlige rum. På længere sigt blev hændelsen en del af diskussionen om, hvordan man bedst beskytter samfundet mod enkeltmandsangreb med køretøjer og knive, og hvilke efterretningsressourcer og forebyggende tiltag der er nødvendige.

Minder og efterspil

Der blev afholdt mindehøjtideligheder for de afdøde, og familierne til ofrene modtog offentlig støtte og kondolencer fra både nationale og internationale ledere. Sagen førte også til fortsatte efterforskninger og offentlige gennemgange af sikkerhedsprocedurer samt en række rapporter og inquirier for at lære af hændelsen og forbedre beredskabet ved fremtidige angreb.

Angrebet i Westminster den 22. marts 2017 blev betragtet som det mest alvorlige i London siden bombeattentaterne i London den 7. juli 2005 og står som en markant begivenhed i nyere britisk sikkerhedshistorie.