Westminster-angrebet 2017: Terrorangreb i London – forløb og konsekvenser
Westminster-angrebet i 2017 var et terrorangreb, der fandt sted den 22. marts i London, England. Angrebet udspillede sig på Westminster Bridge, på Parliament Square og inden for området omkring Palace of Westminster.
En sort Hyundai blev kørt ind i en menneskemængde på Westminster Bridge, hvorefter føreren fortsatte mod hegnet ved Palace of Westminster. Gerningsmanden forlod bilen og angreb en politibetjent med kniv ved paladsets porte; politibetjenten, PC Keith Palmer, døde af sine kvæstelser. I alt blev fem personer bekræftet døde — herunder fodgængere på broen, den knivdræbte politibetjent og gerningsmanden — og omkring 50 personer blev såret, flere af dem alvorligt. Angrebet blev hurtigt betegnet af politiet som en formodet terrorhandling.
Forløb
- Angrebet begyndte, da køretøjet ramte fodgængere på Westminster Bridge, hvilket resulterede i flere tilskadekomne og panik blandt forbipasserende.
- Føreren kørte videre til gärningsstedets perimeter og stak en politibetjent ned ved indgangen til Palace of Westminster.
- Arbejdsstyrker fra Metropolitan Police reagerede hurtigt; gerningsmanden blev ramt af skud fra bevæbnede politifolk og døde på stedet.
- Huset af Commons og Houses of Parliament blev straks lukket, og området blev afspærret, mens efterforskningen og redningsindsatsen pågik.
Gerningsmand og motiv
Gerningsmanden blev identificeret som Khalid Masood (født Adrian Russell Ajao). Han var kendt af politiet for tidligere strafferetlige forhold, men var ikke under aktiv overvågning af efterretningstjenesten på gerningstidspunktet. Politiet og efterretningstjenesterne efterforskede hans forbindelser og baggrund for at klarlægge motivet. Angrebet blev af myndighederne og medier omtalt som formodet knyttet til islamisk terrorisme, og ekstremistiske grupperinger forklarede senere, gennem deres kanaler, at de hævdede ansvar.
Efterforskning og reaktioner
- Metropolitan Police igangsatte en omfattende anti-terrorefterforskning for at klarlægge gerningsmandens netværk, rejseaktivitet og motiver.
- Der blev iværksat sikkerhedsforanstaltninger omkring politiske institutioner i hele Storbritannien, herunder øget bevæbnet tilstedeværelse, forstærkede afspærringer og overvejelser om permanente trafikale barrierer ved sårbare steder.
- Det britiske parlament genoptog arbejde efter en kort pause, men sikkerhedsprocedurer blev skærpet, og man oprettede mindehøjtideligheder for ofrene.
Konsekvenser
Westminster-angrebet havde både menneskelige og politiske følger. På kort sigt førte angrebet til øget synlig sikkerhed i London og andre storbyer samt til debat om forebyggelse af radikalisering, våbentilgængelighed og sikring af offentlige rum. På længere sigt blev hændelsen en del af diskussionen om, hvordan man bedst beskytter samfundet mod enkeltmandsangreb med køretøjer og knive, og hvilke efterretningsressourcer og forebyggende tiltag der er nødvendige.
Minder og efterspil
Der blev afholdt mindehøjtideligheder for de afdøde, og familierne til ofrene modtog offentlig støtte og kondolencer fra både nationale og internationale ledere. Sagen førte også til fortsatte efterforskninger og offentlige gennemgange af sikkerhedsprocedurer samt en række rapporter og inquirier for at lære af hændelsen og forbedre beredskabet ved fremtidige angreb.
Angrebet i Westminster den 22. marts 2017 blev betragtet som det mest alvorlige i London siden bombeattentaterne i London den 7. juli 2005 og står som en markant begivenhed i nyere britisk sikkerhedshistorie.
Angriber
Angrebsmanden blev af Metropolitan Police identificeret som den 52-årige brite Khalid Masood. Født Adrian Russell Elms, muligvis senere ændret til Adrian Russell Ajao.
Lokale medier rapporterer, at han i 2009 konverterede til islam, mens han sad i fængsel, hvorefter han ændrede sit navn til Khalid Masood. Politiet sagde, at han også brugte flere andre kaldenavne, herunder Khalid Choudry. Masood er født i Kent, og efterforskerne mener, at han senest boede i West Midlands. Masood skulle efter sigende have været engelsklærer eller tutor i Saudi-Arabien mellem 2005 og 2009. Derefter vendte han tilbage til Det Forenede Kongerige og arbejdede som lærer i engelsk som andetsprog i Luton.
Masood er tidligere blevet efterforsket af MI5, men Scotland Yard sagde, at han ikke var genstand for nogen aktuelle undersøgelser. Der var ingen forudgående oplysninger om, at han havde til hensigt at gennemføre et terrorangreb. Han havde tidligere en række domme for overfald, herunder grov legemsbeskadigelse, våbenbesiddelse og overtrædelser af den offentlige orden, der går tilbage til 1983. Han var ikke blevet dømt for nogen terrorhandlinger. Nogle nyhedsmedier har vist billeder af Masood, der blev behandlet af læger.
Spørgsmål og svar
Q: Hvornår skete Westminster-angrebet?
A: Westminster-angrebet skete den 22. marts 2017.
Q: Hvor fandt angrebet sted?
A: Angrebet fandt sted på Westminster Bridge, på Parliament Square og inden for Palace of Westminsters område.
Q: Hvad skete der under angrebet?
A: En Hyundai blev kørt ind i en menneskemængde nær paladsets porte, og angriberen stak en politibetjent ned, som senere døde af sine kvæstelser.
Q: Hvor mange mennesker blev bekræftet døde som følge af angrebet?
A: Fem personer blev bekræftet døde som følge af angrebet.
Q: Var dette det første store angreb i London?
A: Nej, det var ikke det første store angreb i London, men det var det største siden bombeangrebene den 7. juli 2005.
Q: Hvad var motivet til angrebet, som man mistænker det for at være knyttet til?
A: Motivet til angrebet blev mistænkt for at være knyttet til islamisk terrorisme.
Q: Overlevede angriberen?
A: Det fremgår ikke klart af teksten, om angriberen overlevede eller ej.
